Blog
12   666

Sådan redder vi folkeskolen! Første markering.

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


En serie i tre dele om folkeskolens redning. Første del handler om, hvad der skal gøres på nationalt/ statsligt niveau. Anden del vil handle om det kommunale niveau, mens tredje del vil handle om, hvordan hverdagen bør se ud på den enkelte skole. Serien er tænkt som en slags gratis hjælp til politikere og vælgere, der gerne vil løfte folkeskolens kvalitet.

Når Danmark trods alt stadig hører til blandt de rigeste lande i verden, er en af de mest vægtige forklaringer, at vi har haft en sund pædagogisk og politisk kultur. Vi har nemlig ikke mange råstoffer og heller ingen stor befolkning. Til gengæld har vi – bl.a. inspireret af tysk filosofi, Kierkegaard, Grundtvig og Løgstrup – traditionelt været gode til at etablere og beskytte nogle gode måder at være sammen på. Dette er især sket i vores mange institutioner og skoler, der har formået at danne til både selvstændighed og fællesskab på samme tid. Tilmed er det et faktum, at de fleste danskere, der – påvirket af denne filosofiske tradition – har gået i skole i løbet af de seneste 200 år, har fået både viden og færdigheder til at klare sig godt i livet. Uden en kombineret bevarelse og fornyelse af denne tradition går Danmark en dyster fremtid i møde. Derfor må noget gøres på nationalt plan. Her kommer nogle bud i punktform:

 

Artiklen fortsætter under banneret

 

1. Skolelovgivning – afvikling og udvikling

Det er hævet over enhver tvivl, at de mange politiske fejl, der er blevet begået i forbindelse med folkeskolereformen, må rettes op så hurtigt som muligt. Folketinget må derfor gå sammen om at rulle hele folkeskolereformen tilbage – slet og ret. Mit forslag vil være, at man til en start simpelthen genindfører den gamle folkeskolelov (og den gamle overenskomst for lærerne), således at skolerne hurtigt får en brugbar ramme at virke indenfor. Fordelen ved denne manøvre er, at man allerede fra næste skoleår kan anvende nogle kendte administrative strukturer og rammer, og alt lige fra skemalægning til undervisningsplanlægning kan foregå relativt uproblematisk.

Når dette er gjort, kan vi tage fat på den væsentlige diskussion om skolens formål og virke. Hvilken skole vil vi have? Vi har nemlig hårdt brug for offentligt at diskutere, hvordan vi laver god skole i Danmark, og det var en stor fejl, at skolereformen af 2013 reelt kun blev diskuteret i en snæver kreds af især ja-sigere, teknokrater og økonomer i regi af henholdsvis Ny Nordisk Skole, Undervisnings- og Finansministeriet. En sådan debat skal i stedet være folkelig, offentlig og mangfoldig! En indsigtsfuld debat er faktisk allerede godt i gang i skolekredse, men det ville naturligvis være gavnligt med en mere officiel indsats også.  Man kunne – for at sætte skub i det hele – nedsætte en forberedende skolekommission, der fik til formål at afdække spørgsmålets paradoksalitet og kompleksitet – til brug for en videre, offentlig drøftelse. Kommissionen kunne fx bestå af:

 

Alexander von Oettingen, prorektor, UCsyd

Jens Rasmussen, professor, AU

Anders Bondo Christensen, lærer, DLF

Peter Kemp, professor emeritus

Elisa Bergmann, pædagog, BUPL

Niels Egelund, professor, AU

Karen Borgnakke, professor, KU

Karsten Bräuner, lærer

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA

Michael Böss, historiker, AU

Lars Qvortrup, professor, AAU

Niels Christian Sauer, lærer, DLF

Mette With Haagensen, formand, Skole og Forældre

Cecilia Lucia Fava, formand, Foreningen Folkeskoleforældre

Claus Holm, institutleder, AU

Thomas Aastrup Rømer, lektor, AU

Stefan Hermann, rektor, Metropol

Rikke Smedegaard Hansen, pædagog, skribent

Jørgen Carlsen, højskoleforstander, medlem af Etisk råd

Steen Nepper Larsen, lektor, AU

Lene Tanggaard, professor, AAU

Jens Bob Bohlbro, lærer

Jesper Fisker, departementschef, Undervisningsministeriet

Sigrid Jørgensen, gymnasielærer

Ning de Coninck-Smith, professor mso, AU

Ulla Pierri Enevoldsen, studenterpræst, RUC

Ove Korsgaard, professor emeritus

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Erik Schmidt, tænketanken Sophia

Svend Brinkmann, professor, AAU

 

Listen er blot et forslag, der skal illustrere, at kommissionens fornemste opgave er at blive kvalificeret uenig med sig selv. Den skal ikke beslutte eller bestemme noget som helst. Dertil skal den helst arbejde i minimum fem år, hvorefter den kunne udgive en hvidbog om besværet ved at drive skole. Herefter skal vi alle sammen diskutere sagen videre i fem år i fuld offentlighed. Først her omkring kan en ny skolelovgivning komme på tale. Det gælder nemlig om at have en passende langsommelighed og eftertænksomhed, når man skal ændre på samfundets vigtigste institution.

Ellers bør staten holde sig langt væk fra folkeskolens faglige og pædagogiske indhold. Der er først og fremmest lærerne, forældrene og eleverne, der må finde ud af metoder og praksisser. Efter overgangsfasen med den gamle lov, bør den nye af slagsen da også være kort, formålsbeskrivende og begrænset i sin ordlyd. Statens opgave er først og fremmest at beskytte folkeskolens frihed og sikre de nødvendige rammer.

 

 

2. Læreruddannelse

Reformen af læreruddannelsen, der blev gennemtrumfet kort før skolereformen, må naturligvis også rulles tilbage omgående. Også her vil mit forslag være at genindføre den gamle til en start. Dog må det anerkendes, at vi bestemt må gøre noget ved den også – nøjagtig som med folkeskolen. Måske kunne ovennævnte skolekommission også diskutere læreruddannelse, når den nu alligevel er i gang? Det ville være en god ide! Det samme gælder den øvrige offentlighed, for læreruddannelsen er helt afgørende for folkeskolen.

Et lille input vil jeg dog gerne komme med på nuværende tidspunkt: Idet vi desværre har fået ødelagt vores seminarietradition bliver det svært at opbygge gode læreruddannelser, der er solidt forankret i dansk og europæisk kultur og historie. Derfor må vi kompensere på forskellig vis. Det vil naturligvis være en forbedring, at den gamle lov genindføres, men det er ikke nok. 

Det er - helt jordnært - en kæmpe udfordring at uddanne lærere i identitetsløse bygninger af glas og stål (som har erstattet flere af vores smukke seminarier) – også selv om indholdet af uddannelsen på et tidspunkt igen formelt tager udgangspunkt i dansk demokrati og åndsliv. De studerende skal ikke blot læse sig ind i vores kultur - de skal også mærke den! Derfor burde man til uddannelsesforløbet tilføje tre måneders studieophold på en dansk højskole, hvor de lærerstuderende kunne indsnuse lidt dansk kultur, synge lidt fra højskolesangbogen og få værdifuld viden om, af og til livet. Hvis man oven i dette tilføjede tre måneders ekstra praktik og et regulært speciale (normeret til seks måneder), ville man have en femårig læreruddannelse – på egne præmisser. Højskolerne ville få en fest, læreruddannelsen ville blive femårig, og de kommende lærere ville have mere at stå imod med, når kommunale regnedrenge får gode ideer. Det behøver ikke at være så dyrt – set i forhold til udbyttet.

 

 

3. Forskning

Her har vi store problemer! I mange år er dansk uddannelsesforskning strategisk blevet orienteret mere og mere i retning af politiske prioriteringer som fx evidens og målstyring, og værre er det, at kvaliteten generelt er dalet og dalet. Vi har brug for mere skoleinformeret forskning, dvs. forskning, der ikke har glemt, hvad en skole er: Et sted, der først og fremmest handler om noget andet end arbejde og arbejdsmarked. En stor del af den nuværende uddannelsesforskning handler slet ikke om uddannelse, men om arbejdsmarked og politisk-økonomisk tilpasning.

Skal man som politiker prioritere de økonomiske resurser, kan man også overveje, om en del af de forskningsmidler, der tænkes brugt på at styrke folkeskolen, ikke er bedre anvendt i læreruddannelsesregi eller i folkeskolen selv. Især de midler, der bruges på forskningsinformerede konsulentrapporter og diverse bestilte evidensstudier. Med dette mener jeg dog ikke, at vi skal nedlægge fx Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning eller helt droppe evidensforskningen. Slet ikke! Vi har bestemt brug for forskning, der kan kritisere og problematisere dansk skoletradition, men det kunne måske være en god ide at bruge størsteparten af de tilgængelige forskningsmidler på noget, der har mere kvalitet end situationen er pt.

Forskningens hovedopgave bør være at tilvejebringe synspunkter og argumenter, som myndige lærere og borgere kan overveje at skele til i deres frie diskussion om pædagogik og skole. Forskningen skal være skoleinformeret, men skolen må aldrig blive ”forskningsinformeret” eller ”datastyret” – som tankegangen ellers ofte er i dag. Hertil er skolen alt for alvorlig en sag.

Særligt vigtigt for politikerne bliver det at beskytte den frie forskning fra diverse politisk-økonomiske strategier og ikke mindst fra politikerne selv. Uddannelsesforskningen skal ikke tjene noget som helst andet end en søgen efter sandheden! Den skal være mangfoldig, kritisk og nysgerrig.

 

 

Afsluttende

Tråden i alle ovennævnte forslag er, at skolen skal gøres både fri og folkelig igen. Skolen skal friholdes for arbejdsmarkedspolitik, erhvervssatsninger og andre politisk-økonomiske strategier. I stedet skal barnet, læreren og faget træde tydeligere frem. Derfor kan gode råd til de ansvarlige politikere ikke skrives meget tydeligere end tilfældet er her. De kan nemlig ikke blive særligt praktisk foreskrivende, idet essensen nødvendigvis må være, at det er skolen selv, der skal udvikle en god praksis i nærværet med kulturen, historien og det levede liv. Politikernes vigtigste opgave er at beskytte, ikke diktere, praksis og indhold i dansk pædagogik. Så får vi nemlig en skole med høj faglighed!

 

 

Videre læsning og links til øvrige indlæg:

http://www.briandegnmaartensson.dk/

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.579 andre er allerede tilmeldt