Testmaterialet ”Engelskprøve” af Vibeke Jahn Haaning og Hanne Wacher Kjærgaard er tænkt som et diagnostisk redskab i den målstyrede undervisning. Det er udarbejdet til brug efter et til to års engelskundervisning.

Materialet tester elevernes ordforråd på forskellig vis: læse, lytte, genkendelse af korrekt stavemåde. "Engelskprøve" tester elevernes receptive ordforråd, de skal altså ikke producere ord selv for at klare sig igennem testen.

Testen er enkelt udført. Det er således let for både læreren og eleverne at regne ud, hvad man skal gøre i de forskellige dele af testen. Der er ikke meget forstyrrende tekst eller indviklede instruktioner. Illustrationerne i materialet er enkle og lette at gennemskue.

Materialet er testet på fire klassetrin efter 1½ års engelskundervisning - det er dets største svaghed. Materialet er målrettet elever, der har modtaget et til to års undervisning – det vil altså svare til, at det nu skal anvendes i 2. eller 3. klasse, hvilket betyder, at stavedelen i materialet vil være ulig sværere end ved brug i 4. klasse, uagtet at eleverne har modtaget engelskundervisning i lige lang tid. Elever i 4. klasse læser bedre, også på engelsk, end elever i 2. klasse. Desuden er den tidlige engelskundervisning først og fremmest baseret på mundtlighed og elevernes kendskab til korrekt stavemåde ikke så stor.

Alligevel er materialet bestemt brugbart. For det første er læsedelen i materialet konstrueret således, at det først og fremmest handler om at genkende et enkelt ord – som er fremhævet i læseteksten. Stavedelen er sværere, men kan udelades, hvis undervisningen ikke har været understøttet af ordkort eller lignende, så eleverne faktisk kan genkende skrevne ord. Det vanskeliggør naturligvis scoredelen af testen.

Det allerbedste ved "Engelskprøve" er det lynkursus i undervisning i ordforrådstilegnelse, som følger med i lærervejledningen. Forfatterne beskriver de vigtigste teorier og fremgangsmåder i et hurtigt læst, inspirerende kapitel. De gør ligeledes rede for, hvordan testen er tænkt og udarbejdet på en måde, der kan inspirere til arbejdet med indlæring og test af ordforråd i den daglige undervisning.

Grisene bliver ikke tungere af at blive vejet, og børn bliver ikke dygtigere af at blive testet. I hvert fald kun hvis man bruger vejninger og test med omhu. Jahn Haaning og Wacher Kjærgaard understreger, at "Engelskprøve" er et internt, diagnostisk redskab. Hvis man holder sig til det, er det ikke så tosset at bruge materialet. Hvis man bruger det som et måleredskab, får man tildelt pladsen lige ved siden af lektor Blomme i efterlivet.