Forskning Skolepolitik
5   450

Rapport: Sådan bliver en skole højtpræsterende

Det er cool at være dygtig. Lærere og ledere er rutinerede og engagerede. Der er ro om skolen. Og arbejdsro i klasselokalet. Forskere har kikket fem højtpræsterende (private) skoler efter i sømmene.

Sådan her lyder opskriften på en højtpræsterende skole: At dygtiggøre sig er en dyd, som gennemsyrer skolen. Der er en ordentlig omgangstone på skolen. Og skolen er stabil i sin organisation, værdier og arbejdsgange.

Det viser en ny undersøgelse, som professionshøjskolen Metropol har gennemført for Danmarks Privatskoleforening.

Foreningen ønskede et svar på spørgsmålet: Hvad kendetegner højtpræsterende skole?

Forskerne fandt frem til fem privatskoler, hvis elever ved 9.-klasses-prøverne i de obligatoriske fag i perioden 2011-2013 i gennemsnit havde 0,9 karakterpoint højere end forventet - Brenderup og Omegns Realskole, Helsinge Realskole, Kolding Realskole, Nyborg Friskole og N. Zahles Gymnasieskole.

Artiklen fortsætter under banneret

'Højere karakterer end forventet'

'Højere end forventet' betyder, at eleverne scorede højere karakterer, end man kunne forvente ud fra deres socio-økonomiske baggrund.

Skolen havde altså gjort et eller andet, der løftede eleverne højere op i karakterer ved afgangsprøverne, og forskerne har så nu identificeret en lang række faktorer, som de har samlet i tre kasser: Institutionel stabilitet, trivsel, læring.

Dygtighed er en dyd

Et af de centrale elementer i 'læring' er, at det at dygtiggøre sig bliver anset som værende en dyd på skolerne.

Kun henholdsvis én, fire, tre, fire og to procent af elever på den fem skoler har således erklæret sig 'uenig' i spørgsmålet: "Jeg synes, det er cool at være dygtig i skolen". 88, 78, 80, 72 og 85 procent har sat kryds i 'enig'.

En elev er citeret i rapporten for at sige:

"Altså, det er en striks skole, der er ikke noget, der hedder 'slacker"'. Slacker betyder tilbagelænet, altså en der er lidt ligeglad, og det kan man ikke være her."

Og en anden elev:

"Vi har meget konkurrencegen i vores klasse, hvor det handler om at lave noget, indtil man forstår det, så du kan være med i timen".

Og en skoleleder: "Vi lægger ikke skjul på, at der er højt til loftet på den måde, at det er tilladt at være god til noget. Det er tilladt at være en nørd."

Og en forælder: "Der er ro i timerne, og det giver en stor indlæringslyst hos eleverne".

Og en lærer: "Når vi selv brænder, så kommer eleverne også til det".
Og en anden lærer: "Man tager sit arbejde som lærer alvorligt - tager fagene og emnerne alvorligt - viser, at det har betydning for mig og for dig".

Vigtigst af alt: Lærerne er velforberedte

Lysten til at lære og dygtiggøre sig gennemsyrer de fem højtpræsterende skoler, konstaterer rapporten.

Men den allervigtiste grund til, at skolerne præsterer højt, er, at lærerne gennemgående er velforberedte og kompetente.

"I fokusinterviews med forældre og elever er det, der først peges på, som det særlige ved skolerne, lærernes engagement, kompetencer og deres forberedthed til undervisningen", fastslår rapporten.

Som en elev siger: "Lærerne er altid forberedt, de har altid en plan, og de gør noget ved det, hvis der er noget galt".

God trivsel

En god trivsel på skolerne medvirker også til, at eleverne scorer højere karakterer, end hvad man kunne forvente, påpeger rapporten.

"Skolerne har nogle særlige og fælles praksisser, som er med til at skabe tryghed og trivsel", står der i rapporten, som opremser følgende:

"Et imødekommende og ordentligt sprog og en praksis, hvor der sjældent skældes ud - på alle fem skoler er der en opmærksomhed på sproget, og det italesættes, at der ikke bliver skældt meget ud. Vore samtaler og observationer på skolerne bekræfter dette", skriver forskerne.

"Et trygt og ordnet skolemiljø med afklarede rammer, roller og ansvar".

"Elevernes problemer/udfordringer identificeres og tages alvorligt".

Ro om skolen

Endelig nævner rapporten "institutionel stabilitet" som en afgørende årsag til elevernes høje præstationer.

"Institutionel stabilitet er et begreb, som vi har skabt i dette projekt. Igennem undersøgelsen er vi blevet bevidste om, i hvor høj grad undersøgelsesskolerne er forankrede i deres historie, værdier og traditioner", skriver forskerne.

"Den institutionelle stabilitet sætter både rammerne og skaber rummet, hvori trivsel og læring kan foregå i samspillet mellem medarbejdere, elever, ledelse og forældre. Den institutionelle stabilitet kommer til udtryk i en stabil ledelse, en god økonomi, stabil elevtilgang og i klarhed/tydelighed i, hvad skolen står for".

En forælder udtrykker det sådan her:

"Den kultur og den goodwill, ry og normer, som skolen har opbygget gennem mange år, er noget værdifuldt, som man skal passe på og pleje."

Privatpraktiserende lærer

Noget andet har også fået forskerne til at spærre øjnene op, nemlig at lærerne ikke i særlig høj grad arbejder i team.

"I vores undersøgelse af skolernes praksis har vi observeret, at medarbejdernes teamsamarbejde ikke fylder meget på skolerne. Teamsamarbejdets muligheder for udvikling af undervisningspraksis og vidensdeling bliver ikke talt frem", skriver forskerne.

De ser imidlertid ikke den privatpraktiserende lærer som en årsag til eleverne høje karakterer. Tværtimod mener forskerne, at eleverne kan løftes endnu mere, hvis lærerne begynder at arbejde mere sammen.

"Der er et potentiale for de fem skoler i at videreudvikle teamsamarbejdet ved at udbygge det i tæt forbindelse med skolernes arbejde i fagudvalg og fagteam, hvor elevernes læring i fagene bliver omdrejningspunktet. Herfra kan skolerne også udvikle vidensdelingen", skriver forskerne.

Det gælder også i folkeskolen

Selv om det er privatskoler, som forskerne har undersøgt, mener de, at undersøgelsens resultater alligevel kan "bidrage vidensmæssigt i forhold til den pædagogiske og didaktiske udvikling af den samlede danske grundskole med håb om derigennem at kvalificere og nuancere den uddannelsespolitiske debat om de forskellige grundskoletilbud, som findes i Danmark".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ