Tosprogede
0   467

Flere indvandrerdrenge tager en ungdoms-uddannelse

Drengene haler ind på deres danske kammerater – pigerne ligger stort set på niveau med danske piger, viser ny analyse.

Indvandrerbørn fra ikkevestlige lande gør i stigende grad som danske unge: De gennemfører en ungdomsuddannelse. Pigerne ligger næsten på niveau med danske piger, mens drengene fortsat halter bagefter. Men indvandrerdrengene haler ind på de danske drenge.

Artiklen fortsætter under banneret

Det viser en analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Analysen ser på, hvor mange der har fået en ungdomsuddannelse, fem år efter at de gik ud af 9. klasse i perioden fra 1990 til 2007.

For hver ny årgang nærmer indvandrerbørnene sig de danske børns niveau. I 1995 havde 50 procent af de unge indvandrere, der er født i Danmark, taget en ungdomsuddannelse. Tallet var 32 procent for dem, der er født i et andet land. I 2012, altså 17 år senere, var tallene steget til henholdsvis 60 og 55 procent.

»Det er en positiv integrationshistorie, at indvandrerne haler ind på danske børn. Ikke mindst at også drengene gør det, men udviklingen er ikke overraskende i forhold til andre kendte tal om indvandrere«, siger forskningschef Jan Skaksen fra Rockwool Fonden.

At børn født i udlandet haler særlig hurtigt ind på de danske børn, skyldes, at de, der kommer til Danmark fra ikkevestlige lande, er blevet yngre.

»Jo tidligere indvandrerbørnene kommer i skole, jo bedre går det. Hvis de kommer til Danmark som højst syvårige, får de hele folkeskolen med, og det smitter betydeligt af på, hvor godt de klarer sig«, siger Jan Skaksen.

I 2012 havde 70 procent af de danske unge gennemført en ungdomsuddannelse, så uanset om unge med indvandrerbaggrund er født i Danmark eller ej, halter de stadig lidt bagefter. Det hænger ifølge analysen sammen med, at de får dårligere karakterer i folkeskolen.

»Et eller andet gør, at børn med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere i folkeskolen, og det tager de med sig til næste niveau. Men hvis man laver det tankeeksperiment, at danskere og indvandrere får ens karakterer til afgangsprøverne, vil flere unge indvandrere vælge en ungdomsuddannelse. Jo højere karakterer de har, i jo højere grad tager de en ungdomsuddannelse«, siger Jan Skaksen.

Måske vil indvandrerne endda overhale danske unge.

»Indvandrerpigerne ligger stadig lidt under de danske piger, men de, der får samme karakterer som danske piger, gennemfører i højere grad en ungdomsuddannelse end de danske piger«.

Chancelighed savnes i folkeskolen

Analysen svarer ikke på, hvorfor indvandrerbørnene stadig halter efter deres danske kammerater. Men ifølge lektor Mette Ginman fra videreuddannelsesprogrammet inklusion og integration på professionshøjskolen UCC i København er folkeskolen ikke god nok til at sørge for chancelighed.

»Vi er blevet bedre til at inkludere tosprogede børn, men som en forholdsvis ny indvandrernation er vi endnu ikke dygtige nok til at undervise børnene ud fra deres sproglige forudsætninger. Lærere skal vide, hvordan sproget fungerer i deres fag, så eleverne kan udvikle deres fagsprog, samtidig med at de lærer faget. For eksempel bruges der ofte bydeform i hjemkundskab, hvor opskrifterne har udsagn som 'put i' og 'rør rundt'. Det skal læreren tale med eleverne om«, siger hun.

Skolen kan også blive dygtigere til at bygge på indvandrerbørnenes flersprogethed.

»Jeg taler ikke om modersmålsundervisning, men hvis lærerne er nysgerrige over for elevernes sproglige kompetencer, føler de sig anerkendt. Samtidig bygger det bro til hjemmet«, siger Mette Ginman.

At indvandrerne uddanner sig, er en af vejene til god integration.

»Det danske arbejdsmarked er svært at komme ind på, for med forholdsvis høje lønninger skal man kunne vise, at man kan skabe værdi for virksomheden. Indvandrere er sat lidt tilbage på grund af deres sproglige og kulturelle færdigheder, så det er vigtigt, at de uddanner sig«, siger Jan Skaksen.

Mette Ginman glæder sig over, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse, men der er stadig lang vej igen.

»Lige nu får vi mange flygtninge. Samtidig er dansk som andetsprog afskaffet som linjefag på læreruddannelsen. Derfor er vi afhængige af, at lærerne efteruddanner sig på området, for de har brug for den viden«, siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
100 andre er allerede tilmeldt