Debat
0   235

Discountskolen

Hvad bruger vi vores midler i folkeskolen til - og hvordan?...

Niels Egelund er i Weekend Avisen sidste uge refereret for: at lærerne ikke har lært at håndtere børn »med særlige behov«. Den påstand er jeg i den grad uenig i. Når jeg ser på, hvad mine kollegaer har af værktøjer til at håndtere disse unge, så er listen lang; L.P. model, sociale historier, SUT modellen, piktogrammer i lange baner, visuel struktur og så videre. Lærerne i den danske folkeskole har en fin og varieret værktøjskasse til at modtage og inkludere disse børn og unge.Hvad er det så, der går galt – for det gør det. Autismeforeningen oplever for eksempel en stærk stigning af »inkluderede« elever der ikke kommer i skole.Jeg tror nærmere noget af svaret skal findes i Niels Chr. Sauers pointe i sit læserbrev i WA samme dag, hvor han så udmærket redegør for, at udgiften for en undervisningestime pr elev er 57 kroner. Omtrent det halve i forhold til de lande vi plejer at sammenligne os med; Norge, Sverige, Finland. Reformen har medført, længere skoledag, i større klasser med færre undervisere, er det kvalitet?Jeg mindes at huske, at politikerne, lokale som dem på borgen, lovede, at  folkeskolen skulle have arbejdsro efter reformens indførelse. Har vi så fået det?I den kommune, hvor jeg har mit virke - Haderselv, oplever jeg på ingen måde arbejdsro. Hvor initiativerne kommer fra, er mig nogle gange lidt uklart, men i år skal vi: kortlægge elevernes fritidsaktiviteter, kortlægge elevernes trivsel, afholde frivillige nationale test, som er blevet obligatoriske, på en uges kursus i bestemte metoder til at tale med og om børn på, på en uges kursus i hvordan kommunen er opbygget, indføre læringsledelse, hvorunder både forældre, elever, lærer og ledelse skal kortlægges.Det er alt sammen noget, vi bare skal, selvom vi på min skole ikke ved, om det giver mening, og om det kan bruges. Skolen er en specialskole, og nogle af eleverne er kognitivt for svage til at svare på spørgeskemaer, og klasserne er for små til, at det kan give videnskabelig evidens.Listen kan jeg fortsætte, men alle disse tiltag har intet med reformen som sådan at gøre, de skal gøres for 57 kroner pr. elev pr. time, samtidigt med vi skal inkludere flere børn »med særlige behov« og tage os af de andre, så de kan blive så dygtige som muligt. Det går ud over kerneydelsen i folkeskolen; at uddanne vore børn og unge.

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.267 andre er allerede tilmeldt