Blog
0   533

Design To Improve Life

Abonner på nyt om Søren Peter Dalby Andersen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Organisationen INDEX: Design To Improve Life arbejder målrettet med at efteruddanne undervisere i anvendelse af designtænkning og kreative metoder i den danske uddannelses sektor. Deres uddannelseskoncept Design to Improve Life Education, er under implementering i flere danske kommuner og i 16 lande.

I dette blogindlæg har jeg overladt tasterne til Lotte Stenlev, som er uddannelsesdirektør for non-profit organisationen INDEX: Design To Improve Life®. Organisationens uddannelseskoncept, Design to Improve Life Education, er under implementering i flere danske kommuner og i 16 lande. Organisationen arbejder målrettet med at efteruddanne undervisere i anvendelse af designtænkning og kreative metoder i den danske uddannelses sektor. De mener, at det er afgørende for vores fælles fremtid, at undervisningen i designtænkning og kreative metoder rettes mod væsentlige globale og lokale udfordringer, og at der anvendes en bæredygtig og brugerbaseret designtilgang.

 

Artiklen fortsætter under banneret

HVORFOR SKOLEN BØR FOKUSERE PÅ MOTIVATION

20. oktober 2015

Min datter glædede sig rigtig meget til at begynde i skole. Hun glædede sig til at lære en masse nye ting og endda til at få lektier for. Hun lagde ud med masser af energi og gjorde sit absolut bedste for at leve op til sin lærers forventninger.

Men i løbet af få måneder begyndte hun at kede sig, og inden skoleåret var omme, var lektier blevet til byrde og irritation.

Kort sagt - hun kunne ikke se pointen. Og hun spurgte ofte hjemme, hvorfor hun nu skulle lære det ene eller det andet. Hun mistede motivationen.

Dette er desværre ikke nogen enestående historie, og min datter er hverken overbegavet eller det modsatte. Men det er da tankevækkende, at elever kan miste lysten til at lære allerede i løbet af de første skoleår. Hvad er årsagen til at nogle elever mister motivationen? Hvor kan vi tage fat for at bevare elevernes motivation?

Der er utallige teorier om motivation. Jeg vil tage udgangspunkt i Daniel H.  Pinks overvejelser, som han beskriver i bogen Drive (2009).

Der findes overordnet set tre forskellige typer af motivationsfaktorer i vores liv: ’Biologisk drivkraft’ (eller basal behovsopfyldelse, som beskrevet hos bl.a. Maslow), ’pisk og gulerod’ (eller belønningsteori, den mest almindelige eksterne motivationsfaktor, som vi bl.a. kender fra de fleste virksomheder og skolesystemer), og ’indefra kommende motivation’ (glæden ved selve opgaven).

Den første er stadig den vigtigste, den anden virker ifølge forskning ikke, og den tredje er den absolut mest betydningsfulde, når det handler om at løse mere komplekse opgaver. Det er ifølge Pink videnskabeligt bevist, at tre faktorer spiller en essentiel rolle i at motivere mennesker, når de skal løse komplekse opgaver.

  • Autonomi: Vores medfødte behov for at styre vores eget liv.
  • Mestring: Ikke en egentlig evne eller kompetence, men nærmere behovet for og glæden ved at kunne lære og skabe noget nyt.
  • Højere formål: At selve opgavens løsning tjener et højere formål og udgør en forbedring af livet for opgaveløseren selv, andre eller verden generelt.

I innovationsundervisningen arbejder vi helt eksplicit med løsning af komplekse opgaver, og vi oplever, at eleverne er meget motiverede. Det er derfor oplagt at se på, hvad det er ved innovationsundervisningen, der er motiverende for eleverne. Den enkle forklaring er, at innovationsundervisningen i høj grad opfylder alle tre delelementer i den indefra kommende motivation.

Autonomi

Underviseren påtager sig rollen som facilitator – ikke som ekspert. Dette medfører at eleverne har stor indflydelse på emnet og de konkrete opgaver, mens underviseren guider dem gennem processen, hjælper dem med at holde fokus og skaber plads til selvstændige beslutninger og kreativitet.

Mestring

Mens eleverne er optaget af arbejdet, opdager de, at de har brug for mere viden, og de er motiverede for at opsøge og anvende den i praksis. De oplever stor glæde ved at lære og handle i en kontekst, som sætter dem i direkte forbindelse med verden omkring dem.

Højere formål

Alt dette sker i en meningsfuld kontekst. Det faktum, at arbejdet med innovation altid tager udgangspunkt i en virkelig udfordring og altid sigter mod at skabe værdi gør det meningsfuldt for eleverne at udarbejde en løsning.

For eleverne er det utroligt motiverende at vide, at de faktisk kan gøre en forskel. Og vi er nødt til at lytte til, hvor eleverne henter deres motivation, for ellers lærer de ikke noget. Vi kan godt komme med gode hensigter og forklare eleverne, at det får de brug for senere i livet. Men det er de ligeglade med. De vil vide, hvad de kan bruge undervisningen til – lige her og nu. Ellers lukker de og koncentrerer sig om at lære i andre sammenhænge, hvor det er sjovere – ja, sjovere, for det er vel det, det er, når noget er motiverende.

Bevidst arbejde med de motivationselementer, som innovationsundervisningen indeholder øger elevernes læringsudbytte, simpelthen fordi eleverne oplever stor lyst til at lære og stort behov for at vide mere. Og de oplever, at de vokser mentalt – de får selvtillid, handlekraft og mod. Som underviser kræver det mod og i begyndelsen en del omtanke, hvis man ikke er vant til at undervise på den måde. Men jeg kan love, at langt de fleste undervisere lige som eleverne vil opleve at denne form for undervisning giver selvtillid, handlekraft og mod.

Lotte Stenlev

Uddannelsesdirektør

INDEX: Design to Improve Life

Web: http://designtoimprovelife.dk/

Mit udgangspunkt er det designbaserede innovationsværktøj

Design to Improve Life Kompasset; en model med 4 faser, som strukturerer en innovationsproces, der sigter mod udviklingen af bæredygtige og livsforbedrende løsninger på globale og lokale udfordringer.

Kompasset består af en overordnet struktur samt et katalog af handlinger og teknikker, som underviserne kan vælge fra, når de planlægger deres undervisning. Du kan finde mere om Kompasset her http://designtoimprovelifeeducation.dk/da

Tak til Lotte Stenlev, som også har været med til at skrive en guide til hvordan læringsmål og innovation kan surplerer hinanden følg link: http://www.emu.dk/modul/innovation-i-praksis.

Se også: http://www.folkeskolen.dk/571250/elever-konkurrerer-paa-sol--og-vindenergi

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.605 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.271 andre er allerede tilmeldt