Debat

Lektiecafeen skal ikke forlænge skoledagen

Nu er lektiecafeen en realitet, og jeg tænker ofte over, hvad det er, vi vil med lektiecafeen. Jeg ser den mest som en forlængelse af skoledagen, hvor eleverne har mulighed for selv at vælge, hvad de vil arbejde med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære Minister Ellen Trane Nørby

Et fantastisk tilbud

Jeg har været lærer i 3 år, og det har altid været mit mål at kunne nå alle mine elever. Alligevel oplever jeg en udfordring i at løfte de fagligt svage elever, og da jeg hørte om indførelse af lektiecafeen, så jeg det som en fantastisk mulighed for at give dem den ekstra støtte, som de har brug for.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Nu er lektiecafeen en realitet, og jeg tænker ofte over, hvad det er, vi vil med lektiecafeen. Jeg ser den mest som en forlængelse af skoledagen, hvor eleverne har mulighed for selv at vælge, hvad de vil arbejde med. De ressourcestærke elever får lavet deres lektier, mens andre elever, som har brug for mere hjælp, skal motiveres, fastholdes og vejledes. De fagligt svage elever har brug for mere af min tid og opmærksomhed. Der kan ofte være behov for en til en undervisning, hvor jeg sidder hos eleven i længere tid, uden at vi bliver forstyrret, men det er de færreste dage, hvor jeg har mulighed for det.

Jeg måtte afvise eleverne

Mange skoler laver sammenlæsning ved lærerfravær, og jeg husker tydeligt en af mine sammenlæsninger fra en tidligere arbejdsplads. Jeg havde to klasser til lektiecafe. Den ene klasse arbejdede stille og roligt med deres lektier, men de fik ingen hjælp af mig den dag. I naboklassen, som jeg også havde tilsyn med, var der konflikter. Der havde været slåskamp i frikvarteret, og de to kamphaner var både ulykkelige og vrede over situationen. Jeg forsøgte på bedste vis at berolige og tale eleverne til ro, men det var svært, og den ene elev valgte at løbe væk fra skolen, mens den anden helt sikkert, bare ville hjem. De arbejdende elever kom løbende med spørgsmål om matematik eller dansk, men da situationen var så anspændt, var jeg nødsaget til at sende dem ind i deres klasse, hvor de sammen måtte løse deres udfordringer selv. Mens jeg ringede forgæves til forældre, løb efter elever og trøstede den tilbageblevne kamphane, fik ingen af  mine elever lektiehjælp denne dag. Jeg tænkte meget på den omtalte kvalitetsskole, og jeg havde meget ondt i maven resten af dagen.

Vi kan bruge ressourcen bedre

En af lektiecafeens formål er at løfte alle elever, hvilket jeg rigtig vil, men jeg mener, at vi kan bruge ressourcen endnu bedre, end vi gør i dag. Hvis de fagligt stærke elever, og de elever, som kan modtage hjælp og støtte fra hjemmet, går hjem efter skoleafslutningen, vil det skabe meget mere ro og overskud til at hjælpe de elever, som har særligt behov for det. De familier, som på den ene eller anden måde er udfordret, ønsker som alle andre, de bedste muligheder for deres børn. Jeg mener, at skole og hjem kan lave en aftale omkring ekstra støtte og lektiehjælp til elever fra disse familier. Det vil således være et fælles ansvar mellem skole og hjem, og man forhindrer, at de elever, som har allermest brug for lektiehjælp bare sidder til opbevaring en time ekstra om dagen.

Vi skal gøre lektiecafeen frivillig igen

Jeg mener, at vi skal være fornuftige og fjerne den tvungne lektiecafé. På den måde vil lektiecafeens formål være, at den skal løfte de fagligt svage elever. I dag er det mest en forlængelse af skoledagen og et pasningstilbud, hvor vi opbevarer og passer børn af forældre, som i udgangspunktet bør, kan og gerne vil selv.

De bedste hilsner

Anne Rossted

Meningsdanner og lærer