Blog
0   373

Didaktisk vidensdeling...

Abonner på nyt om Jacob Bahn i dit personlige nyhedsbrev.


...i nærmeste zone for udvikling

Tirsdag d. 24. november var en speciel dag for 4.c. på Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ikke nok med, at de skulle sidde i en sportshal omringet af ukendte voksne. De skulle også undervises af en lærer, de ikke kendte, på en måde de ikke havde prøvet før. Læreren talte kun japansk og gebrokkent engelsk, så næsten al kommunikation måtte foregå via tolk, og når de skulle svare læreren, skulle det i øvrigt foregå gennem mikrofon. Og det hele blev optaget på video fra flere vinkler.

Artiklen fortsætter under banneret

Gennem ca. en time foldede læreren, Hiroshi Tanaka, sin undervisning ud med de benspænd der ligger i et manglende fælles sprog og forskellige kulturer. 4.c. gik positivt og engagerede til opgaven, og i fællesskab fik klassen og læreren illustreret, hvordan undervisning også kan se ud.

4.c. og Tanaka fik sig en oplevelse for livet.

Det gjorde vi andre også.

For det første var det inspirerende at se Tanaka arbejde: Hvordan han omhyggeligt sørgede for at alle er med, hvordan han gennem anvendelse fik rettet op på misforståelser, hvordan hans velplacerede spørgsmål og gennemtænkte brug af elevernes svar ledte eleverne til selv at opdage lektionens pointe.

Det var inspirerende i sig selv, men hele pointen med dagens arrangement var, at vi efterfølgende fik mulighed for at diskutere lektionens didaktiske, pædagogiske og matematikfaglige udtryk og bevæggrunde. På den måde fik vi sat ord på, hvad det var vi havde set og knyttet det til vores egen forståelse. Vi kunne så at sige spejle os selv og vores egen praksisforståelse i den fælles oplevede undervisningssituation og den efterfølgende refleksion.

Det er didaktisk refleksion og fordybelse i vores egen nærmeste zone for udvikling.

Lad os deles noget mere!

 

PS: Helle Lauritsen har skrevet en artikel om dagen: www.folkeskolen.dk/575682/aaben-lektion-inviterer-til-videndeling-i-matematik

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
7.017 andre er allerede tilmeldt