Debat

En tænketank

For at få undersøgt rigtigheden af alle de modsat rettede historier i medierne kunne man oprette en tænketank, som på neutral vis kunne rede trådene ud, så folk kan følge med, hvilket lige nu er umuligt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg synes nok , at det svirrer med historier af den uhyggelgste slags. Børn bliver syge af den lange skoledag. Autister vil ikke mere i skole. Hver femte underviser er ikke lærer. Padagogmedhjælpere bliver opgraderet til lærere. 70 % af lærerne ville egentlig gerne lave noget andet. Inklusionen er mislykket.

På grund af reformen. Det er sådan løs snak, der med jævne mellemrum dukker op i medierne.Og så er der jo alle de sædvanlige historier om spiseforstyrrelser, selvskade, angst, ensomhed og så videre.Vi kender det allesammen og finder det måske efterhånden, gab, helt naturligt. Politikerne  spillder vores tid med forklaringer og bortforklaringer. På ledelsesplan er man nødt til vise, at man er sin opgave voksen. Forældrene er fortvivlede på deres børns vegne, men kan intet gøre. Friskolerne har mere og mere vind  i  sejlene.Lærerne står i en håbløs situation, men udefra set knokler de for få tingene til lykkes.

Men med alle de forskellige vinkler, situationen ses fra, og med alle de fejlskøn, man ser, var det måske en ide at oprette en tænketank, som uden afhængighed af nogen kunne komme med duelige løsninger. Bemandet med kompetente personer fra alle de involverede grupper.  Men altså ingen "eksperter".Ideen er at frembringe et så samlet billede som muligt af, hvad jeg vil kalde miséren.Betingelsen for at lykkes ville nok bero på interessen for at lytte og virkeliggøre tænketankens ideer forslag.Noget må der i hvert ske.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget