»Det er helt klart, at der er lagt låg på noget, som står klart i manges erindring, og som vi bliver nødt til at tage med i betragtning«, siger den nye skoleleder, Sanne Sørensen.

Som at begynde helt forfra

Den nye leder på Kirke Saaby Skole har mod på det lange, seje træk, som venter forude.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Forældreklager«, »utilfredshed blandt ansatte«, »økonomisk underskud« og »fast hotline til direktøren«. Udsagn af den art plejer ikke at springe i øjnene i stillingsannoncer.

Men det var, hvad der stod, da Lejre Kommune i januar i år her i bladet genopslog lederstillingen på Kirke Saaby Skole.

Kommunen valgte at fortælle åbent om skolens problemer. Måske ud fra en erkendelse af, at de kaotiske forhold allerede var kendt vidt omkring fra flere medier.

Da Sanne Sørensen læste annoncen, var det ikke de triste ord, hun fæstnede sig ved, men det at kommunen søgte en »skoleleder i superligaen« og en leder med mod på store udfordringer, der er i stand til »at lede både med hjertet og hjernen«, og som er »lidt ud over det sædvanlige«.

»Det er lige mig, tænkte jeg, og så gik jeg i gang med at sætte mig bedre ind i jobbet«, fortæller den 47-årige nyudnævnte skoleleder.

Overstrømmende modtagelse

Hun har kun været ansat siden begyndelsen af april, men har en klar fornemmelse af at have valgt rigtigt, da hun skiftede fra at være administrativ konsulent i skoleforvaltningen i Køge Kommune til lederstillingen på den kriseramte skole.

»Jeg har fået en overstrømmende modtagelse af både medarbejdere, medledere og elever. Det er tydeligt, at de i den grad har savnet at have en skoleleder. Det er et super udgangspunkt, som kun de færreste nye ledere får«, fortæller Sanne Sørensen.

En konsulentgruppe fra KL udarbejdede sidste år en diger rapport om forholdene på skolen, og de 128 siders læsning er ikke ligefrem opmuntrende. Det samme kan heller ikke siges om de mange opsigelser, der ramte skolen sidste skoleår. Sanne Sørensen læste KL-rapporten som noget af det første, og hun læste den igen, da hun havde besøgt skolen.

»Hos headhunterfirmaet var de interesserede i, hvad der fik mig til at søge stillingen. Jeg har tidligere været leder på to skoler, og jeg havde lyst til at vende tilbage til jobbet på en skole af den størrelse, som Kirke Saaby har. Desuden pirrer det min professionalisme, at der er den særlige udfordring oveni. Jeg gider ikke bare sætte mig i en lederstol og så køre derudad«.

Vi skal genopbygge kulturen

Når en skole har været udsat for et personale- og ledelsesmæssigt sammenbrud, skal kulturen genopbygges. Det, at en meget stor del af lærerne kun har været på skolen nogle få måneder, giver i Sanne Sørensens optik nogle af de samme kvaliteter, som hvis det var en splinterny skole.

»Det er helt klart, at der er lagt låg på noget, som står klart i manges erindring, og som vi bliver nødt til at tage med i betragtning«.

En arbejdspladsvurdering, der blev udarbejdet sidste efterår, viser tydeligt, at konflikten stadig spiller en central rolle for arbejdsmiljøet.

»Nogle bliver ubehagelig til mode ved bare at tænke på konflikten. Derfor bliver vi nødt til at opbygge en anden selvforståelse, men det skal gøres på den rigtige måde. Hvordan det skal ske, har vi ikke taget stilling til endnu«, siger Sanne Sørensen.

Byens børn på byens skole

Hvis det står til den nye skoleleder, skal byens børn gå i byens skole, men der skal et langt sejt træk til at få elevtallet på niveau med, hvad det var tidligere.

»Det er fortvivlende, at vi har mistet så mange elever, som vi har. En konflikt som den, der ramte vores skole, er en katastrofe. Den har grene langt ud i lokalsamfundet, og den grundlæggende tillid mellem børn, forældre og skole har lidt et knæk. Den tillid skal bygges op igen«.

Den gode historie om Kirke Saaby Skole skal fortælles på ny, og den triste skal glemmes.

»Jeg mødte den triste historie gennem den måde, venner og bekendte reagerede på, når jeg glad fortalte om mit nye arbejde«.

»Det mener du ikke. Er du klar over, hvad du går ind til?« »Jeg troede ikke, nogen ville hoppe på den«, lød det bekymret og forundret.

»Det er ubehageligt og et klart udtryk for, at der er et langt sejt træk forude«.

Hvorfor skete det?

Trods mange samtaler og megen læsning har Sanne Sørensen ikke fundet fyldestgørende forklaringer på, hvad der var årsag til, at konflikten blev så voldsom.

Den mangel på viden er også en del af grundlaget for den nye leder.

Hun vil ikke fortælle udførligt om sine planer, før de er præsenteret for personalet. Men skolen har mistet mange elever i de ældste klasser, og der skal arbejdes på at overføre det stærke læringsmiljø i indskolingen til hele skolen. Sanne Sørensen vil desuden gå i dialog med forældrene og vise dem, at skolen nu er kommet i en anden gænge.

Og selvfølgelig skal der arbejdes tæt sammen med lærerne for at komme videre, understreger hun.

»I de samtaler, jeg har med medarbejderne, kan jeg nogle gange mærke konflikten. Det er lidt ligesom at stå på ski. Er man én gang faldet, så kommer der adrenalin i kroppen, hver gang foden smutter lidt. Så der skal arbejdes på at få ro og tryghed på bagsmækken«.