Debat

Alle skal have en stemme.

I den seneste valgperiode er der kommet øget fokus på de mindre medlemsgrupper og deres løn- og arbejdsvilkår. Dette øgede fokus skal fastholdes.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Bondo Christensen fremhæver DLF for ikke blot at være medlemmernes forening, men slet og ret, at medlemmerne er Danmarks Lærerforening. Dette udsagn fik et skud for boven, da det på sidste kongres blev besluttet, at skrue ned for medlemsdemokratiet. Beslutningen om at hovedstyrelsen skal reduceres fra 20 til 18 valgte medlemmer gør det alt andet lige meget vanskeligere for de mindre medlemsgrupper at få en stemme i foreningens styrende organ.

Det kommende hovedstyrelsesvalg kan ende med, at det ikke vil lykkes de mindre medlemsgrupper at få en stemme i Hovedstyrelsen. Men har det overhovedet nogen betydning, at der er et medlem i Hovedstyrelsen, der har særligt fokus på de mindre medlemsgrupper? Der findes vist ingen naturlov der giver ligefrem proportionalitet mellem et medlem i hovedstyrelsen og øget fokus på særlige medlemsgrupper, men måske alligevel!

I indeværende valgperiode har jeg været valgt til hovedstyrelsen på en dagsorden, der skulle sætte de mindre medlemsgruppers vilkår i fokus. Det var måske sket alligevel og måske ikke. Status på nuværende tidspunkt er, at der er taget flere initiativer foreningspolitisk til at synliggøre og rammesætte de særlige vilkår som mange af medlemmerne udenfor folkeskolen har:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

  • Øget fokus på de særlige løn- og arbejdsvilkår, der karakteriserer de forskellige medlemsgrupper
  • De forpligtende kredssamarbejder skal facilitere netværksdannelse for de mindre medlemsgrupper.
  • Temadage for TR fra de forskellige mindre medlemsgrupper
  • Medlemskurser for aktive medlemmer målrettet de mindre medlemsgrupper

Ved OK15 fremsatte foreningen krav om et centralt aftalt lønforløb for konsulenter, samt krav om en fælles overenskomst på UU, så alle vejledere mv. kom på samme aftale. Ingen af delene lykkedes det desværre at komme igennem med i denne omgang. At regionale konsulenter mv. og ansatte på statslig overenskomst føler sig forbigået, skyldes ikke at foreningen glemte dem, men derimod modparten ved forhandlingsbordet. Det forhindrer os jo ikke i at gentage kravet ved næste overenskomst i 2018.

I øvrigt fik vi ved OK15 to væsentlige krav igennem, der begge vedrører de mindre medlemsgrupper:

  • Overenskomstdækning af STU
  • Grundløn for pb’er.

At det ikke lykkedes at få en central lønaftale for konsulenter m.fl.  er ikke ensbetydende med, at det hele ligger stille til OK18. Foreningen har som nævnt iværksat en lønstrategi for lokal løndannelse særlig med henblik på de grupper der blev forbigået ved det centrale bord.

Mission complete?

Et stykke hen ad vejen er vi kommet og der er blevet sat fokus på de mindre medlemsgrupper i en periode, hvor folkeskolen har været udsat for de største forandringer og angreb i foreningens historie. Men det øgede fokus skal fastholdes – ikke som en ekstra bevågenhed overfor udvalgte grupper, men derimod som en naturlig del af kredsenes og sekretariatets arbejdsopgaver på linje med folkeskolen:

Alle medlemmer skal derfor kunne forvente professionel behandling i foreningen både lokalt og centralt uanset ansættelsessted.

Reformer, besparelser og omorganiseringer rammer ikke kun folkeskoleområdet. Fælles for de mindre medlemsgrupper er, at de alle er politisk og økonomisk udsat for et voldsomt pres. Vejledningsreformen med en besparelse på 140 millioner har belastet arbejdsmiljøet og kostet stillinger samt forringet vejledningsområdet. STU og specialundervisning bliver igen og igen udsat for takstnedsættelser, der presser arbejdsmiljøet og senest regeringens bebudede besparelser på uddannelsesområdet, der kommer til at ramme SOSU.

Undervisning og uddannelse er dynamisk og der skal altid være plads til forandringer. De sidste mange års ændringer er gennemført med tanke på økonomi og sjældent fagligt underbygget. Der skal derfor fortsat arbejdes politisk fra foreningens side på, at forandringer bliver et resultat af en faglig professionel vurdering baseret på relevant forskning og forsøgsvirksomhed – gerne i samarbejde med andre organisationer.

Vi skal fortsat arbejde frem mod en central arbejdstidsaftale, der giver tid og rammer til at gennemføre en undervisning på et højt og tidsvarende niveau. Folkeskolen er uden sammenligning samfundets vigtigste institution og bærerkraft for vores samfund. Det er derfor vigtigt at fastholde folkeskolens rolle som folkets skole. Den skal være rummelig og for at inklusion skal lykkes, må der afsættes de fornødne midler.  Inklusion er ikke en sparerøvelse, men derimod meget ressourcekrævende for at lykkes. Det forudsætter handleplaner, struktur og tid til samarbejde. Både for de elever der inkluderes og for de elever, som har behov for en særlig indsats i specialskoler eller -klasser for at udvikle deres potentialer, er omdrejningspunktet veluddannede lærere med den nødvendige faglige kompetence.

Der skal derfor være aftalte rammer om tid til efteruddannelse og kurser.

I overenskomsten udgør lokalløn kun en lille løndel af den samlede løn. I flere kommuner har det alligevel vist sig vanskeligt at forhandle lokalløn, og der kan spores en tendens til, at det kan være svært at få alle kronerne i spil, når der skal genforhandles.

  • Vi skal derfor fortsat arbejde for:
  • fælles centrale løn- og arbejdstidsaftaler.
  • central aftale om lønforløb for konsulenter
  • central aftale om kvalifikationstillæg for specialfunktioner (vejlederuddannelse, diplom osv.
  • løngaranti for restpuljer (pligt til at udmønte alle aftalte lønmidler)
  • lønjustering af lønefterslæb på det regionale område
  • fælles overenskomster på SOSU og UU

EUD-reform, lov 409, folkeskolereform og inklusion har ændret vilkårene på samtlige områder, hvor DLF,s medlemmer arbejder. Flere har forladt folkeskolen og der er øget fravær blandt lærerne.  Arbejdsmiljøet skal derfor fortsat have høj prioritet og særligt skal der være fokus på rekruttering og fastholdelse.

Den kommende valgperiode bliver forhåbentlig ikke præget af så mange udfordringer som indeværende, men den kommende valgperiode rummer allerede nu grundlag for mange væsentlige beslutninger der skal træffes, som det bliver interessant at følge.    

Powered by Labrador CMS