Netop som julefreden skulle til at sænke sig, blev vi mindet om et meget mærkeligt fænomen, som stadig savner en forklaring:

I december 2012 blev folkeskolereformen lanceret. I den forbindelse sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini, at forskerne havde bevist, at flere timers undervisning betyder, at eleverne lærer mere. I den forbindelse var der - som nogle kan huske - en gruppe forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, som følte, at deres forskning blev stærkt misbrugt. Så slemt var det, at de gik i TV-Avisen og forklarede seerne, hvordan de slet ikke kunne stå bag ministerens konklusion.

Det fik som bekendt ingen virkning. Af en eller anden grund blev påstanden bare gentaget.

I maj 2013 besøgte den verdensberømte forsker John ­Hattie Danmark. Da han blev spurgt om, hvorvidt 
reformens ekstra timer ville have en effekt, grinede 
han nærmest.

»Når man kigger på strukturelle ting, ændrer (…) antallet af skoletimer (…) har det praktisk taget ingen effekt«, sagde han og spurgte til gengæld, om journalisterne var klar over, hvilket land i verden som havde færrest undervisningstimer. Svaret var overraskende og kommer lidt længere nede i denne leder.

Men heller ikke John Hatties udsagn førte til ændringer.

I november i år blev Danmark så af OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, officielt udnævnt til det land i verden, hvor eleverne har flest undervisningstimer.

Er det så nu, vi skal råbe hurra?

Når man ser på rækken af lande i opgørelsen, finder man på en af de sidste pladser det land, som John Hattie talte om. Det fra Pisa-målingerne så kendte Finland.

6.327 timer er Finland noteret for. Danmark er oppe på 10.040!

I november kom også de ministerielle rapporter over, hvordan det går med folkeskolereformen. Her siger kun otte procent af lærerne, at reformen har haft en positiv effekt på deres motivation. To tredjedele af lærerne mener, at reformen ikke har gavnet kvaliteten.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby lytter. Men hendes fortolkninger er stadig forkerte. Hun erklærer i forbindelse med rapporterne, at »vi skal indstille os på, at vi først kommer til at se resultaterne af reformen i løbet af de kommende år«.

Jamen, hvad er det, som får de mennesker til at tro, at netop deres idé med de mange timer uden ekstra forberedelsestid vil føre til et positivt resultat? Hvor har de det fra? Hvorfor fremturer de med løgnen om, hvor godt det er med de mange timer? Helt ærligt, det er virkelig svært at forstå.