"Med de bebudede besparelser undergraves grundlaget for den gennemførte folkeskolereform fra 2014, hvor tysk/fransk gøres obligatorisk, og hvor sprogene tysk og fransk skal styrkes med en tidligere sprogstart i 5. klasse, som vi hilser særdeles velkommen", lyder det i et brev fra Fransklærerforeningen til Uddannelsesudvalget. Og de fortsætter:  

"Der hvor fransk ikke udbydes i folkeskolen, skal de elever, der fortsætter i en gymnasial ungdomsuddannelse, have mulighed for at få fransk begyndersprog. Der hvor fransk udbydes i folkeskolen, skal eleverne, hvis de fortsætter i 1.g, have mulighed for at få fransk fortsættersprog B og i 3.g kunne vælge fransk fortsættersprog A. Kun sådan hænger sprogindlæringen sammen. Vi frygter at skolerne med de bebudede besparelser vil undlade at oprette hold, hvorved franskfagets fødekæde folkeskole-gymnasium og videre opad ødelægges".

Hæmningsløs på tysk og fransk

Gymnasierne skal ligesom de videregående uddannelser spare to procent. Langt de fleste udgifter er fastlåste, så små hold er et af de få steder, hvor man kan skære, og det vil netop ramme fransk og tysk, som ofte ikke kan samle 20 elever. På de videregående uddannelser har besparelserne allerede vist sig, for eksempel på CBS, som har nedlagt syv sproglinjer. Folkeskolefransklærer Leon Aktor, som er næstformand i Sproglærerforeningen er meget oprørt over besparelserne.

"Det er jo fuldstændig vanvid, at man på den ene side to år før laver en folkeskolerefom, hvor man styrker fremmedsprog ved at starte tidlig og gøre dem obligatoriske og så samtidig lægger miner ud for sprogene på gymnasiet og de videregående uddannelser", siger han til folkeskolen.dk.

Fransk vil blive hårdere ramt end tysk

Leon Aktor mener, at det vil ramme fransk hårdere end tysk, fordi det andet fremmesprog i folkeskolen er en 'kan-ordning', så skolerne selv kan vælge, om de vil tilbyde fransk eller tysk. Og allerede i dag er der store pletter særligt i Jylland, hvor der slet ikke tilbydes fransk på skolerne.

Fransk fylder ikke meget på landkortet 

"Men tysk kommer mere og mere til at opleve det, som fransk har oplevet i årevis. Eleverne kan ikke være sikre på, at de kan få lov at fortsætte med sproget, når de kommer på gymnasiet".

Han mener, at der er to ting, der skal til.

"Dels skal regeringen få udarbejdet den nationale sprogpolitik, der er blevet efterspurgt gennem en årrække både fra uddannelsesverdenen og fra erhvervslivet, som skriger efter ingeniører, men også sælgere og håndværkere, der kan tysk og fransk. Og så må man gøre op med den politik, hvor man vedtager ting centralt, men ikke lægger mekanismer ind, der gør, at det bliver gennemført som tiltænkt".