Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen.

Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen af TaleHørelærere i Folkeskolen.

Jeg er uddannet lærer og efterfølgende uddannet som speciallærer med fokus på tale-høreområdet. Jeg har både undervist på specialskole i en årrække og i en kortere periode i specialklasserækker på en folkeskole, inden jeg blev ansat som talehørelærer ved PPR. Endvidere har jeg arbejdet et par år som hørepædagog med både børn og voksne som arbejdsområde på Høreinstituttet & Audiologisk Afd. i Aarhus. Aktuelt er jeg ansat som talehørefagkonsulent ved PPR i Aarhus Kommune, hvor jeg nu arbejder på 6. år.

I Hovedstyrelsen vil jeg arbejde for:

Bedre tid til lærernes arbejdsopgaver

o   Der bør sikres den nødvendige arbejdstid, herunder især tilstrækkelig forberedelsestid og uddannelse samt tid til inklusionsopgaven.

• Såvel Lov 409 som Inklusionslovgivningen har været ødelæggende for lærernes arbejdsmiljø  

Sikring af alle medlemmers løn og arbejdsvilkår:

o   Bedre vilkår og mere tid til at løse undervisningsopgaven, ikke mindst tid til forberedelse

o   Sikring af centralt forhandlet lønforløb for alle  -  også for konsulenter, UU-vejledere, psykologer el.lign.

o   At DLF også arbejder på at få en bedre og mere ensartet lønudvikling, også ved de lokale lønforhandlinger for de mindre medlemsgrupper 

o   Fælles overenskomst for alle UU-vejledere

Præcisering af, hvad inklusionsopgaven går ud på

o   Hvem er omfattet af inklusion - hvornår er inklusion en succes og hvem definerer succeskriterierne for inklusion?

o   Forankring af PPR centralt og tæt på skoleudviklingen i kommunerne.

Bedre uddannelsesvilkår for lærere

o   Efteruddannelse skal udover undervisningskompetence i fagene også omfatte specialpædagogiske forhold for at ruste lærerne til inklusionsopgaverne

o   Bedre opkvalificeringsmuligheder for undervisere i specialområdet.

Baggrund

Jeg har siden 2013 været styrelsesmedlem i Århus Lærerforening (ÅLF), hvor jeg bl.a. har været med til at sætte de mindre medlemsgrupper på dagsordenen.

Styrelsesarbejdet er kendetegnet ved de elementer, der har betydning for alle læreres arbejdsvilkår. Klassiske fagforeningstemaer som løn og arbejdsvilkår optager naturligvis alle. I særdeleshed har lov 409 fyldt meget, og selvom der i Aarhus er indgået en arbejdstidsaftale, er det en aftale, der hele tiden er i proces og derfor kræver stillingtagen.

Netop arbejdstiden og især tid til forberedelse, efterbehandling og evaluering er på sigt den eneste sikring af god, udviklende og indholdsrelevant undervisning, tilrettelagt så den tilgodeser den enkelte elev og lever op til skolens formål – både dannelsesmæssigt og stringent fagligt.

Det er bekymrende at Folketinget og KL ikke har magtet at sikre de nødvendige midler til at gennemføre og leve op til reformen og dens formål. Velvidende at reformen er underfinancieret uddelegeres ansvaret til de enkelte kommuner og videre til de enkelte skoler. Denne atomisering og decentralisering af ansvaret betyder bl.a. meget forskellige forberedelses- og undervisningsmuligheder skolerne imellem med tilsvarende forskellige resultater for elevernes undervisning. Endnu værre er det imidlertid, at det bliver den enkelte skoleleder og lærer, der skal få reformen til at leve op til politikernes succeskriterier. Konsekvenserne heraf ses bl.a. ved et stigende sygefravær, dårligt arbejdsmiljø og lærerflugt fra folkeskolen.

Det er ikke acceptabelt.

Udover styrelsesarbejdet i ÅLF, har jeg igennem 4 år været formand for Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen (FTHF). Det har bl.a. betydet, at jeg har deltaget i Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger, hvor Pædagogiske Psykologers Forening, Læsekonsulenterne Landsforening og Dansk Specialpædagogisk Forening ligeledes er repræsenteret.

Arbejdet i Samrådet, og som talehørelærer, er i udgangspunktet af få sat specialpædagogikken på dagsordenen i DLF.  De senere år har der også været et stigende behov for at få DLF til at lytte til de mindre medlemsgrupper, når det har omhandlet overenskomst, løn, ansættelses- og arbejdsvilkår.

Ved OK 15-forhandlingerne i foråret lykkedes det ikke at aftale et lønforløb for læsekonsulenter, psykologer, talehørekonsulenter m.fl. Uden centralt forhandlet lønforløb fortsætter man på samme løntrin hele karrieren, med mindre der lokalt aftales lønforbedringer mellem kreds og kommune. Lønudviklingen for konsulenter har været dårligere end for alle andre på lærerområdet. Det er utilfredstillende. Kravet om et centralt aftalt lønforløb skal der sættes fokus på i den kommende hovedstyrelsesperiode.

Det lykkedes heller ikke at få en fælles overenskomst for UU-vejlederne. Det betyder bl.a. at UU-vejlederne har forskellige løn- og ansættelsesvilkår, idet de er organiseret i forskellige fagforeninger.

Det er naturligvis ikke acceptabelt, at kommunerne kan spekulere i, hvilken UU-vejleder der er billigst i drift, fordi vedkommende er organiseret andetsteds end i lærerforeningen.

Det skal der orden på!

De mindre medlemsgrupper har en oplevelse af, at det er svært at trænge igennem til DLF, og som oftest skyldes det, at de som medlemsgrupper har meget forskellige vilkår, og det kan være svært at trænge igennem med lige netop deres specifikke problemstilling i kredsene og i hovedforeningen. Dertil kommer, at løn- og ansættelsesforhold ofte forhandles lokalt, hvor det bliver den lokale kreds, der skal være helt skarp på netop denne lille gruppes problemfelter, aftaler og vilkår.

Specialskolelærere, undervisere på STU, sygehusundervisere, konsulenter, undervisere på SOSU, akt-vejledere m.fl. er eksempler på mindre medlemsgrupper, der bør prioriteres langt højere i den kommende periode.

Alle medlemmer i DLF bør varetages på lige vilkår. De mindre medlemsgrupper udgør skønsmæssigt samlet set ca. 6-8 % af medlemsskaren og disse gruppers specifikke egenart, er med til at skabe sammenhæng og samhørighed for alle, der arbejder indenfor folkeskoleloven. Derfor skal deres vilkår og fagpolitiske forhold også varetages i DLF.

Når jeg har valgt at stille op til DLF’s hovedstyrelse er det ikke alene for at sætte de mindre medlemsgruppers vilkår på dagsordenen.

Hele inklusionsopgaven bør præciseres. At 96 procent af alle elever bliver varetaget i folkeskolen, er ikke et succeskriterium. Der er brug for andre parametre for en vellykket inklusion. Der mangler en overordnet og fælles definition af begrebet inklusion. I lærersammenhænge – og i DLF – tales der eksempelvis ofte om ”inklusionsbørn”, og selvom man godt kan regne ud, hvem disse børn er, kan man reelt ikke tale om inklusion, når de er omtalt som en bestemt gruppe i det såkaldte inkluderede miljø! - Og kan der søges støtte på ”inkluderede elever”? Eller er ”matrikel-inklusionen”, hvor ”udfordrede” elever har deres undervisning i den gamle pedelbolig, tegn på en vellykket inklusion?

Det er svært at være imod inklusion som begreb, da alle forventeligt er enige i, at alle skal få noget ud af fællesskabet, bidrage til det og være en del af det. Ved ikke at definere inklusionsopgaven mere præcist, bliver hele den individorienterede og pædagogiske del af inklusionsarbejdet lagt ud på den enkelte lærer. Det er ikke rimeligt, da det er et fælles anliggende!

Undervisningsdifferentieringen bliver yderligere skærpet, kravene til alle fag-mål og individuelle mål bliver vanskeliggjort og lærerens arbejdsmiljø forringes yderligere. Selvsamme lærer skal derefter leve op til andres vurdering om inklusionen har været vellykket, vel at mærke ud fra disse andres egen definition af inklusion.

Derudover bør der naturligvis stilles mere præcise krav til, hvordan man eksempelvis sikrer at midlerne følger med inklusionsopgaven. OG hvilket skoletilbud de 4 procent af eleverne, der ikke inkluderes, kan se frem til, samt hvordan vi sikrer, at lærerne i specialundervisningen er rustet til at løse denne opgave.

Hele inklusionsdagsordenen fordrer en tidlig indsats, der begynder allerede i førskoleområdet. Desuden er der behov for at udvikle almenundervisningen i skolen OG udviklingen af specialområdet – samt sammenhængen mellem disse to områder. PPR spiller en væsentlig rolle i dette, og bør derfor være centralt placeret i kommunen og indgå i sammenhængen til det øvrige kommunale system på børne- og unge-området   

Det er især ovenstående indsatsområder jeg brænder for og går til valg på.

Jeg håber, du vil være med til at sætte, løn- og ansættelsesvilkår, inklusion og forbedret uddannelses-betingelser på dagsordenen for alle medlemmerne i DLFs hovedstyrelse ved at stemme på mig.

Så er du enig i ”DLF for alle medlemmer ”– sæt kryds ved Erik Cloyd Ebsen i perioden fra den 19. november til den. 1. december 2015 kl. 16.00.