Blog
1   531

STINUS-PRISMODTAGER-MANIFEST 2015

Abonner på nyt om Erik Schmidt i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Jeg læser med stor fornøjelse indlæg og bøger om pædagogik og skolepolitik, men jeg har svært ved at forlige mig med, at lærernes erfaringsbaserede indsigt ikke tages alvorligt af den pædagogiske forskning, forvaltning og politiks elite. Det er en meget alvorlig fejldisposition. I september fik jeg på DLF's kongres overrakt Stinus-Prisen, og i den forbindelse holdt jeg en tale. Jeg havde desuden skrevet 10 nøglepunkter, som jeg finder vigtige i forståelsen af lærerfaget og læreridentiteten. Punkter, som jeg dog først nu lægger frem. De er ikke fuldendte, men kan måske indgå i den diskussion, der er præget af en ulidelig og ineffektiv styrings- og læringsfiksering

STINUS-PRISMODTAGER-MANIFEST 2015 

 

Artiklen fortsætter under banneret

1)     LÆRERFAGET BYGGER PÅ FRIHED.  Det betyder ikke, at der ikke skal være rammer og tjenesteregler, men kun hvis de giver mening og fremmer den gode undervisning.

 

2)     Myndigheder og beslutningstagere må leve op til lovkravene om åndsfrihed og  ytringsfrihed og respektere metodefriheden som en forudsætning for pædagogisk kvalitet!  Vi ønsker ikke et menneskesyn og et samfundsmodel som i Kina eller Singapore.

 

3)   Man kan ikke ændre folkeskolen uden at have lærerne med.

 

4)   Lærerne må stå sammen om at forsvare deres truede fag, pædagogikken.  Pædagogik handler om at møde eleven i det usikre, flydende og åbne omkring et indhold, et stof.  Pædgogik frigør kræfter og ressourcer til at gøre noget ved en sag.

 

5)   LÆRERFAGET ER PRAKSISBASERET.  Enhver teori og ethvert forskningsresultat må finde sin gyldighed i praksis! Velsagtens 80-90% af den gode undervisning bygger på viden om et fag eller en sag, relationer, praksiserfaring, filosofi, fingerspitzgefühl, intuition og professionsetik.  Det betyder ikke, at forskning er værdiløs.  Den kan påpege og sandsynliggøre, men den er altid bagudrettet og gennemsnitlig, så den må stå sin prøve i skolens myldrende dagligdag.

 

6)   Lærere er ikke kun lønmodtagere!  Vi arbejder ikke kun for at indkassere en løn, som vi kan bruge i „det virkelige liv“.  Vores arbejde er også det virkelige liv, og vi vil påtage os et ANSVAR!  Vi er heller ikke undervisere eller læringseksperter.  Vi er lærere.

 

7)   Vi vil ikke have et samfund, hvor politikerne kun lytter til forskerne og videnskaben og kobler den folkelige og professionsbaserede faglige diskussion ud af beslutningsprocessen.  Det kaldes et teknokrati, og det er der ikke mange, der ønsker.

 

8)     Vi vil gerne deltage i en åben, offentlig debat om skole, pædagogik, børn & unge, samfund, uddannelse og demokrati.  Vi ved ret meget om pædagogik, om fag, om hvad danske børn kan, og om hvordan man motiverer dem til at lære noget.

 

9)     KL og Moderniseringsstyrelsen skylder lærerne og deres forening en undskyldning for overgrebet i 2013.  Dernæst må de optage seriøse forhandlinger om forsoning med Danmarks Lærerforening.  Det kræver indrømmelser. 

 

10)  Ledelse i skolen handler primært om at frisætte lærernes viden, ressourcer, energi, engagement og ansvarlighed.  En skoleleder må lytte til og forbinde sig med lærerne i tillidsfulde relationer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ