Lærer til lærer

Fantastiske faglige fællesskaber med overnatning.

At komme komme væk fra hverdagen og få tid til fagligt fokus.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I vores hverdag ude på skolerne er der mange af os, der oplever, at vi næsten er ved at blive revet fra hinanden og ikke kan nå fordybelsen og samarbejdet med vores kolleger, med alt det, vi skal nå.

Derfor er det fantastisk at have fået muligheden for at komme væk fra hverdagen på et veltilrettelagt kursus med et højt fagligt niveau og samtidig være sammen med fag-faglige kolleeger fra hele landet. At være væk for udelukkende at holde fokus på faget idræt i den nye kontekst, som det nu befinder sig i som eksamensfag. At kunne fordybe sig, reflektere og erfaringsudveksle og også prøve nye idéer af i praksis – alt sammen uden på at skulle nå at hente børn, hjem og lave aftensmad til familien osv. – det har været fantastisk.