Læring frem for isenkram

Lærernes brug af IT er ofte ureflekteret. Tina Isen, fjerdeårgangsstuderende på Frederiksberg Seminarium, giver sit bud på læring og computerprogrammer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har grundlæggende et problem med informationsteknologi (IT) i folkeskolen. Loven fra 1993 siger, at skolen skal integrere IT i alle fag, men mange lærere stejler over for integration af IT, de er frustrerede og skyder ansvaret fra sig, fordi de ikke ved, hvordan integrationen skal gribes an. Man er usikker på, om og hvordan computeren kan medvirke til læring.

Sådan lød en af kommentarerne fra Tina Isen, 25, da hun forrige onsdag forsvarede sit pædagogiske selvvalgte speciale ved det grønne eksamensbord. Tina Isen er fjerdeårgangsstuderende på Frederiksberg Seminarium.

Titlen på specialet var 'Læring og computerprogrammer'. Ud over redegørelsen havde Tina Isen udarbejdet en pjece i form af en 'Lærermanual for programanalyse i folkeskolen'. 12 hovedpunkter med en masse underpunkter sætter fokus på de ting, en lærer skal vurdere og analysere, inden vedkommende tager et nyt computerprogram i brug. Nogle af underpunkterne lyder: Hvilke af de syv intelligenser bliver tilgodeset? Rummer materialet mulighed for, at eleverne kan udforske og eksperimentere? Og kan programmet forbedre din nuværende undervisning ved at bestå af en anden kommunikationsform?

Brugen bliver ofte tilfældig

Diskussionen om IT i folkeskolen er unuanceret, mener Tina Isen. Det handler alt for meget om isenkram - køb af maskiner til skolen og hjemmecomputere til lærerne, men der mangler en IT-pædagogisk dimension, der sikrer, at integrationen kommer til at handle om læring.

'Lærerne mangler redskaber til at kunne vurdere de elektroniske undervisningsmaterialer, og brugen bliver derfor alt for ofte tilfældig og uden refleksion', siger Tina Isen.

'Det hele handler om materiel og ikke om at bruge det i undervisningen. Det er lige før, at vi giver eleverne et IT-kørekort, men hvad skal de bruge det til? Det wordprogram, vi bruger i dag, er jo forældet, når eleverne engang kommer ud af skolen'.

'Målet skal være læring og computeren en godte. Hvis målet er procesorienteret skrivning, er det smart at bruge tekstbehandling. Men tekstbehandlingen skal ikke være det væsentlige'.

Den unuancerede debat og de manglende redskaber er nogle af grundene til emnevalget. Men også egen frustration.

'Vi har det problem som nyuddannede, at de ældre lærere tror, vi kan en masse, men før det her projekt følte jeg mig overhovedet ikke rustet til at integrere IT, og sådan har mange af mine medstuderende det stadigvæk'.

Og er man usikker, forfalder man nemt til at tage det computerprogram, der lige står på hylden. Problemet er bare, at man ikke reflekterer over, hvad man kan bruge det til.

Selvom det er et lovkrav, er det ikke beskrevet nok, hvad man som lærer skal gøre for at integrere IT i undervisningen. Man kan finde en masse fine ord, men intet konkret. Lærerne er overladt til sig selv på det her felt, mener Tina Isen.

'Loven giver frustrationer - også hos mig. For det er fuldstændig diffust, man ved ikke, hvor man skal begynde, og dét er lige præcis problemet. For så kan man falde i den grøft, hvor man bruger computeren for computerens skyld. Men det handler altså om at skabe miljø for læring'.

IT er kun et redskab

Men integrationen af IT er problematisk, for hvordan kan man tilrettelægge et undervisningsforløb om og med brug af computere, hvis man ikke tidligere har beskæftiget sig med den IT-pædagogiske dimension? spørger Tina Isen.

'Det er svært, hvis man ikke ved, hvornår man spilder tiden foran computeren. Og man kan sagtens blive snydt af at klikke et program hurtigt igennem. Sådan et computerbaseret undervisningsmateriale skal skilles helt ad, og man skal blive dus med det, hvis man som lærer skal kunne vurdere det'.

Man skal generelt holde for øje, hvad for en læring programmet kan give. Bruge det til at lære eleverne noget, reflektere over noget og gøre dem vant til at arbejde i kaos. Og så er det vigtigt at sikre sig, om den her nye undervisningsmetode stemmer overens med det værdisyn, dannelsessyn, læringssyn og det videnskabsteoretiske ståsted, man selv har som lærer.

'Min påstand er, at det, der foregår på IT-området i dag, er ret tilfældigt. Og jeg kunne selv finde på at hive noget ned fra hylden, men man bliver nødt til at kende de gode sider og de dårlige sider af materialet'.

Lærere skal ikke bare uhæmmet bruge computeren i undervisningen, den skal bidrage med noget, som den traditionelle undervisning i klasseværelset ikke kan.

'IT skal bruges som et værksted ligesom et bibliotek, som et redskab. Lærer eleverne for eksempel noget andet og mere ved at slå et ord op på computeren frem for i et leksikon?'

Men computeren giver mange muligheder. I projektarbejde og ved undervisningsdifferentiering er den fremragende.

'Et godt computerprogram kan virkelig give undervisningdifferentiering, for man kan have 24 elever på hver deres sted. Som lærer har jeg jo en begrænsning, jeg kan ikke tale med alle 24 på en gang, men det kan computeren. Her kan eleverne sidde med hver deres egen historie eller helt egne spørgsmål. Men det kræver et veludviklet program med mange muligheder, så alle elever i en klasse kan få udfordringer'.

Det vigtige fællesskab

Der er megen diskussion om storforbrug af computere - om sådan en grad af individualisme ikke er ødelæggende for fællesskabet og i sidste ende vores samfund. Men Tina Isen mener ikke, at det ene udelukker det andet.

'Det er klart, at vi som lærere også har en social dimension at tage hensyn til, men eleverne kan jo også arbejde sammen to og to med IT, så det ikke bare bliver dem selv. For generelt er det meget vigtigt, at eleverne lærer at diskutere og gå på kompromis, og det er centralt, at vi har nogle værdier, som vi står fast på', siger Tina Isen, der også mener, at elever, der er svage i traditionel undervisning, tit kan have glæde af computeren, idet den rummer muligheder for at tilgodese andre former for læring og kommunikation.

I dag er der ingen penge i at fremstille cd-rom til undervisningsprogrammer, og de, der findes, er generelt for dårlige, mener Tina Isen, der ikke ser sin pjece som den optimale løsning på problemet, men den giver mulighed for, at en enkelt lærer eller en gruppe lærere kan blive bevidst om, hvad det er for et materiale, de bruger.

Tina Isen fik et 11-tal for sit pædagogiske speciale. Nu mangler hun kun en eksamen - i liniefaget dansk. Hvis alt går vel, står hun efter sommerferien klar ved katederet på Dyssegårdsskolen i Hellerup ved København, og arbejdet med at få integreret IT i undervisningen med det vigtigste formål at skabe læring, det knokler Tina Isen på med i sit nye lærerarbejde.-Dorthe Nielsen er freelancejournalist

Det er svært, hvis man ikke ved, hvornår man spilder tiden foran computeren

Powered by Labrador CMS