Debat

Verdensborgeren – et pædagogisk id eal

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Diskussionerne om skolens udvikling handler ofte om noget konkret. For eksempel om test: Kan vi lide obligatoriske nationale test eller ej? Vil vi hellere have bedre test på skoleniveau til brug for lærernes udvikling af undervisningen? Diskussionen kan synes triviel, men resultatet betyder en masse for såvel skolens som samfundets udvikling.

Hvordan skal undervisning foregå? Svaret har betydning for, hvad vi mener, eleverne skal være gode til. Hvad skal en lærer være god til? Skal han være god til det, der kan testes - og hvad kommer en lærer med den slags kvalifikationer til at betyde for lærings- og dannelsessynet i skolen og dermed for samfundets udvikling såvel nationalt som internationalt?

Hvordan skal fremtidens borgere agere i det internationale samfund? Ønsker vi en samfundsudvikling, hvor fremtidens borgere er uddannet til at konkurrere mod - og vinde over - »de andre« i det internationale samfund, eller ønsker vi at kunne indgå i samarbejde med andre kulturer om opbygning af global velfærd? Sidstnævnte egenskab er den, der ifølge professor Peter Kemp kendetegner en verdensborger. Peter Kemp peger på sammenhængen mellem den professionelle lærers egenskaber og verdensborgeren som pædagogisk ideal.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Måden, vi underviser på - selve det, en lærer er god til - har afgørende betydning for elevernes dannelse som mennesker - og for, om de bliver i stand til at se ud over eget ståsted.

Peter Kemp satte i et foredrag i 2007 den professionelle lærer og det kulturelle læringssyn over for et teknisk læringssyn, hvor undervisningen i princippet kan foregå uden lærer, fordi eleverne kan erhverve sig databaseret viden ved hjælp af computere.

Det tekniske læringssyn er videreformidling af allerede kendt stof og fordrer en specialistlærer, som ved, hvordan eleverne tilegner sig konkrete færdigheder. Det kulturelle læringssyn er opfordring og uddannelse til kreativ tænkning og fordrer en lærer, der med hele sin personlighed og professionalisme løfter eleverne »ud over faget« og med sit engagement smitter med lysten til at lære. Den slags lærere har høj faglig viden - ikke blot om faget, men om fagets didaktik og dets kulturelle og demokratiske sammenhæng.

Lærere i den danske folkeskole er garanter for et demokratisk dannelsesideal, som uddanner næste generation til ansvarlige verdensborgere. Det giver udgangspunkt for en positiv global udvikling, der bygger på samarbejde.

»Lærere i den danske folkeskole er garanter for et demokratisk dannelses-ideal, som uddanner næste generation til ansvarlige verdensborgere«.