Lærer til lærer

Vidensrejse til Canada

En lærer fra hver folkeskole i FaaborgMidtfynKommune tog sammen med andre til Ontario og kiggede på skoler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indledning

Canada here we come: 38 stk. forventningsfulde lærere, skoleledere, afdelingsledere, souschefer, skolechefer, konsulenter m.m. fra forskellige steder i Danmark lander i Toronto lørdag d. 3. oktober og skal opleve, hvad det nu lige er Ontario kan med deres skoler.

Som lærer glædede jeg mig til at komme ud på skolerne og se:

Hvad er det nu lige helt konkret, de gør de undervisere, der står med eleverne i hverdagen.

Ø Hvad gør de med inklusion?

Ø Hvad gør de med differentiering?

Ø Hvad gør de med trivslen?

Ø Hvilke lærermidler bruger de?

Ø Hvordan bruges digitale lærermidler?

Ø Hvordan med relationerne leder/lærer, lærer/lærer, lærer/elev og elev/elev?

Ø Hvad med deres forberedelsestid?

Ø Hvad med klasseledelse?

Ø Hvad var det faglige niveau specielt indenfor matematik og naturfag?

Ø Hvordan brugte de målstyret undervisning; synlige mål, progression, tegn på læring, evaluering.

Hjemmefra havde jeg gjort mig mange tanker om, hvad jeg ville have med mig hjem og jeg så virkelig frem til vores skolebesøg.

Læring, læring, læring

Vi startede vores besøg om mandagen med at høre viceundervisningsministeren Mary Jean Gallagher og efterfølgende skolelederen Ann Marie Luce.

Ingen skulle være i tvivl om, at der var fælles fokus på læring og at alle elever skulle blive så dygtige som muligt. Leder, lærer, elev og forældre skulle have det som fælles afsæt.

På den første skole vi besøgte, var der en situation som jeg vil beskrive her, da det helt konkret viste at netop læring er fælles fokus:

I slutningen af en matematiktime i en 5. kl. siger læreren til en pige, at hun skal blive inde i sit frikvarter og lave sin matematik, for hun har ikke været koncentreret i undervisningen. Pigen bliver ked af det, men sætter sig hen til læreren og får lavet sine ting. Da jeg efterfølgende spørger til hvorfor han tacklede situationen sådan, kigger han undrende på mig og siger: "Jamen ellers ringer hendes forældre til mig og spørger til, hvorfor deres datter ikke har lært det hun skal?"

Det skal siges at denne skole lå i et fattigt kvarter, med ressourcesvage familier.

Som en af mine rejsefæller sagde: "Ja hvis det havde været i Danmark havde forældrene ringet og spurgt, hvorfor fik min datter ikke frikvarter?"

I det hele taget var der på de skoler vi besøgte en respekt for læring på alle kanter. Hvad målet var for læring og hvordan man sammen nåede det mål. I det hele taget var der meget større fokus på læringsprocesserne i forhold til selve resultatet.

Som eksempel kan nævnes matematikundervisningen i en 7. kl., som arbejdede med problemløsningsopgaver. Det var ikke selve det om børnene fik det rigtige resultat, der var vigtigt, men mere det om de kunne finde problemstillingen i opgaven, om de kunne forklare hvordan man kunne regne det ud og efterfølgende forklare det for deres lærer og klassekammerater.

Students learning walks

På samme skole blev vi præsenteret for students learning walks. Det gik ud på, at hele skolen tog udgangspunkt i et område f.eks. mønstre i matematik. Så arbejdede alle klasser med det område i deres matematiktimer i 4-6 uger. Efterfølgende blev alt elevarbejdet hængt op på gangene. Alle klasser skulle rundt og kigge på dette, så de kunne lære forskellige måder at arbejde med mønstre på og se progressionen i, hvordan man kunne arbejde med mønstre fra 0. til 7. kl (1. -8. grade). Eleverne skulle ligeledes præsentere deres arbejde for de forskellige klasser og deres forældre, så de blev virkelig trænet i at formidle deres arbejde.

Data, PLC og Rubric

At det lige var mønstre der var blevet arbejdet med, var ikke en tilfældighed. Når de på skolen besluttede sig for at tage et bestemt område indenfor matematikken og arbejde med, var det begrundet med, at leder og lærer havde kigget på forskellig slags data.

Data kunne selvfølgelig være resultaterne af det som svarer til vores nationale test i DK, men det var heldigvis ikke kun det der blev lagt vægt på. Data kunne i lige så høj grad være forskellig slags elevarbejde som blev gennemarbejdet i grupper bestående af flere lærer og lederen på skolen.

Dette samarbejde blev kaldt PLC , professionel learning cycles. I disse grupper kunne man f.eks. arbejde med de såkaldte rubric. En rubric er et målsætnings- og evalueringsskema, der gør det tydeligt for både eleverne og lærerne, hvad der lægges vægt på, når der skal arbejdes og evalueres et bestemt stykke arbejde. Det kan sammenlignes med vores tegn på læring indenfor forskellige niveauer. Dette arbejde var noget der tog lang tid, så der blev ikke lavet rubric´s til alle områder indenfor f.eks. matematikken, men indenfor de områder, som man ud fra data kunne se skulle have et fagligt skub.

Et sådant forløb kunne tage 6 uger. I de 4 første uger lavede man rubric´s, modellerede for eleverne, lod eleverne arbejde med emnet, kiggede på resultaterne fra sine elever sammen med sine kolleger ( teacher moderation) og endelig de sidste 2 uger kunne man så tage fat på at arbejde med det eleverne manglede, for at de kom på så højt et niveau som muligt. Alt blev gjort synligt, så eleverne var med på deres egen og klassekammeraters progression. Eleverne var også selv med til at kigge på hinanden arbejde og vurdere hvilket niveau de lå på.

Det var tydeligt at lederen på en canadisk skole havde en anden arbejdsdag end en dansk skoleleder. De var med ved bordet når der skulle laves forskellige pædagogiske tiltag i den daglige undervisning og gik rundt på skolen og i klasserne for at se hvad der blev arbejdet med. Som en skoleleder sagde, så lærte de sammen med lærerene. Til gengæld havde de ikke det administrative arbejde, som en dansk skoleleder skal tage sig af.

The Inch

Det som også var meget tankevækkende var, at når man som leder og underviser satte sig et mål handlede det om at begrænse sig. Man satte sig få mål, men til gengæld så gik man i dybden med området og fik det gennemarbejdet. Populært sagt; så graver man smalt, men dybt (the inch).

I min og mine kollegers arbejdsdag ser jeg det til tider, som der bliver gravet bredt og kun kradset lidt i overfladen, for der er så mange, mange områder vi skal berøre.

Fik jeg svar på mine spørgsmål?

Ø Hvad gør de med inklusion? Det var ikke sådan at det var tydeligt at der var elever med specielle behov i klasserne. Nogle kunne man selvfølgelig se det på deres udseende, men vi oplevede ingen konflikter overhovedet. Til gengæld så vi en del elever, der bare sad og var til stede, men ikke deltog i undervisningen. Hvis de havde svære indlæringsvanskeligheder kunne de halvdelen af deres skoledag komme i en ressourceklasse, hvor der var maks. 8 elever.

Ø Hvad gør de med differentiering? Alle blev undervist efter den samme lærerbog, til gengæld var der meget lidt introduktion, til det der skulle arbejdes med. Eleverne kom hurtigt i gang med selv opgaverne og lærerne fungerede mere som vejledere end som undervisere.

Ø Hvad gør de med trivslen? Svært at sige?

Ø Hvilke lærermidler bruger de? Deres grundbøger er skrevet ud fra det curriculum, som er skrevet af ministeriet. Det er de bøger der er godkendt og som skal bruges. Det er altså ikke lige som i DK, hvor der er mange forskellige lærermidler at vælge imellem, og at man som underviser selv vurderer om man vil bruge det eller ej.

Ø Hvordan bruges digitale lærermidler? De skoler vi besøgte var der ikke ret meget digitalt. Eleverne skrev på store ark hvidt papir og det var det der blev hængt op på væggene og gangene. Der var mange whiteboardtavler i klasserne, som blev brugt af lærerne. På de større klassetrin kunne man låne computere eller Ipads.

Ø Hvordan med relationerne leder/lærer, lærer/lærer, lærer/elev og elev/elev? Det der kendetegnede undervisningen var respekten for læring. Ro uden at underviseren skulle hæve stemmen eller lave smileyordninger ;-)

Ø Hvad med deres forberedelsestid? Læreren har ca. 40 minutters forberedelse om dagen (det er bl.a. derfor der er konflikt på folkeskolerne lige nu ). De underviser kun på et klassetrin og har næsten alle fag på det klassetrin. Læreren bruger deres fagbøger og laver meget tværfaglig undervisning især i indskoling og mellemtrin. Ved de ældste klassetrin har eleverne selv grundbøger, som bliver brugt flittigt.

Ø Hvad med klasseledelse? Det var en fornøjelse at se, hvordan lærerne kunne skabe fokus på det der skulle foregå i undervisningen. Der var ingen konflikter der skulle løses først og der var plads til lidt sjov og ballade uden det tog overhånd. Det skal lige nævnes, at der var 29 elever i klassen blandede 6. og 7. klasser. Er der ikke 29 6. kl. på skolen, så fylder man op med 7. klasser osv. De bliver så undervist på hvert deres niveau. Igen denne respekt for læring!!!

Ø Hvad var det faglige niveau specielt indenfor matematik og naturfag? Nu var jeg kun med i matematik og det lå ca. 2 årgange under vores niveau i Danmark. Efter deres curriculum skulle de f.eks. først arbejde med rette linjer i et koordinatsystem i 6. kl. Lige præcis curriculum i matematik er fra ministeriets side ved at blive skrevet om, da de kan se ud fra data, at det er indenfor matematik niveauet skal højnes.

Ø Hvordan brugte de målstyret undervisning; synlige mål, progression, tegn på læring, evaluering. Jeg så ikke nogle synlige mål, der var hængt op i klasserne, eller forskellige metoder til at måle hvert enkelt barns progression. Det jeg så, var hvordan hele processen var den vigtige, og formidlingen af det der blev arbejdet med. Til sidst blev selve essensen af det eleverne have lavet formuleret sammen med eleverne og skrevet ned. Lige præcis det var yderst tankevækkende. Det der hang på væggene var vejledninger til hvad man nu skulle huske på, når man som elev skulle i gang med et eller andet inden for f.eks. problemløsning i matematik. Det var modelleret for eleverne sammen med dem og skrevet ned og hængt op.

Konklusion

Det jeg tager med mig hjem fra denne vidensrejse, som jeg vil bruge og formidle videre indenfor matematikfaget er først at fremmest, at have fokus på processen og formidlingen af det der bliver arbejdet med. Lade eleverne forklare for hinanden hvad de har gjort, hvorfor de har gjort det. Kort sagt lade dem sætte ord på matematikken i stedet for at være så opmærksom på om resultatet er det rigtige. Det kunne være rigtig interessant at lave vores egen version af ”Students learning walks”. Endelig kunne det være interessant at samarbejde med leder og kolleger om at kigge på elevarbejde og udarbejde vores egne ”rubrics”.