Det er ikke, fordi den er særlig fantastisk, eller fordi lærerne ved de danske skoler syd for grænsen nu får en fyrstelig gage eller en ny moderne arbejdstidsaftale. Men for første gang er der en overenskomsttekst at pege på, hvis der bliver strid om løn og arbejdsforhold. Den er i øjeblikket til urafstemning og ventes underskrevet den 15. juni.

'Forhandlingerne er såmænd foregået i en nogenlunde fordragelig atmosfære, men det har knebet med at blive enige', lyder det tørt fra formanden for Dansk Lærerforening i Sydslesvig (kreds 163) Niels Nielsen.

'At vi nu har en overenskomst, betyder først og fremmest, at vi endelig har fået et sted, hvor vi kan slå op, hvis der opstår uenighed. Vi har for eksempel haft problemer med at få omsorgsdage som i Danmark, dem har vi nu fået med tilbagevirkende kraft til 1996. Skolelederne kommer på en form for ny løn, vi har fået ordninger for decentral løn, og vi har fået længere opsigelsesvarsler fra arbejdsgiverside og kortere fra medarbejderside', fortæller Niels Nielsen.

Manglende forståelse

Til spørgsmålet om, hvorfor det har taget så lang tid, siger hans modpart, Skoleforeningens direktør Hans Andresen: 'Blandt andet fordi det er første gang, og fordi vi har nogle ansatte, som hidtil mest har fulgt overenskomsterne i det offentlige tyske system, og nogle, der mest har fulgt det danske system. Og der er jo i sagens natur felter, hvor man som arbejdsgiver helst vil behandle sine ansatte ens. Og så handler det også om, at vi har siddet til bords med repræsentanter for danske fagforeninger - også nordfra - som ikke altid har haft tilstrækkelig forståelse for tysk lovgivning og vores ønske om at behandle alle ansatte ens. Det har præget den første del af forhandlingerne - og så har vi jo også skullet passe det daglige ved siden af. Jeg ved godt, at vores modpart mener, vi har brugt for lidt tid, men vi har brugt rigtig mange møder på det her'.

På det seneste har lærersiden blandt andet kæmpet for at få reduceret gruppen af lærere ansat på vilkår svarende til overenskomstansættelse i Danmark, fordi de på grund af de tyske socialforsikringsregler er økonomisk ringere stillet end lærere på tjenestemandslignende vilkår. Med den nye overenskomst tilbydes de, der blev ansat under den nye ansættelsesform i 1992 og 1993, tjenestemandslignende vilkår.

'Men vi har til gengæld måttet give afkald på vores afspadseringsordning, så overtid nu må udbetales', siger Niels Nielsen.

Overenskomstforliget er en sejr for Mikkel Michelsen, der er Danmarks Lærerforenings hovedstyrelses kontaktperson til Sydslesvig. Det var nemlig ham, der for omkring 12 år siden råbte vagt i gevær.

Undervejs har Danmarks Lærerforening blandt andet gennemført en blokade mod stillinger i Sydslesvig, og kreds 163 har haft en helsidesannonce i Flensborg Avis med protestunderskrifter fra 80 procent af medlemmerne. Mikkel Michelsen har netop forladt sin post i hovedstyrelsen for at blive sagsbehandler i Lærerforeningen - tre dage efter at overenskomsten var på plads.

Nedtælling

Skoleforeningen ville til gengæld ikke forhandle med kreds 163, fordi en fagforening efter tysk lovgivning skal organisere folk med mere end én arbejdsgiver. Derfor gik lærerkredsen i samarbejde med den tyske lærerforening GEW, og langt over halvdelen af lærerne er i dag dobbeltorganiserede. Sammen med Gymnasieskolernes Lærerforening, der organiserer lærerne på Duborgskolen i Flensborg, BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk), der organiserer pædagogerne i de danske børnehaver, og den tyske fagforening ÖTV, der står for det teknisk-administrative personale, dannede man et forhandlingsfællesskab, hvis sekretariat Niels Nielsen har stået i spidsen for. Og i 1996 kunne de undertegne en fælles overenskomst med Skoleforeningen. Men det tog altså tre år, før de særlige overenskomster for de enkelte områder blev færdige. I den sidste tid indrykkede forhandlingsfællesskabet dagligt annoncer i Flensborg Avis med nedtælling frem mod et resultat.

Et af stridspunkterne undervejs har været frihed til fagligt arbejde, og muligheden for tjenestefrihed og orlov til fagligt arbejde er kommet med i overenskomsten. Men Skoleforeningen har fastholdt, at den som virksomhed i Tyskland må henholde sig til de tyske fagretlige regler, og det betyder, at den ikke anerkender det danske tillidsmandssystem. I henhold til tysk lovgivning skal der være en klar adskillelse mellem fagforeningen og det såkaldte betriebsrat, en slags samarbejdsudvalg, der varetager medarbejdernes interesse på det lokale plan.

Men der er lettelse på begge sider af bordet - nu kan man trække vejret i nogle måneder, før man tager fat på at kigge på den nye danske læreroverenskomst. Den sydslesvigske kan nemlig siges op med udgangen af marts næste år, så man kan se på, om man kan bruge den nye danske arbejdstidsaftale for lærere til noget. Skoleforeningen nægtede i sin tid at tage UFØ-aftalen til sig, og den arbejdstidsaftale, som nu er nedskrevet, minder mest af alt om den danske læreraftale fra før 1993:

'Vi prøver at følge de danske løn- og arbejdsvilkår med henblik på at kunne konkurrere med ansættelsesvilkårene i Danmark. Men omvendt vil vi også forbeholde os ret til at have vores egen mening om tingene', siger direktør Hans Andresen. 'UFØ-aftalen nægtede vi at overtage, og jeg synes, udviklingen i Danmark har givet os ret'.