Blog
0   622

KlimaZirkus Building Workshop afviklede finale på projektet ”BLOK 3”

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Finalen i skolekonkurrencen om Blok 3 blev afholdt på Avedøreværkets grund i flotte rammer på efterårets sidste solskinsdag. DONG Energy havde inviteret offentligheden inden for på Avedøreværket for at fejre værkets 25 års fødselsdag. Zirkusteltet med elevernes flotte udstillinger stod centralt på pladsen og dannede rammen for elevernes præsentationer over for jury og publikum.

Festdag på Dong

Finalen på skolekonkurrencen BLOK 3, som jeg arrangerede i samarbejde med DONG Energy og Peter Claudell fra KlimaZirkus Building Workshop, blev afviklet i et stort Zirkustelt på Avedøreværket i Hvidovre. Betegnelsen Blok 3 refererer til en såkaldt kraftværksblok, hvor der på Avedøreværket er Blok 1 og 2. På den grund, der for en dag udgjorde Blok 3 dystede 250 elever fra Langhøjskolen i Hvidovre og Antvorskovskole i Slagelse. Eleverne skulle give kreative bud på fremtidens energiproduktion. Langhøjskolen blev kåret som vinder og præmieret af Hvidovres borgmester Helle Adelborg, og koncerndirektør i DONG Energy Thomas Dalsgaard. 

7. klasseelevernes arbejde tog udgangspunkt i Design To Improve Life kompasset, med lærerne som procesansvarlige og en udpræget brug af dedikerede fagmentorer fra DONG Energy, Gaia Solar, UCC, BIOFOS, Experimentariet og Dansk Standard. Yderligere havde undervisningen fokus på skærpelse af den visuelle kommunikation. Der blev brugt pen og papir, digitale 3D modeller på iPad, håndværktøj, scanner, programmering af Hummingbirds,GoPro kamera og 3D printer.  

Zirkusdirektør for KlimaZirkus Peter Claudell udtaler: ”Vi lever i en visuel verden, hvor visuel kommunikation er et centralt og aktivt sprog. Derfor er KlimaZirkus Building Workshop digitalt og visuelt orienteret, så eleverne kan udvikle deres visuelle kompetencer”  

Artiklen fortsætter under banneret

Rollemodeller for 7. klasserne  

Arbejdsprocessen inddrog en bred vifte at fagmentorer, som kvalificerede elevernes arbejde. Anders Sørensen, udviklingschef på Gaia Solar, fortæller her om sine og GaiaSolar’s erfaringer med projektet ”BLOK 3”: ”Jeg er imponeret over elevernes engagement i Blok 3 projektet. Den strukturerede proces og gode forberedelse hos eleverne har gjort det nemt at være fagmentor inden for solcelleteknologi. Det har været en positiv oplevelse at se de kreative og gode ideer hos eleverne udvikle sig. For os i Gaia Solar er det vigtigt at bidrage til, at fremtidens arbejdskraft får en forståelse for de muligheder, solceller giver, og forhåbentlig være med til at afmystificere solceller som teknologi og gøre den mere forståelig hos eleverne. Deltagelsen i Blok 3 projektet er det andet skolesamarbejde, vi har haft i år, og samarbejdet med skoler er typisk et tilbagevendende engagement vi har hvert halve år med de lokale skoler i Hvidovre”.

Vigtig læring om energi 

Selve finalen i skolekonkurrencen om Blok 3 blev afholdt på Avedøreværkets grund i flotte rammer på efterårets sidste solskinsdag. DONG Energy havde inviteret offentligheden inden for på Avedøreværket for at fejre værkets 25 års fødselsdag. Zirkusteltet med elevernes flotte udstillinger stod centralt på pladsen og dannede rammen for elevernes præsentationer over for jury og publikum. Kommunikationsmedarbejder på Avedøreværket, Gitte Højgaard-Nielsen, siger om forløbet: 

”Selve finaledagen med kåring af vindere var en helt fantastisk dag. Det var dejligt at se elevernes iver over at se værket, deres seriøsitet omkring fremlæggelserne i zirkusteltet, og Langhøjskolens glæde, da de vandt konkurrencen. Helt overordnet set synes jeg, det er skønt, at vi i DONG Energy kan bidrage til, at danske elever lærer om energi og bliver nysgerrige på energi. Det er som bekendt en vigtig forudsætning for vores moderne liv. Vi er dermed med til at klæde fremtidige generationer på til at arbejde med bæredygtig energi. Det har været særdeles interessant at følge elevernes læringsproces og se, hvordan de har formået at komme med bæredygtige bud på fremtidens energiproduktion. Ikke mindst har eleverne vist, at de har opnået en god forståelse for, hvordan vi passer på vores klode, men også hvordan energiproduktion kan foregå på mange forskellige måder. Der var i øvrigt tæt løb mellem de to skoler, der begge havde gode bud på fremtidens ”Blok 3”. Mine råd til andre virksomheder, der overvejer skolesamarbejde er på den ene side at springe ud i det, selvom det kan virke uoverskueligt, og på den anden side at sørge for at afsætte den nødvendige tid og inddrage relevante medarbejdere, der for eksempel skal fungere som mentorer, i god tid, så alle får en god oplevelse”. 

Hvad er fremtiden for KlimaZirkus Building Workshop?

Det der arbejdes på, er at etablere KlimaZirkus – Building Workshop, på Langhøjskolen ved Avedøre Holme, samt på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune. På Antvorskov Skole skal Building Workshop ses som et supplement til det eksisterende, velfungerende elevlaboratorium med navnet ”LearningTechLab”. Målet er, at der i skolegården opføres en reversibel containerpavillon omkring en central overdækket agora, der er rammerne for idéudvikling, mock-up og modelbygning. De fire 20” GreenBox containere er isolerede og kan åbnes i fuld bredde. Design to improve life Innovationskompasset er omdrejningspunktet i idéfabrikkens arbejdsproces og er centralt placeret, som print i Stjerne-scenens cirkulære belægning. 

Danmark på EXPO 2020 i Dubai.

Efter etableringen af KlimaZirkus – Building Workshop på Langhøjskolen ved Avedøre Holme, samt på Antvorskov Skole i Slagelse Kommune, er visionen for det videre forløb at kunne repræsentere Danmark på Verdensudstillingen i Dubai - EXPO 2020 i Sustainable City, hvor hovedtemaet er klimatilpasning og bæredygtighed. Peter Claudell udtaler: ”Det helt store mål er at restaurere og ombygge et udgået Standard-Flex flådefartøj til en sørejse Danmark-Dubai og forbinde ”UNIVERSE” på Als og hele Danmark med ”Sustainable Universe” i Sustainable City ved EXPO 2020 i Dubai. At fremvise innovative grønne danske løsninger på klimatilpasningen for hele verden på EXPO 2020, udviklet og bygget af innovative unge, sammen med grønne danske virksomheder og dygtige fagmentorer fra alle faggrupper.”

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.477 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.153 andre er allerede tilmeldt

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.032 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.871 andre er allerede tilmeldt