Debat

Lederne samlet ind i år 2000

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med Overenskomst 99 vedtaget har vi fået en ny arbejdstidsaftale, lærerne går på 'ny løn', og såvel leder- som lærerrollen er beskrevet i bilag 3: 'En skole på vej'. (Se Folkeskolen nummer 13).

Nye spændende tekster med et indhold, der kræver, at vi alle sætter os i bevægelse for at blive en aktiv del af udviklingen. Her har vi som ledere et betydeligt ansvar. Vi har pligt til hele tiden at være dem, der fremelsker den daglige stemning og entusiasme, der frigør alle de mange ressourcer, den enkelte arbejdsplads indeholder.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

- Folkeskolen på vej mod år 2000 fordrer samarbejde - på alle niveauer. Mere end nogensinde er der gjort op med rollen som 'enelærer' og 'eneleder'. Flot beskrevet i 'En skole på vej'.

- En ny arbejdstidsaftale indeholder bestemmelser om samarbejde mellem ledelsen, tillidsmanden, lærerteamet og den enkelte lærer. 55 timer for hver lærer skal forhandles på plads af lederen og tillidsmanden.

- Den 1. april 2000 er vi i princippet alle på 'ny løn'. Det vil helt sikkert kræve nye præstationer og vilje til at løse de problemer, der måtte opstå. Også her er det - ved samarbejde og gensidig respekt for de forskellige roller, vi har i det daglige arbejdsbillede - lysten til udfoldelse ligger gemt.

Det er jo ikke længere nogen hemmelighed, at der på lederområdet har blæst temmelig turbulente vinde det seneste års tid. Her i juni har vi mærket en stærk rygvind. Det holder os i bevægelse, hvorved risikoen for at blive kørt over mindskes ganske betydeligt.

Over 3.000 ledere med arbejdstilknytning til folkeskolen har valgt at bakke op om Lederforeningens arbejde og fortsatte mål:

at samle lederne i en fagforening til gavn for folkeskolen og medlemmerne.

Medlemstallet 3.000 har ikke ændret sig meget de seneste måneder, og jeg håber, tallet stille og roligt vil stige til over 3.500 ved indgangen til år 2000. Også i denne sammenhæng gælder det, at samarbejde og samling på tropperne er vejen frem.

Don't tell them - show them!

I Lederforeningen fortsætter vi arbejdet med at være på forkant med udviklingen og intensiverer indsatsen, så langt vores samlede ressourcer rækker:

- fortsat fokus på den værdibaserede ledelse

- kursus- og videreuddannelse (aktuelt: ny arbejdstidsaftale og ny løn)

- foreningens politik på lederområdet

- løn- og ansættelsesvilkår

- daglig servicering af medlemmerne, herunder information og kommunikation

- videreudvikling af en foreningsstruktur, der fører lederne samlet ind i år 2000.

Mogens Opstrup

næstformand

Lederforeningen/DLF

Powered by Labrador CMS