Debat

Til aktive tjenestemænd

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ja, så skete det igen! Det næsten uundgåelige.

Vi tjenestemandspensionister fik igen ved overenskomsten udhulet vor pension, idet vi som sædvanlig kun fik del i de generelle lønstigninger. Skønt kongressen vedtog 'forbedring af regulering af tjenestemandspensionerne, så der også tages hensyn til den andel af overenskomstrammen, der anvendes til decentral lønundvikling, for at sikre en parallel udvikling af løn og pension', må vi pensionister konstatere, at vi denne gang har mistet 2,35 procent i pensionsstigning for blot at opretholde samme købekraft som tidligere.

Jeg fatter ikke, hvorfor de aktive tjenestemandsansatte lærere ikke snart vil finde ud af at støtte os pensionister i vores rimelige krav om parallel udvikling af pension og løn, idet jeg gerne vil gøre jer opmærksom på, at såfremt I ikke støtter os i tide, kommer I selv til om føje år at sidde midt i suppedasen med en udhulet pension. Det er, medens I er aktive, at slaget skal slås. Når I først er blevet pensionister, er der ingen, der gider høre på jer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Børge Valentin Hansen

kongresdelegeret, fraktion 4

Østervraa

Powered by Labrador CMS