Mit udgangspunkt er kritisk og frigørende, idet jeg vil bidrage ved at afdække forskellige praksisser og strukturer, magtforhold og problematikker, der påvirker såvel subjekter som samfundet. Denne første artikel behandler det, jeg kalder: ”Jagten på de funktionelle analfabeter”.

Departementschef i Undervisningsministeriet Jesper Fisker udtalte på konferencen:

”15-17 procent går ud af skolen med så svage færdigheder i dansk og matematik, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse”

Dette fremgår også fra reformens aftaletekst:”Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder …” og senere ”Men udskoling klæder ikke eleverne tilstrækkeligt på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse”.

Med sådanne udsagn forbinder vi altså, at 1) 15-17 procent går ud af skolen med så svage færdigheder og 2) så de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. De svage færdigheder sættes altså som den primære årsag til, at de unge ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men hvor kommer de 15-17 procent fra? Hvem er de unge, der har så svage færdigheder, at de angiveligt ikke kan gennemføre en uddannelse?

Tallet kommer fra PISA-målinger, og daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt udtalte i 2012 i forbindelse med lanceringen af reformen:

” - Det er sådan, at hver sjette, eller tre-fire i hver klasse i gennemsnit, ikke kan læse og skrive i tilstrækkelig grad til, at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Og de tal skriger jo på os for at handle og gøre noget anderledes end, vi gør i dag”

KL fulgte trop og udtalte:

” - Næsten hver sjette elev forlader 9. klasse uden basale færdigheder, og er dermed ikke i stand til at tage en ungdomsuddannelse, når de er færdige med folkeskolen”

Efterfølgende er påstanden blevet tilbagevist som en myte af blandt andet seniorforsker Peter Allerup fra DPU, idet en stor del af de såkaldte 'funktionelle analfabeter' har vist sig at påbegynde og gennemføre erhvervs- og gymnasiale uddannelser. Desuden er der sået alvorlig tvivl om både validiteten af selve PISA-testens design, anvendelighed og den internationale rangordning. En af kritikerne er den anerkendte professor i statistik Sven Kreiner, som i en artikel i Politiken udtalte: "I det omfang uddannelsespolitikken er baseret på Pisa-undersøgelser internationalt, er den baseret på kviksand".

For dem, som de senere år har fulgt debatten, er ovenstående bestemt ikke nyt. Det nye for mig var, at tallet 15-17% stadig bliver anvendt i den offentlige debat. Ofte som hovedargument for indførelsen af folkeskolereformen.  

Det gjorde mig nysgerrig. Er der andre måder at fastsætte elevernes faglige niveau på? Og skyldes den manglende gennemførsel af ungdomsuddannelserne, som det hævdes, svage færdigheder i dansk og matematik?

Som man kan se på billedet øverst i artiklen, er andel af elever med karakteren 00 og -3 i dansk (som ligger under karakteren 02 der beskrives som ” … den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål”) i forhold til populationen fra 2008-2014 i procenter, i hvor stort omfang danske elevers færdigheder må betragtes som værende så svage, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge statistikken for 9. kl. kommer man ikke tilnærmelsesvis op på de 15-17%.

Tallet 15-17% jf. PISA kan derfor ikke betegnes som værende retvisende i forhold til elevernes faglige niveau, når man sammenligner med folkeskolens afgangsprøve og jf. Peter Allerup på ingen måde er determinerende for hvorvidt eleverne kan eller ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Så kommer vi til: Hvor mange gennemfører en ungdomsuddannelse?

Jeg havde en diskussion med en paneldeltager i en pause på konferencen og opdagede, at der kom vidt forskellige tal på banen. I forbindelse med reformen er det vedtaget, at 95% skal have en ungdomsuddannelse. Dette udfordres af dem, som udtaler, at andelen allerede er oppe nær de 95%. For hvad er formålet med reformen da? Andre udtaler, at andelen er nede på cirka 70-80% så behovet for reformen er legitimt, set i lyset af niveauet, som er utilfredsstillende. Et debatindlæg på folkeskolen.dk i forbindelse med konferencen kom også ind på problematikken; hvordan Jesper Fisker kunne give udtryk for, at ”næsten en femtedel af de, der forlader folkeskolen, ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse” når ” 93% af de elever, der gik i 9. klasse i skoleåret 2011/12 - og som altså ikke kan have fået "gavn" af reformen- vil tage en ungdomsuddannelse”.

Hvem har ret?

Det har begge parter!

Det kommer helt an på tidshorisonten. Dette skyldes, at andelen af unge der gennemfører en ungdomuddannelse opgøres på to måder: Hvor mange der har gennemført efter seks år og hvor mange der har gennemført efter 25 år.

Så kommer vi til: Hvorfor gennemfører så mange unge ikke en ungdomsuddannelse efter seks år?

Det starter ellers lovende. Jf. UVM’s profilmodel for eksempelvis 2009 påbegyndte 97,4% en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Langt over målet på 95%.

Ifølge Jesper Fisker skyldes frafaldet manglende faglige færdigheder. Men er det alene årsagen?

En konference hos tænketanken DEA i 2011 satte lys på problematikken. Det viste sig, at frafaldet på erhvervsuddannelserne var steget uafbrudt fra 1991 til 2010, og frafald fra erhvervsuddannelserne stod for den største andel af elever, der stoppede på en ungdomsuddannelse. Det var heller ikke en ny problematik, idet den allerede i 1980’erne blev betegnet som en af de store udfordringer og blev taget op igen i 1993 af Ole Vig Jensen.

Hvis man læser rapporten fra konferencen, får man indblik i en kompleks problematik, der indeholder mange aspekter og aktører. Det interessante i denne sammenhæng er, at de faglige færdigheder ikke fremtræder som det primære problem i forbindelse med frafald. Årsagerne kan være mangfoldige.

Et væsentlig punkt i skolereformen er den negative sociale arv. At reformen skal ”løfte” elever med negativ social arv. Ifølge rapporten fra DEA konferencen er det en del af problematikken, men langtfra dækkende.

Både folkeskolen og erhvervsskolerne er vigtige aktører. Men langtfra de eneste. Andre aktører er også vigtige, eksempelvis ungdomsvejledere og sagsbehandlere. En del af de unge kan have psyko-sociale problemer. Andre ikke. Hver ung har hver sin historie. Mistrivsel har helt andre former, og for en dels vedkommende er det ”skjult” blandt andet på grund af forventningspres hos de unge.

I 2014 gæstede den finske uddannelsesforsker og Harvard-professor Pasi Sahlberg en konference, hvor han redegjorde for det finske skolesystem, herunder hvori ”det finske mirakel bestod i”. Ifølge Pasi Sahlberg virker den globale uddannelsespolicy-tendens kaldet GERM med fokus på PISA, standardisering, test m.m. hverken forbedrende på skolefaglige resultater eller minimerende på den negative sociale arv. Han viste endda, at lande som havde fokus på en sådan tilgang fik dårligere resultater. Han gjorde også op med flere myter, nemlig at 1) Læreren var den væsentligste enkeltfaktor i en øget kvalitet i uddannelse 2) Kvaliteten af et uddannelsessystem afhænger af lærernes kvaliteter. 3) ”Equity matters” - Danmark har et paradoks, lav uddannelsesmæssig lighed i et samfund med relativ stor lighed. Kort sagt: Danmark har svært ved at ”løfte” elever hvis man tager udgangspunkt i negativ social arv. Ifølge Pasi Sahlberg skyldtes det ikke skolen som institution, men nærmere de faktorer, der ligge udenom - nemlig socialpolitik, ligestilling etc. Pointen hos Pasi Sahlberg er dermed, at fokus på PISA-kapløb ville forværre elevernes niveau, samtidig med at de virkelig vigtige faktorer, som socialpolitik, ligestilling m.m. ikke kommer i fokus. Det er nemlig dem, som ifølge Sahlberg kan ”løfte” elever, så man opnåede en højere ”Equity” - lighed i uddannelsesniveau.

Ovenstående er blot nogle af de faktorer, som jeg ville have spurgt Jesper Fisker om.

Mine ”omvendt-spørgetid”-spørgsmål til Jesper Fisker kunne derfor være:

”Hvorfor henviser du til, at 15-17% af danske elever har så svage færdigheder, at de ikke kan gennemføre en uddannelse, når det er påvist, at mange af de påståede funktionelle analfabeter rent faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse, og folkeskolens afgangsprøver viser, at langt de fleste elever får karakteren 02 og derover?”

”Hvorfor anvendes PISA som målestok for elevers færdigheder, når der er sået alvorlig tvivl om dens design, anvendelighed og den internationale rangordning”?

”Hvorfor anvender man ikke karakterer for folkeskolens afgangsprøve som udtryk for elevers faglige færdigheder frem for PISA?”

”Hvorfor reducerer du en kompleks problematik for unges frafald på ungdomsuddannelserne til et spørgsmål om svage færdigheder”?

”Hvorfor angiver du folkeskolen som den væsentligste aktør for elevernes gennemførsel af ungdomsuddannelserne, når problematikken indbefatter langt flere aktører, eksempelvis erhvervsskoler, sagsbehandlere og undervisningsvejledere?”

”Hvorfor skal folkeskolen primært bære ansvaret for at løfte den negative sociale arv, når bl.a. Pasi Sahlberg har redegjort for, at det især er faktorer uden om folkeskolen, eksempelvis socialpolitik, som er afgørende?”

"Hvad er det forskningsinformerede grundlag for reformen?"

”Tror du selv på folkeskolereformen?”

Kilder:

http://www.sophia-tt.org/userfiles/file/2015/Invitation_08-2015.pdf

https://www.folkeskolen.dk/571590/departementschef-om-reformen-slaa-koldt-vand-i-blodet

http://www.kl.dk/ImageVault/Images/id_62271/scope_0/ImageVaultHandler.aspx

http://www.dr.dk/arkivP1/Detektor/Udsendelser/2013/04/10190637.htm

http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2006758/forsker-pisa-test-er-ubrugelig/

http://www.information.dk/480816

http://uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/7-trins-skalaen/Karakterer-paa-7-trins-skalaen

https://www.folkeskolen.dk/33073/pisa-fejlbedoemmer-danske-skoleelever

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Stat/PDF14/141204_BilagKommuneprofil2013.pdf

https://www.folkeskolen.dk/571639/sophias-konference-var-sympatisk-og-paen-men-maaske-skal-der-mere-aggression-til-for-at-redde-demokratiet

http://dea.nu/sites/default/files/rapport_parat_til_uddannelse_enekltsidet_web.pdf

http://pasisahlberg.com/wp-content/uploads/2013/07/Copenhagen-Talk-2014.pdf

http://statweb.uni-c.dk/Databanken/uvmDataWeb/ReportsForCategory.aspx?category=KGS