Debat

Bør/kan forum-layout ændres?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Problem eller ikke-problem?

Et par dage - måske en uge - væk fra hjemmesidens livlige og aktive forum her på folkeskolen.dk, og jeg oplever dermed at være sat af i forhold til debatten. Er der mon andre end mig, som ved et par 'fridage' eller måske mere generelt mister overblikket i forhold til nye kommentarer og indlæg? I så fald må du meget gerne give besked herom - enten med et like eller en kommentar.

Jeg tror, at en løsning på problemet - såfremt der er et problem - kunne være at lade sig inspirere fra phpBB-miljøet. Her ser et 'forum' eller et 'bulletin board' ud som i følgende eksempel (se billede øverst - eller se billedet i fuld størrelse HER)

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En oplagt fordel ville være, at en tråd med mange på hinanden følgende kommentarer ikke længere ville fylde hele siden ud på skærmen, for uanset antallet af kommentarer ville tråden pladsmæssigt kun kunne optage en linje.

Man kunne måske ovenikøbet forestille sig et forum opdelt efter kategorierne faginteresser (dansk, matematik etc.), skolepolitik og en 'eventuelt' eller 'smalltalk' til alt andet uden for kategori.

Er det muligt? Er der interesse for et nyt udseende og opbygning af dette vidensdelende forum?

(PHP er en gratis programmeringsplatform. Forumlayout og -opbygning skrevet i PHP findes i flere forkskellige og gratis/open source versioner, hvoraf phpBB blot er én)