Debat

Reformen kan ødelægge unges identitetsudvikling....

.....og måske spilder reformen også nogle resurser, der kunne anvendes meget bedre med en anden fordeling. Og der er flere argumenter for at Folkeskolens resurser kan bruges bedre end reformen hidtil har lagt op til.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når reformen forlænger skoledagen med flere timer, bliver der færre timer, hvor de unge efter skoletid kan udvikle og fastholde de fritidsinteresser, der i en tid med så mange forandringer netop er det, der kan skabe en tilstrækkelig kontinuitet og identitetsdannelse i de unges tilværelse.

De unge har behov for noget at holde fast i, at spejle sig i osv. for at udvikle og fastholde deres identitet.

Skolen kan ikke længere være det faste holdepunkt, fordi den er fyldt op med forandringer (diskontinuitet), som nedbryder identitet i stedet for at opbygge den. Det gælder fx (eller især) det forhold, at den unge elev oftest ved indgangen til den alder, hvor den unge netop står overfor et stort identitetsarbejde (dvs. ca. når pubertetsalderen går i gang), flyttes fra en skoleafdeling (på mellemtrin) til en udskolingsafdeling. I mange tilfælde ligger udskolingsafdelingen på en ny adresse og ellers i en ny bygning. Og i mange tilfælde indebærer flytningen ikke kun nye lærere, men også nye klassesammensætninger. Forandringerne skaber diskontinuitet, som ikke er med til at fastholde, men nedbryder de unges sociale identitet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Forholdene gør, at den unge får travlt med at (gen-) opbygge sin sociale identitet på flere områder, herunder også i fritiden, hvis fritidsinteresserne ikke længere kan fastholdes pga. den længere skoledag.

Forholdene kan vise sig at være meget ødelæggende for mange af de unge, fordi mange af dem ikke har de nødvendige menneskelige resurser til sådanne omvæltninger. Nogle kan klare det pga. hjemmets resurser, men alt for mange kan føle sig fortabt i og i værste fald blive tabere pga. det spil, reformen har sat i gang.

Reformen vil gerne give alle elever flere timer i nogle fag, bl.a. med henblik på det, at alle skal opnå et (gennemsnitligt) højere læringsniveau. Det er sådan set et godt mål. Men elevernes opnåede læringsresultater hænger bare ikke kun sammen med mængden af tid til at lære.

Eleverne skal naturligvis også være motiverede for at lære i længere tid, når skoledagen forlænges. Det kan man ikke bare tage for givet, at de vil være, fordi de får flere timer. Lærerne udfører naturligvis deres arbejde og forsøger at motivere de unge. Men måske har de fleste unge helt mistet lysten til (og mange muligvis også evnen til) mere læring, når de har været igennem de første 7 timer med undervisning på en "almindelig" hverdag i Folkeskolen.

Måske burde politikerne overveje, hvorvidt det er alle elever, der har brug for flere timer i alle fag.

Måske burde de elever, der hele skolelivet har været motiveret for at lære og sikkert også har haft forældrenes opbakning til det, ikke få ødelagt især deres motivation, men måske også deres identitetsdannelse pga. en længere skoledag.

Måske kan de elever, der hele skolelivet har været motiverede for at lære, ikke bruge reformens længere skoledag til ret meget (om noget), fordi de alligevel ville lære det, de skulle, uden den forlængede skoledag. Dette af den simple grund, at de ville være motiverede for at lære det uden flere undervisningstimer.

Men kan vi regne med ovennævnte elevers fortsatte motivation? Kan politikerne regne med særligt motiverede elever, når de får taget deres (fri-) tid til interesser, til identitetsudvikling og -fastholdeles? Måske vil mange flere af nævnte elever smutte til privatskolerne, hvor skoledagen ikke nødvendigvis er forlænget! Måske er det den skjulte dagsorden med reformen at flere elever skal flytte sig til privatskolerne! Flere ledende politikeres børn går eller har gået på privatskole, herunder Helle Thornings, Mette Frederiksens og Lars Løkkes!

Måske ville Folkeskolen og samfundet være en hel del bedre tjent med en reform, der "kun" gjorde skoledagen længere for de elever, der vitterligt har behov for flere timer, fordi de ikke har været motiverede før eller fordi de ikke har haft de "rette" forældre, der har kunnet give dem og skolen den nødvendige opbakning.

Måske ville det være en mere hensigtsmæssig brug af de resurser, der kan afsættes til Folkeskolen i en tid med flere udgifter til ældre, hospitaler, infrastruktur, flygtninge og meget mere. Måske kunne resurserne bruges bedre på dem, der har behov i stedet for at tvinge alle unge ind i de samme rammer.

Målstyring af undervisningen kunne måske netop anvendes til at lade de elever, der har nået målene, få bare lidt mere (frihed til) selvstændig identitetsdannelse og bevaring af fritidsinteresser, imens der så kan bruges lidt flere resurser på at få de elever, der i højere grad trænger til hjælp, op på et bedre niveau og nå flere af målene med undervisningen.

Det må da kunne gøres bare lidt bedre end den reform hidtil har gjort det!

Powered by Labrador CMS