Inklusionens dilemmaer på bordet i nyt brætspil

Granvoksne mænd og kvinder med lederjob i Gentofte Kommune gav den gas med brætspil på Maglegårdsskolen i går, da kommunens skoleledere og inklusionsvejledere som de første prøvede et nyt brætspil, der skal sætte inklusionens dilemmaer på dagsordenen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Spillet "Fællesskabet" er udviklet til Gentofte Kommune på baggrund af viden fra Undervisningsministeriets inklusions-taskforce, og i samarbejde med både Danmarks Lærerforening, BUPL og KL, og tanken er, at det at spille spillet sammen hjælper lærere og pædagoger til at etablere et fælles sprog om skolens inklusionsstrategi.

"Spillet giver mulighed for at drøfte faglige problemstillinger på en virkelighedsnær måde", siger Rasmus Fangsø, der er arbejder med teamudvikling og -supervision på Hellerup Skole netop i forbindelse med inklusionsopgaven  "Spillet giver mulighed for i fællesskab at få fintunet de pædagogiske positioner og i fællesskab spørge hinanden: 'Hvor skal vi hen med vores fællesskab?'".

Selve brætspillet er udviklet af Copenhagen Game Lab, som nu sætter det til salg til andre kommuner og skoler.

Powered by Labrador CMS