Arbejdstid
37   1479

Minister: Lærerne har halvdelen af arbejdstiden til forberedelse

"I gennemsnit underviser en lærer ca. 48 pct. af sin arbejdstid. Der er således over 50 pct. af lærernes arbejdstid, der vil kunne anvendes til øvrige opgaver som for eksempel forberedelse og rettelse af opgaver". Sådan lyder meldingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby i et svar til børne- og undervisningsudvalget. OPDATERET kl. 21.13 med citat fra Ellen Trane.

Det er Enhedslistens Jakob Sølvhøj, der har spurgt ministeren til lærernes reducerede forberedelsestid efter en sag fra Frederikshavn, hvor elever ventede i månedsvis på at få deres stile tilbage.

Ministeren henviser til "lærernes arbejdstidsaftale, som trådte i kraft den 1. august 2014" og mener formentlig Lov 409, der som trådte i stedet for lærernes arbejdstidsaftale.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun forklarer, at det er "den enkelte skoleleders ansvar inden for rammerne af kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper at tilrettelægge lærernes arbejdsdag, herunder forberedelsestid. Det vil sige, at der ikke fra centralt hold reguleres, hvor meget tid en lærer skal bruge på eksempelvis at rette en stil", men understreger, at der er tid til forberedelse, efteruddannelse, skole-hjem-samarbejder og møder osv., eftersom lærerne kun underviser 48 procent af arbejdstiden.

Formanden for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen bliver meget ærgerlig, når han læser svaret.

"Det er ærgerligt, at hun ikke forholder sig til den viden, vi har, men i stedet bruger sin forgængers papegøjesvar fra en meget konfliktfyldt tid", siger Gordon Ørskov. "Ministeriet har jo netop selv fået undersøgt, hvordan lærernes arbejdsvilkår er, og undersøgelsen viser, at de ikke har tid nok til forberedelse, og at mange lærere må møde op til undervisningen, uden at de har haft en jordisk chance for at forberede sig, fordi der ganske enkelt ikke er tid. Og det betyder lavere kvalitet i undervisningen, og at elevernes udbytte bliver ringere".

Har lærerne halvdelen af arbejdstiden til rådighed til forberedelse?

"Det er dybt provokerende og faktuelt forkert", siger Gordon Ørskov Madsen.

Opdateret kl. 21:13:

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby tilføjer til folkeskolen.dk:

"Der er ingen tvivl om, at der flere steder er udfordringer med at organisere forberedelsestiden. Det viser resultater fra følgeforskningsrapporterne ganske klart, og mit svar til Folketinget negligerer ikke de udfordringer der er og kan være lokalt. Når jeg i svaret til Jakob Sølvhøj skriver, at lærerne har omkring 50 procent af deres arbejdstid til forberedelse, rettelse af opgaver, møder osv., henviser jeg til den årlige indberetning til ministeriet af lærernes undervisningstid. Kommunerne og skolerne skal i samarbejde med lærerne sørge for, at tiden forvaltes på en måde, så lærerne kan løse deres opgaver".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ