Debat

Hvornår er tiden brugt op?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I et svar på et indlæg fra it-vejleder Jørn Poulsen i Folkeskolen nummer 10 skriver næstformand i DLF Stig Andersen:

»Du skal være opmærksom på, at du ikke er forpligtet ud over den afsatte tid«.

Inden jeg, som en af de it-vejledere, der har fået stillet alt for få timer i udsigt, eventuelt indgår akkordaftale, vil jeg gerne have denne udtalelse uddybet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Skal det forstås sådan, at man i en akkordaftale kan tælle timer og sige, at tiden er brugt op - selv om den i akkorden beskrevne opgave ikke er udført? Og hvordan skal man i så fald dokumentere dette over for sin ledelse?

Eller har jeg misforstået Stig Andersen?

Svar

Akkordaftaler indgås af repræsentanter for foreningen - din kreds eller tillidsrepræsentant. Med en akkordaftale er der ganske rigtigt afregnet for opgaven inden for de rammer, aftalen fastlægger. Jeg kan ikke forestille mig, at en kreds eller tillidsrepræsentant indgår akkordaftaler, hvor der ikke er sikret sammenhæng mellem opgaver og resurser.

Hvis der ikke er indgået en akkordaftale, er det i sidste instans ledelsen, der har ansvaret og afsætter tiden. Du er ikke forpligtet ud over tiden, men til at orientere lederen, hvis tiden ikke er tilstrækkelig. Det er i denne sammenhæng, min bemærkning skal forstås.

Stig Andersen, næstformand for Danmarks Lærerforening

Powered by Labrador CMS