Lærernes indsats betyder mest

Der er ingen direkte sammenhæng mellem udgiftsniveau og forældres tilfredshed med skolen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærernes evne til at undervise og den måde, undervisningen foregår på, er afgørende for borgernes tilfredshed med folkeskolen, og såkaldt lærerrelaterede faktorer spiller i det hele taget en betydelig større rolle end alle andre forhold.

Det viser en undersøgelse, som forskeren Henrik Lolle fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet har gennemført med støtte fra Rockwool Fonden.

I undersøgelsen har han set på, hvad 50.000 personer fra 38 kommuner mener om kommunale serviceydelser. Der er specielt sat fokus på deres holdning til fem områder, herunder børnepasning og folkeskolen.

Konklusionen er, at borgerne generelt ikke får nok for de skattekroner, der bruges til serviceydelser, og at der kun på enkelte områder er en tydelig sammenhæng mellem udgifternes størrelse og brugernes tilfredshed.

'Der findes en almindelig tro på, at øgede ressourcer kan afhjælpe problemer inden for den kommunale service, men høje udgifter resulterer kun i specielle tilfælde i større tilfredshed', siger Henrik Lolle.

Usikkerhed om målinger

Helt galt ser det ud på folkeskoleområdet. En række tal tyder nemlig på, at tilfredsheden ligefrem er omvendt proportional med udgifternes størrelse. Ifølge undersøgelsens forfatter er der dog en del usikkerhed om målingerne. Den mest pålidelige udlægning er derfor, at der ikke kan findes en positiv sammenhæng mellem udgiftsniveau og tilfredshed.

Et enkelt punkt bryder dog med udlægningen: Jo mindre klassekvotienten er i en kommune, jo større er tilfredsheden.

'Undersøgelsen viser ikke noget om, hvilken klassekvotient der er mest tilfredsstillende', siger Henrik Lolle. 'Det skyldes, at jeg udelukkende har set på gennemsnitstal for den enkelte kommune. Man kan heller ikke udlede, at utilfredsheden øges, hvis en kommune sætter klassekvotienten op fra for eksempel 16 til 18, men hvis kommunen ikke formår at holde de enkelte klasser tæt på gennemsnittet, vil det formentlig kunne mærkes i form af utilfredse forældre. Noget tyder desuden på, at der navnlig er utilfredshed med store klassestørrelser og dermed kommuner, hvor den gennemsnitlige klassekvotient svinger stærkt', siger Henrik Lolle.

Midler bruges forkert

Den manglende sammenhæng mellem udgiftsniveau og tilfredshed er ikke nem at forklare. Undersøgelsens konklusion er, 'at vejen mellem udgifter og servicekvalitet simpelthen er for lang', og at det ikke kan udelukkes, at 'en stor del af forskellen på udgifter bunder i effektivitetsforskelle'.

'Det betyder konkret, at kommunerne ikke bruger deres midler tilstrækkeligt godt, og at politikerne skal lære at prioritere bedre', siger Henrik Lolle.

Inden for folkeskoleområdet kan det også spille ind på den manglende sammenhæng, at forældrene lægger vægt på områder, der ikke kan måles økonomisk.

'Det er iøjnefaldende, at det, der betyder mest for den samlede tilfredshed, er sådan noget som lærernes evner og kontakten mellem hjem og skole. Altså forhold, der kun i ringe grad har noget at gøre med størrelsen på udgifterne til folkeskolen. De mest udgiftsrelaterede aspekter som for eksempel de fysiske rammer og antallet af eleverne i klasserne betyder langt mindre. Den samme tendens kan ses i Finansministeriets undersøgelse af borgernes syn på den offentlige sektor fra 1993', siger Henrik Lolle.

Forældrenes høje prioritering af lærerrelaterede faktorer og den manglende sammenhæng mellem udgiftsniveau og tilfredshed får Henrik Lolle til at konkludere:

'I nogle kommuner må der være lærere, der med ret beskedne ressourcer alligevel er så engagerede i deres arbejde, at de leverer en god ydelse til børnene og deres forældre. Den kapital af engagement kan der ikke slides for meget på, uden at det får konsekvenser. Den bliver ikke nødvendigvis bedre ved tilførsel af flere ressourcer, men den kan godt sættes over styr ved alt for barske nedskæringer eller for den sags skyld ved uheldige personalepolitiske tiltag'.

Vigtigt med tilfredse lærere

Hvis kommunerne ønsker at tage hensyn til brugernes følelser i forhold til folkeskolen, må de først og fremmest sørge for, at lærerne er tilfredse. Hvordan man gør det, har Aalborg-forskeren ikke noget bud på, men han understreger, at det ikke er det eneste, der skal kigges på. Selvom klassekvotienten og de fysiske rammer ikke spiller så stor en rolle, er de alligevel vigtige for brugernes tilfredshed.

'Der kan godt være specielle forhold, der har betydning for udgiftsstrukturen i den enkelte kommune, men de kan på ingen måde forklare forskellene i brugertilfredshed. Hvis borgerne i en kommune er mindre tilfredse med folkeskolen end borgerne i sammenlignelige kommuner, må politikerne derfor i gang med at se på, hvordan de prioriterer midlerne inden for folkeskolen', siger Henrik Lolle.

Undersøgelsen rejser mange spørgsmål, som Henrik Lolle håber at kunne se på i fremtiden. Det drejer sig for eksempel om, hvorfor forældre bedømmer folkeskolen ringere end andre borgere, og hvorfor brugertilfredsheden med de udgiftstunge områder af samfundets serviceydelser generelt har været faldende fra 1995 til 1998.

Serviceudgifter og brugertilfredshed i Danske Kommuner. 116 sider, 98 kroner. Udgivet af Rockwool Fonden. Distribution: Aalborg Universitetsforlag.-Jan Kaare er freelancejournalist

Er kvantitative bruger- undersøgelser seriøse?

Det mener Henrik Lolle. Selvom der på folkeskoleområdet ikke er en direkte sammenhæng mellem ressourceforbrug og tilfredshed, kan han nemlig påvise en tæt forbindelse mellem servicekvalitet og tilfredshed på udvalgte områder, og han kan påvise, at forskelle på brugernes oplevelser fra kommune til kommune hænger sammen med forskelle i service og ikke blot skyldes kulturforskelle, forskelle i uddannelsesniveau eller mediedebatter.

'Der har hidtil manglet systematiske analyser, der har kunnet sandsynliggøre, at denne type undersøgelser er pålidelige. De foreligger nu', siger Henrik Lolle.

Tilfredshed med:PointPoint 1 Den måde, undervisningen foregår på3566 2 Elevernes faglige udbytte3562 3 Elevernes trivsel4159 4 Lærernes evne til at undervise eleverne3457 5 Kontakten mellem skole og hjem4855 6 Undervisningsmaterialer2350 7 De fysiske rammer1438 8 Fællesarrangementer for eleverne2437 9 Mulighederne for pasning efter skoletid372910 Antallet af elever i klasserne212711 Afstanden til skoler7123

Powered by Labrador CMS