Overskriften til trods handler dette ikke om en forbrydelse, men om at belyse vilkårene for lokalt at handle aktivt i forhold til skolelovens krav om den internationale dimension i undervisningen.

En lærerudveksling i 1992 med Estland medfører elevaktivitet og brevveksling, og forældre indstiller sig på langsigtet indsamling til klassen for at forberede gensidige klassebesøg. I 1994 og 1995 blev besøgene gennemført.

Samtidig arbejder læreren med polsk skolekontakt. Dette initiativ fører til gensidige elevudvekslinger med privat indkvartering og støtte fra Udenrigsministeriets Demokratifond til polakkernes besøg i Danmark. De danske forældre forholder sig økonomisk aktivt til gennemførelsen af udvekslingen.

I 1996 besøger elever og læreren et internationalt orienteret skotsk college med indlagt undervisning og personligt møde med flere nationaliteter. Et vist kommunalt tilskud bliver bevilget, og forældrebetaling indgår.

Næste forældreinitiativ handler om indsamling af klassemidler (30 måneder a 50 kroner per elev) til undervisningsrejse, der går til Færøerne, og det besluttes, at rejsen er oplægget til projektprøven i 9. klasse. Turen gennemføres august 1998, også med kommunale midler. Projektprøve april 1999.

I 1998 deltager læreren i et kursus i Estland arrangeret af Nordisk Ministerråd for at etablere lærer/elevkontakt og gennemføre et engelsk undervisningsprogram over Internettet. Netundervisningen afvikles i slutningen af 1998.

Et par kolleger anbefalede, at en sådan praktisk gennemførelse af den internationale dimension i undervisningen burde belønnes med midler fra decentral løn for 1998.

Anbefalingen sendtes videre via skoleinspektøren, men uden kommentarer fra denne. Modviljen var dermed begyndt, og ved opringning til lærerkredsen oplyste formanden, at kommunen ingen pligt har til at begrunde et afslag - så hvad hjælper det at kalde det dårlig forvaltningsskik? Forvaltningschef og kredsformand vurderer ulovlighed i forhold til skolens rejseregler - og man belønner ikke en lovbryder, lader man forstå. Forældrevilje til langsigtet økonomisk rejseplanlægning for udvikling af den internationale dimension i undervisningen ønsker skolen altså ikke at kriminalisere både lærer og forældre. Både skoleinspektør, forvaltningschef og kredsformand ser ligeledes bort fra værdien af elevkontakter på brevplan, Internettet, som anbefalelsesværdige aktiviteter, måske fordi de er nødvendige forudsætninger, inden elevudvekslinger kan iværksættes. Ideologiske mørkemænd skaber aldrig fremskridt.

I øvrigt nævnte kredsformanden i telefonsamtalen, at det også havde været svært at tage stilling til anbefalingen, fordi det var kolleger, der indstillede til tildeling af midler fra decentral løn.

Læren om den ideologiprægede kredsformand i logepræget kommunalt selskab uden offentlig indsigt i, efter hvilke kriterier der udloddes midler fra decentral løn, er et absurd eksempel på, hvor utåleligt lokalforhandling kan udarte, når indhold skubbes til side for at kriminalisere initiativtager til praktisk gennemførelse af den internationale dimension i undervisningen. Jeg antager, at forbryderen indstiller sine aktiviteter.

Torben Thomsen

Aars