Debat

Det vi ved om reformen – nu med tal på

Der er i dag offentliggjort 4 rapporter fra SFI og KORA, som er Undervisningsministeriets løbende opfølgning på reformen, den såkaldte iværksættelse af et følgeforsknings- og evalueringsprogram.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har kigget på især to af rapporterne og deres konklusioner.

  • KORAs statusrapport om den længere og mere varierede skoledag

Rapporten har undersøgt den længere og mere varierede skoledag, herunder ro og orden, brug af Fælles Mål og læringsmål, undervisningsformer, undervisningsfokus, feedback til eleverne, teamsamarbejde samt pædagogisk faglig sparring.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der ses en tilbagegang i samtlige parametre, sammenlignet med resultaterne fra før reformen, herunder fokus på faglighed og variation i undervisningen.  Der er således tilbagegang i forhold til alt det, som reformen skulle gøre bedre, bortset fra motion og bevægelse.

Færre bliver jævnligt undervist uden for skolen eller tager på ture, og der er en stigning i antallet af klasser, som aldrig får besøg udefra i undervisningen.

  • KORAs statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole

Det er glædeligt, at lærere og pædagoger overordnet er motiverede for at gå på arbejde. Det ville dog være interessant at have set nogle tal fra før reformen, for kan det tænkes, at der har været endnu højere grad af motivation før? 

Der er bred opbakning blandt lærerne til, at der er behov for at hæve elevernes faglige niveau.

Blandt konklusionerne vil jeg fremhæve følgende som værende forventelige og meget bekymrende:

62 pct. af lærerne vurderer ikke umiddelbart, at reformen forbedrer deres muligheder for at levere undervisning af høj kvalitet

Lærerne oplever, at de har mindre tid til at give feedback til den enkelte elev, og i skoleåret 2014/2015 retter de færre afleveringer end i tidligere år

75 pct. af lærerne vurderer, at de nye arbejdstidsregler har en negativ betydning for mulighederne for at levere høj kvalitet i undervisningen

De nye arbejdstidsregler giver en oplevelse af mangel på ordentlig forberedelsestid og en mindre fleksibel arbejdsdag

En stor del vurderer, at arbejdstidsreglerne ikke understøtter intentionen i folkeskolereformen om et tættere samarbejde

De nye arbejdstidsregler har ændret lærernes opfattelse af lærerjobbet og deres egen faglige selvforståelse

Jeg har før mindet om, at formandsskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af folkeskolen tilbage i april 3013 gav den konklusion til Forligskredsen, at der burdes udformes en strategi og plan for implementeringen af reformen, hvis reformens initiativer skulle fungere efter hensigten. De anbefalede specifikt en realistisk tidsplan med en gradvis indfasning af reformen. Dengang ville politikerne ikke lytte, men måske vil resultaterne af disse 4 rapporter få klogskaben til at sprede sig. Endnu vigtigere er det, at der findes brugbare politiske løsninger, der retter op på udviklingen.

Du kan iøvrigt læse mere om min kritik af reformens mangel på implementering og evidens i indlægget "Reformspuslespillet" fra august 2014 på http://jeanettesjøberg.dk