Blog
10   422

Mål- og pointestyret undervisning i matematik

Abonner på nyt om Line Maj Wridt i dit personlige nyhedsbrev.


Der er delte meninger om målstyret undervisning og sandheden er ikke entydig. Alt afhænger af perspektiv og ”øjnene der ser”, og jeg anerkender i høj grad de kritiske røsters bekymringer om ”teaching to the test”, manglende fokus på dannelse mm. Men jeg mener, at man kan anlægge mange positive perspektiver på den målstyrede undervisning. Ja, jeg vil gå så vidt så jeg vil kalde mål- og pointestyret undervisning for en motivationsfaktor i matematik.

I mit PD projekt, som jeg skrev i forbindelse med en matematikvejleder uddannelse i foråret 2014, undersøgte jeg begrebet mål- og pointestyret undervisning (MPU) i forhold til matematiklæring.

Kort fortalt kom jeg i opgaven frem til, at mål- og pointestyret undervisning i matematik kan forstås som en undervisning, hvor spørgsmålene ”hvad skal eleverne lære” og ”hvilken erkendelse/ahaoplevelse skal eleverne opnå” er de styrende faktorer i planlægningsfasen, og hvor spørgsmålet ”hvad skal eleverne lave” er underordnet de to andre.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg kom desuden frem til, at MPU giver mening for alle elever. Men særligt for elever i matematikvanskeligheder kan klare mål og fokus på faglige pointer, sammenholdt med en øget vægt på sprog og mundtlighed, medvirke til at styrke elevernes strategibrug, samt bevidsthed om egen læring.

I mit daglige virke arbejder jeg som matematiklærer på mellemtrinnet og i udskolingen på en folkeskole, hvor jeg også fungerer som matematikvejleder.

Jeg har meget fokus på faglige mål- og pointer både som lærer og vejleder.

Jeg vil i dette (og højst sandsynligt også kommende) indlæg forsøge at komme med bud på og ideer til, hvordan man kan arbejde med MPU i praksis.

 

Hvordan har jeg brugt det i min undervisning?

Helt konkret har arbejdet med mål- og pointestyret undervisning ført mig til at bruge en skematisk  struktur i min matematikundervisning, som netop hjælper mig til at sikre fokus på faglige mål og pointer.

Skemaet fungerer som et 3-i-1 skema:

  •   Planlægningsskabelon som udfyldes i teamet (bestående af matematiklærerne på den enkelte årgang – inspireret af ’lesson studies’).
  •    ”Lektionsplan” i undervisningen (hvor ”dagens pointe” udfyldes som det sidste inden timen slutter.)
  •   Detaljeret årsplan (som bygges løbende op henover året).

 

 

Som lærer, oplever jeg skemaet som værende en stor hjælp i planlægnings- såvel som udførelsesfasen.

Men jeg oplever i endnu højere grad, at eleverne er glade for strukturen. Den klare og tydelige ramme for hvad der forventes af dem, hvad målet er, hvad opgaven går ud på og hvad vi så egentlig kommer frem til (pointen) giver et overblik og en tryghed, som de fleste elever profiterer godt af. Det giver desuden en god sammenhæng mellem de enkelte timer at se tilbage på de forrige ”lektionsplaner” for at repetere mål og faglige pointer.

Hvis man har svært ved at sætte sig ind i gevinsterne ved en sådan struktur kan man jo prøve at forestille sig frustrationsniveauet på et lærerværelse under et personalemøde med en uklar eller manglende dagsorden, og derefter sammenligne udbyttet med møder, hvor dagsordenen er klar, tydelig og med et veldefineret formål.

 

Indlægget er en mindre del af en større artikel, som udkommer i tidskriftet Matematik ultimo januar 2016.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
7.017 andre er allerede tilmeldt