Faglighed burde være rygraden, skriver Vagn Madsen i Folkeskolen nummer 12, og jeg er helt enig med ham, men er nødt til at tilføje: Faget er pædagogik.

Pædagogik defineres videnskabeligt som det område, der beskæftiger sig med uddannelse, undervisning og opdragelse. Læreren er elevens stillads og støtte i at nå målet med skolegangen, som jo bekendt er defineret i tre overordnede opgaver: Faglige kompetencer, socialisering og demokratisk dannelse.

Hverdagen i folkeskolen er afhængig af lærere, som har et solidt pædagogisk fundament at udøve deres fag igennem. Pædagogik rummer en intention om forandring: »Jeg vil noget med dig«. Når Vagn Madsen bruger vendingen »at give eleverne et højt fagfagligt uddannelsesniveau« om lærerens arbejde, skyldes det nok en vis afstand til dagens folkeskole. Eleverne bliver ikke givet noget . de vil inddrages, de vil spille med i undervisningen sammen med deres øjenåbner og rollemodel, deres dygtige lærer.

Om eleven modtager invitationen, griber fat i stoffet og sætter gang i sin egen læreproces, er et spørgsmål om lærerens pædagogiske faglighed og kompetencer. Begrundelsen for at vandre ud over heden med Blicher i dansk findes for 9.-klasse-eleven ikke i Fælles Mål 2 - heller ikke i stoffet selv. Det er kedeligt ... Man møder først et hus efter fem sider, og først dér er der måske chance for lidt action.

Nej, Vagn Madsen, begrundelsen ligger i lærerens undervisningskompetencer, som er meget mere end et solidt fagligt repertoire: Kommunikation, relationskompetence, troværdighed, engagement.

Eller som Robert fra 9. klasse siger på et spørgsmål om, hvordan han oplever en fagligt dygtig lærer: En, der kigger mig i øjnene og virkelig går ind i det!

PS. Fælles Mål 2 indeholder for øvrigt nye bestemmelser, der gør det endnu mere besværligt for Vagn Madsens biolog at få et ben til jorden i undervisningen, nemlig de skærpede krav til et samarbejde på tværs af naturfagene og årgange . ligesom faglig læsning nok kræver sin lærer!