Debat
1   118

Frihedens børn (2) ‒ eller: På kant med FN’s børnekonvention

Et gensyn og en henvisning

”… du, Arkadij, der som ung mand af vor tid sikkert er lidt af en socialist, nå ‒ tro mig, min ven: Ingen elsker lediggangen så højt som det arbejdende folk." " ‒ Hvilen måske ‒ ikke lediggangen.” (Ordveksling mellem faderen Andrei Petrovitsj og sønnen Arkadij i Fjodor Dostojevskijs roman Ynglingen.)

1. TRÆNING OG OVERTRÆNING

Artiklen fortsætter under banneret

Enhver form for brug af sig selv – lad os tage gymnastik eller alment bevægelse eller at blive undervist som eksempler – fører til, at der forbruges kræfter. Der er flere kræfter før end efter træningen, bevægelsen, undervisningen. Får man tilstrækkeligt med ro og hvile bagefter, så sætter organismens genoprettende kræfter ind og søger at skabe balance, og ofte forøges evnen til at tåle næste belastning. Man har nået en bedre sundheds- og videnstilstand. Alle livsprocesserne hertil (kirtelproduktion, forøget næringsproduktion og blodgennemstrømning) udfolder sig i hvileperioden, i fritidens frihed, der er den egentlige tilegnelsessperiode, som sættes i gang af den aktive træning. Overskrider den aktive træning, hvad hvileperioden kan restaurere, bliver det udartning og forfald.

En vigtig del af udviklingen opnås således i hvileperioden og er ikke mulig uden den. Det moderne liv er karakteriseret ved gennemgående psykisk stress, kropslig overanspændelse – i den forstand er det grundlæggende sundhedsproblem og problemet med at lære en permanent presset overtræningstilstand for de fleste borgere, børn og voksne.

Lad os da vende os mere udpræget mod barnet og dets udviklingsmuligheder:

2. DEN GODE CIRKEL – OG DEN ONDE

Det er min overbevisning, at de fleste, der læser dette, umiddelbart vil være enige med det syn på barnets læring, som nedenstående figur afbilder. Det er jeg også. Og dog kan jeg ikke godtage den. Længere fremme søger jeg at omdanne denne figur, så den bliver mere sand.

3. UDVIKLING 1

Følgende figur har jeg selv fundet på. Indholdet i den kan kort defineres sådan, at barnets udvikling er afhængig af, at det gennem fri leg på egne vilkår søger at bemestre indtryk og materialer fra dets egen indre verden og den omgivende verden. Gradvist går det ind i spilagtige legeformer (regellege), senere over i forskellige former for sport (måler resultater, sammenligner). Arbejdsevnen er afhængig af, at de forudgående stadier gennemleves tilfredsstillende. Intet stadie forlades blot, men fortsætter sammenvævet med de efterfølgende stadier.

4. UDVIKLING 2

Jeg tror, at de fleste umiddelbart vil godtage de forudgående to figurer og – mere eller mindre – forstå dem med det samme, og sikkert gå ind for dem. Men følgende figur vil sandsynligvis virke modsat, som en urimelighed, og nok uforståelig. Skulle udvikling kunne defineres gennem ”alene-ro, hvile, søvn, drøm, fantaseren, kærlighed”? Som om man kunne sove og elske sig gennem livet til arbejdsomhed og andre former for ønskelige udviklingsresultater!

Følgende figur er imidlertid hverken mere eller mindre ensidig eller urimelig end de to foregående. Den er ligeså ensidig, urimelig og usand, som de er. Det væsentlige er at se, at de to forudgående figurer er ligeså uacceptable som følgende figur.

Figurerne må sammenføres, hvis de skal give det nødvendige og ønskværdige grundlag for en god udviklingssituation for barnet, og en god videreudviklingssituation for den voksne:

5. DEN GODE CIRKEL - REPRISE

Ligesom kvintcirklen i musikken vil være usand, hvis den blev gengivet kun med yderkredsens dur-tonearter uden de parallelle mol-tonearter i inderkredsen, således er udviklingscirklerne og -linjerne for barnet usande, hvis de kun gengiver de ydre handlings-aktive livs- og undervisningsformer uden de nødvendige, parallelle indre og kropsligt-private livsområder med autonomi og fritidens frihed. Det er ligeså nødvendigt hver gang at få de indre områder (hvile, ro, søvn, drøm, kærlighed) med i livscirklen, som det er nødvendigt hver gang at få både dur- og moltonearterne med i kvintcirklen. Vores sprog (tale og tænkning og holdning) skal have begge sider med, for at vi også praktisk kan leve begge sider sammen.

6. SKOLEREFORMEN AF 2013

Skolereformen med de forlængede skoledage med uafbrudt pålagte aktiviteter er med stressende tests og en antiproduktiv styrings- og overvågningsstruktur, der rammer både børn og lærere, hyperstressende og potentielt livsødelæggende for mange børn og lærere. Frisæt igen både børnene og lærerne, vend tilbage til kortere skoledage, øg fritiden for børnene markant og grundfæst frikvartererne som børnenes egne. Genindsæt desuden igen klasselæreren som stabil tilknytningsfigur og klassen som stabilt socialt børnerum.

--------

7. GENSYNET

Bortset fra sidste afsnit, ’6. Skolereformen af 2013’, er foranstående en afskrift fra min bog Et menneske må kunne trække vejret frit. Håndbog om ikke-fagdelt samordnet undervisning (Forlaget Hovedland 1987, side 23-27), blot med de få ændringer, der kunne gøre den til en aktuel artikel. Pointen i at citere dette uddrag her er tofold:

8. TRUSLENS VIRKELIGGØRELSE

For det første for at gengive en problematik, som jeg mener altid er relevant, men som samtidig er blevet højaktuel, idet den trussel, der allerede den gang, jeg skrev bogen, var mod barnets autonomi, fritid, frihed, ro og hvile og leg og dermed også dets frie tilknytningsmulighed til selvvalgte kammerater, voksne og situationer i livet ‒ denne trussel er nu med reform og lovovergreb blevet virkelighed. Og der er kun én løsning: At de forlængede skoledage afskaffes, og at der vendes tilbage til timetallet før reformen. Både for børnene og lærerne.

9. HENVISNINGEN: BØRNEKONVENTIONEN OG DEN MANUALBASEREDE PÆDAGOGIK

For det andet for at henvise til den dybt relevante artikel om denne problematik, som Erik Sigsgaard og Ditte Dalum Christoffersen har skrevet til videnskab.dk, hvor den ligger på følgende link med titlen ”Forskere: På kant med FN's børnekonvention at inddrage frikvarteret til læring”. Den indeholder en flerfold af centrale pointer om børns liv og deres mulighed for at leve og at lære i og uden for institutionernes struktureringer:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-pa-kant-med-fns-bornekonvention-inddrage-frikvarteret-til-laering

Jeg kan anbefale, at man følger op på nævnte artikel med også at læse Karen Pharès og Erik Sigsgaards artikel ”Døgnanbragte unge. Om pædagogik og pædagoger” i Social Kritik. Tidsskrift for social analyse & debat 139/2014, hvor blandt andet deres påpegning af manualpædagogikkens konsekvenser for børnene og de unge direkte kan overføres til folkeskolen efter skolereformen af 2013 og lovovergrebet med lov 409, idet alt nu søges manualiseret oppefra, og lærere og elever også dermed berøves stadig mere af deres autonomi.

--------

10. INFO

Min første artikel om ”Frihedens børn” findes på folkeskolen.dk her:

http://www.folkeskolen.dk/571730/frihedens-boern

Farvebilledet af børn på græs, som illustrerer denne artikel, er et udsnit af forsiden til: Hugo Hørlych Karlsen & Erik Sigsgaard: Det dobbelte barn. Klassiske tekster om barnets leg, indre liv og ydre verden. Forlaget Hovedland 2006.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ