Arbejdstidsaftaler, der sikrer lærerne ordentlige rammer for undervisningen, er et vigtigt bidrag til at skabe kvalitet i undervisningen. Hvis læreren er sikker på, at have tid til at forberede sin undervisning, så lærer eleverne mere. I modsætning til, at man konstant halser bagefter, konstant oplever, at man ikke kan nå at forberede undervisningen, konstant må gå på kompromis med kvaliteten. Det sidste er desværre alt for ofte tilfældet for tiden og det efterlader den enkelte lærer med et svært valg: ”Hvordan skal jeg være lærer nu og i fremtiden?”

Der er lærere, der sætter ambitionerne ned og tænker, at det må blive så godt som det nu kan. Begejstringen for at undervise er der stadig, men nu har arbejdsgiver og regering i forening sat rammerne - "og så holder jeg fri, når jeg har fri"!

Andre lærere har uendeligt svært ved at acceptere ikke at gøre det så godt, som de kunne. De begynder at arbejde ekstra for at få det til at hænge sammen - det opleves umuligt at møde op til undervisningen uden at være ordentligt forberedt. Det kan gå et stykke tid, men det er uholdbart i længden. Arbejdsmiljøet bliver for belastet, når der til stadighed læsses mere arbejde på og der ikke sættes grænser for omfanget af arbejde.

Endeligt er der også nogle der vælger skolen fra. Konkluderer, at "her kan jeg ikke være lærer på en måde, jeg kan holde ud". Mange finder så et job på en fri skole, en privat skole - for dér kan man være lærer under mere rimelige vilkår. Andre igen søger helt væk fra at undervise.

Reaktionerne bunder alle i det faktum, at alt for mange lærere oplever at have alt for mange opgaver, som umuligt kan løses kvalificeret inden for den arbejdstid, man har til rådighed.

Hvad skal der så til? 

Forbedring af skolernes økonomi er helt nødvendig. Nedskæringer, der betyder, at der lige skrues op for lærernes undervisningstid og ned på forberedelsen - igen. Det holder ikke! Vi har en kæmpe opgave i at holde en række politiske partier fast på deres løfter om udvikling af velfærden og ikke afvikling. Der er hårdt brug for at investere i uddannelse og undervisning. Her ligger en fremtidssikring af det danske samfund.

Kollektive aftaler, der sikrer, at vi har tid til at forberede undervisningen, giver bedre undervisning og et bedre arbejdsmiljø. Derfor skal vi kæmpe hårdt for adgangen til at indgå kollektive aftaler. Sammen med andre organisationer og med fagbevægelsen som fællesskab. Vi skal systematisk og vedholdende holde arbejdsgiverne fast på det, der faktisk er aftalt ved OK 15. Vi skal værne om og udvikle de kollektive aftaler. Vi skal forstærke vores samarbejde med andre organisationer – alle fagforeninger har den samme interesse her.

God skoleledelse – og prioritering af ledelse

Det er afgørende for at vi kan skabe forbedringer. Skolelederne skal have rum til skoleledelse. Vi skal have afskaffet den rigide topstyring, vi ser lige nu. Ledelse skal først og fremmest dreje sig om hvordan lærerne skaber kvalitet i undervisningen. Derfor skal undervisningen og lærernes arbejdsmiljø have 1. prioritet for lederne.

Alliancer.

Vi skal vedholdende fortælle om lærerarbejdet. Vi skal skabe alliancer med forskere, forældre, erhvervsliv og andre interesseorganisationer. Vi skal sammen pege på hvad der er godt for Danamark. Velfungerende skoler og uddannelser, et velfungerende arbejdsmarked, hvor medarbejderne er veluddannede, tager ansvar og dermed sikrer høj kvalitet. Det har Danmark brug for.