"Jeg tror, at for både en lærer og en pædagog kan det nogle gange virke mere konkret, hvis der er nogen, der har stået i samme situation, som siger: 'Nu skal I se, at her kan vi se, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har fungeret', end at det er anbefalinger, der ligger i en stor rapport, som man måske ikke får brugt ude på skolerne", forklarer undervisningsminister Ellen Trane Nørby om en af grundene til, at regeringens inklusionseftersyn skal varetages af en gruppe erfarne fagfolk omkring folkeskolen. I går svarede ministeren på en del af kritikken fra projektlederen for Dokumentationsprojektet, Niels Egelund, i en mail til folkeskolen.dk. I dag uddyber ministeren i et interview.

Minister til Egelund: Vi har ikke brug for flere rapporter

"Det er en underlig diskussion. Jeg forstår slet ikke, at Egelund har behov for at tage det op. Vi har jo lagt rapporterne frem på vores hjemmeside, så alle kan gå ind og læse dem, hvis de vil", lyder det fra ministeren.  Minister: Det er et politisk valg Niels Egelund anklagede i onsdags ministeren for at lægge for stor vægt på de positive konklusioner og have for lidt fokus på de udfordringer, som rapporterne fra Dokumentationsprojektet peger på. Samtidig fandt han det underligt, at ministerens udnævnte ekspertgruppe består af samme fagfolk, som Niels Egelund har interviewet i stor stil i arbejdet med sine inklusionsrapporter. Et forskningsprojekt, der har kørt over tre år og har kostet over fire millioner kroner. Niels Egelund anklager jer jo nærmest for, at pengene er spildt, når der er en anden gruppe, der skal kigge på noget af samme? "Jeg kan ikke rigtigt kommentere på, hvad Niels Egelund føler, synes og gør. Jeg kan sige, at jeg oplever ikke, at de rapporter er spildt, og det er heller ikke sådan, at jeg har hørt ekspertgruppen sige, at de ikke vil trække på rapporterne. Og ja, det er en anden måde at organisere tingene på, end hvis man havde gjort Niels Egelund til formand for et udvalg. Det er et politisk valg, at vi har valgt at sige, at dem vi gerne vil have på banen, det er praktikerne".

Egelund: Ministeren undviger inklusionsproblemer

Det naturlige trin to i inklusionsindsatsen Der er rigeligt med forskning på området, så nu er det tid til, at praktikerne kommer til orde, lyder det fra ministeren. De skal sikre, at skolerne får held med inklusionsarbejdet. "Lige så vel at der er tid til forskning og tid til at komme i dybden med at lave nogle analyser, som bl.a. Egelund men også andre har gjort, ligeså meget er der tid til at sørge for implementeringen. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi også får nogle praktikere på banen, fordi jeg synes, at der har været en tendens til, at vi ligesom har sagt, at nu har vi alle konklusionerne. Men det nytter jo ikke noget, hvis vi ikke også får dem ud og fungere i hverdagen". Derfor kalder hun det et naturligt trin to, at ekspertgruppen bruger den eksisterende forskning til at komme med en række anbefalinger til, hvad der befordrer en vellykket inklusion. Formand for ekspertgruppen: Vi kan komme et spadestik dybere Ekspertgruppen skal da heller ikke undersøge det samme, som Egelund har gjort, lyder det for manden i spidsen for gruppen, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. "Det ville være fuldstændig tåbeligt. Så det er et andet sted, vi skal gå hen og lede. Jeg har en formodning om og en holdning til, at vi kan stille nogle andre spørgsmål nogle andre steder en gang i mellem end Egelund måske har gjort. Fordi vi er lidt tættere på. Vi ved noget om, hvor skoen trykker, så vi kan bedre tillade os at stille nogle spørgsmål, der hvor vi ved, at der kan være nogle udfordringer", fortæller han.

Ekspertgruppe får et halvt år til eftersyn af inklusionen

"Egelund har fundet ud af, at den incitamentsmodel, der findes i mange kommuner, hvor pengene følger barnet, så man som skoleleder skal betale for at sende et barn af sted på specialskole. Den har tilsyneladende virket rigtigt godt, fordi den har ført til en stigende inklusion. Der vil vi simpelthen gå et spadestik dybere ned og sige, hvad sker der nu i de kommuner, hvor der er faldende økonomi og faldende elevtal? Hvad sker der så med den incitamentmodelstruktur? Virker den så fremmende for, at eleverne lærer mere, eller virker det bare fremmende for, at færre elever bliver ekskluderet", lyder det fra formanden for ekspertgruppen. Ikke langt tid til at komme op med løsningsforslag Han og resten af gruppen har indtil medio april til at komme op med en række anbefalinger, der som skal være nemme for kommunerne og skolerne at iværksætte. Han fortæller, at det endnu ikke er afgjort, hvordan ekspertgruppen vil løse opgaven. Men han fortæller, at gruppen vil trække på den tilknyttede referencegruppe, som består af en række eksperter og parter. Men ekspertgruppen får travlt, for de har en kort tidsfrist, siger han. Derfor forventer han "en meget intens mødeaktivitet". Hvordan gruppen så konkret skal nå frem til sine anbefalinger, kan han kun spå om på nuværende tidspunkt.

Før eftersyn: Ministeriet har inklusionsrapporter liggende

Så vil I tage ud på forskellige skoler for at undersøge, hvordan det går? "Det kunne der godt ligge i det, men vi har ikke mødtes endnu i gruppen. Men der kunne godt være en tanke om, at vi måske lige skulle ud og se lidt. Det kan også være, at vi skal en tur til Norge eller Sverige for at se på, hvad de gør der. Det er sådan noget, vi skal have besluttet i gruppen", fortæller Claus Hjortdal. Egelund: Der skal findes en løsning på de små elever Ifølge Niels Egelund går inklusionsindsatsen bedst i de kommuner, der både er gået tidligt i gang med en inklusionsindsats og der har haft fokus på kompetenceudvikling. Men det betyder ikke, at alle kommuner kan følge en bestemt formel. "Det er ikke muligt i alle kommuner, fordi kommunerne i forskellig grad er økonomisk udfordret, og det betyder, at man ikke alle steder har kunnet starte med noget kompetenceudvikling. Så er det klart, at det ikke er gået så godt", fortæller han.

Færre kommuner øremærker penge til inklusion

Han peger på, at det blandt andet er vigtigt at finde en løsning for de elever, som har særlige behov i de små klasser. For de har ikke tidligere været i specialtilbud, og derfor karakteriseres de ikke som inkluderede elever. Med det resultat at skolerne ikke har fået tilført ekstra midler. "Dem, der kommer ind i børnehaveklassen, 1. klasse eller 2. klasse og viser sig at have problemer, de er ikke blevet beskrevet før, og så må der altså ske en afvejning af, hvad gør vi her? Hvor mange resurser skal vi sætte ind? Hvor lang tid skal man gøre det? Og hvornår vil man genoverveje, hvad der sker?", lyder det fra Niels Egelund.