Ejerskab og initiativ

På min første dag på Læreruddannelsen på Marselisborg Seminarium mødte jeg en flok dedikerede seminarielærere. De fortalte os nye håbefulde lærer-studerende, at de havde søgt ministeriet om et forsøg med læreruddannelsen, der vægtede samarbejde og samtænkning mellem de pædagogiske fag og undervisningsfagene med fokus på at styrke vores kompetencer til at indgå i forpligtende fagprofessionelt samarbejde.

Det havde de fået NEJ til, men det ville de ikke lade sig gå på af og havde givet hinanden håndslag på at prøve at føre ideerne ud i livet alligevel i samarbejde med vores årgang. Dette førstehåndsindtryk af progressive lærere, der havde en vision, turde udfordre rammerne og på denne måde tænkte ud af boksen for at skabe den uddannelse som kunne gøre os til de bedste lærere, har jeg taget med mig videre i mit arbejdsliv som et billede på de værdier, jeg forsøger at udleve som fagprofessionel lærer. 

Professionsideal i praksis

Jeg ser denne progressive tilgang som en mulighed for, at vi i fællesskab som fagforening og lærere i vores hverdagspraksis kan udfordre og retænke reformrammerne. Vi skal f.eks. ikke lade os diktere af den læringsmålsstyrede undervisningsdiskurs. Alle lærere arbejder didaktisk med mål for hvad eleverne fagligt skal lære, dette er ikke nyt, men målstyring må ikke blive instrumentelt eller eneste kanoniserede metode til læring !

I stedet skal vi holde fast i vores professionsfaglige integritet og sammen skabe god undervisning for eleverne med folkeskolens formål og dannelses-perspektivet for øje. Og vi skal finde den rette balance mellem at sætte mål, have en plan og så turde gribe "NU"-ets muligheder.

* Professor Lene Tanggaard, der forsker i læring og kreativitet, udtrykker det således: "Hvis man har et mål om, at eleverne skal lære, hvem H.C. Andersen var, hvor han boede, og hvor gammel han blev, så kommer undervisningen til at handle om at opfylde målet frem for om at vække elevernes nysgerrighed og være åben over for overraskelser, hvor det viser sig, at de lærer noget helt andet end det, man forventede”. Lene Tanggard understreger endvidere: “Det kreative findes i alle fag og er en måde at arbejde med fagene på. Derfor bør det i langt højere grad indgå aktivt i al undervisning”.

Det er derfor også politisk popsmart og fejl at lancere understøttende undervisning som et særskilt nyt reformfag, der skal tilgodese mere sjov, spændende og anderledes undervisning. Jeg mener, at vi skal arbejde aktivt på at få integreret fag og understøttende undervisning for at få det til at give mening i skolens hverdag. 

Professionsfaglig integritet

Det forekommer ... at politikere eller andre gør sig til eksperter på vores felt, og gerne fortæller, hvad vi lærere burde gøre, men som fagprofessionelle lærere - og som fagforening - må vi holde fast i, at vi er eksperter i god undervisningspraksis. Med vores stærke faglighed i bagagen og viden om, hvad der skal til for at lave god undervisning i folkeskolens fag, så ved vi bedre uden at være bedrevidende. Vi er eksperter i vores fag og i didaktik.  

Vi skal have fat i den lange ende af tovet, bevare ejerskabet og den sunde fornuft og så tage fat i reformelementerne med åben skole, bevægelse, lektiehjælp, understøttende undervisning så det giver mening i undervisningen. Vi skal turde definere vekselvirkningen mellem hvornår og hvordan skolen skal åbne sig og hvornår der er brug for at lukke os om kerneopgaven. Vores fagprofessionelle dømme- og handlekraft er afgørende for, at vores elever undres, fordyber sig og lærer nyt. 

Følg mig gerne på Facebook :)

#DLFvalg  #stemrikkeihovedstyrelsen https://www.facebook.com/rikke.gierahn

* Lene Tanggaard citater fra interview: “kreativiteten har trange kår i folkeskolen” i Gyldendals Uddanelses Magasin d.24.9.15 http://www.gumagasin.dk/#!Kreativiteten-har-trange-kår-i-folkeskolen/c195u/55fa7de60cf2e15340f078fa