Folkeskolereform
0   682

Debatmøde: Skolereformen har brug for en timeout

Der skal mere end et hyrdebrev til at hjælpe skolereformen på vej, mener Aarhus-lærernes formand. På et debatmøde i aftes efterlyste han en timeout, som politikerne kan bruge til at finde ud af, hvad de bør justere på. Det bakkede flere paneldeltagere op. Et konservativt byrådsmedlem gik i kødet på KL.

De tre små byrådspartier i Aarhus - De Radikale, Konservative og SF -har fundet sammen om foreløbig tre debataftener om børn og unge for at blive klogere på, hvordan blandt andre lærere, pædagoger og skoleledere oplever politiske beslutninger. Det begyndte i efteråret 2014 med et møde om de første 100 dage med skolereformen og fortsatte med ét om de nul- til seksårige børn. I aftes satte partierne igen fokus på reformen under titlen "Et år med folkeskolereformen - hvad nu?"

Paneldeltagerne blev hurtigt enige om, at reformen fik en elendig fødsel.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det lider vi stadig under. Nogle siger, at vi skal bygge, mens vi sejler, men søfolk siger, at så går man ned, og det dør man af. Politikerne har plukket noget til reformen fra Holland, Canada og New Zealand, men de glemte at oversætte det til danske forhold. Heldigvis har vi dygtige lærere, pædagoger og skoleledere, som samarbejder, så vi er begyndt at reparere på det", sagde Jesper Skorstengaard, formand for Århus Lærerforening.

Politikerne skal være tålmodige med skolerne

Lærerformanden brugte lektiecafeen som eksempel.

"Nu taler vi ikke bare om, hvordan den skal foregå. Vi er begyndt at tale om, hvordan eleverne får udbytte af den, og hvordan vi kan sikre lærerne et godt arbejdsmiljø. Det er en ligning, der skal gå op. Man kan for eksempel lægge lektiecafeen, så man følger op på den undervisning, eleverne lige har fået", sagde Jesper Skorstengaard.

Som formand for skolelederne i Aarhus introducerede Stefan Møller Christiansen sig som repræsentant for dem, der skal implementere reformen.

"Mange skoler er kommet godt i gang, fordi vi formår at drive ændringerne frem i fællesskab. Men selv om vi har dygtige medarbejdere, er det vigtigt, at politikerne er tålmodige og giver os tid til at gøre reformen til en succes".

Der bliver trukket store veksler på medarbejderne, tilføjede Stefan Møller Christiansen.

"Nu står vi over for yderligere effektivisereringer, og svaret er ikke, at så kan vi bare sætte lærernes undervisningstid op, op, op. Hvis vi vil have kvalitet, skal man politisk være villig til at sige, at noget vil man meget gerne have, og noget andet vil man mindre gerne have".

Måske er der ikke råd til alle i forvaltningen

Folketingskandidat Sanne Bjørn fra Radikale Venstre tror ikke på, at der kommer flere penge til folkeskolen. Heller ikke i Aarhus. Derfor vil hun se kritisk på strukturen omkring folkeskolen.

"Fem procent af medarbejderne i skolevæsenet i Aarhus sidder i forvaltningen. De gør et godt stykke arbejde, men vi er nødt til at se på, om vi har råd til dem", sagde Sanne Bjørn.

Marc Perera sidder i byrådet for Konservative og er medlem af børn- og ungeudvalget. Han læste en e-mail op fra en mor, som beskriver, hvordan den lange skoledag har taget glæden ved at gå i skole fra hendes børn i 6. og 9. klasse.

"Reformen er mærket af Pisa-undersøgelserne, og fokus er alene på, at eleverne får gode karakterer i 9. klasse. Institutionaliseringen af børnene går ud over den dannelse, vi er så glade for, at børnene får i folkeskolen, så de lærer at opføre sig ordentligt og bliver demokratiske samfundsborgere. Det bekymrer mig", sagde Marc Perera.

Det er ikke en straf at blive klogere

Det udsagn rystede Jesper Skorstengaard.

"Vi spurgte netop op mod 2013, hvad det er for et samfund, vi er på vej til at skabe. I kommunerne har I fået en styrereform, men det er ikke jer, der står ved roret. De lange skoledage er et eksempel på et styreredskab, men vi skal passe på med at gøre skolen til et skræmmende sted at være, for det er ikke en straf for børn at blive klogere. Reformen har gode pejlemærker, så lad os tage en timeout og få lavet den skole, der fungerer", sagde han.

En timeout lyder som en god ide, mente den radikale Sanne Bjørn og tilføjede, at man har sat lærere og pædagoger ind i en ramme, hvor de ikke kan tænke anderledes.

"Udfordringen er at strikke en dag sammen, så børnene lærer noget i fagene, bevæger sig og får en varieret skoledag. Man kan lave en timeout ved civil ulydighed, hvor man som skole siger, at nu gennemfører man bestemte fokuspunkter i reformen og venter med nogle andre", sagde hun.

KL har ventet på et spark i røven

Det er billigt at opfordre til civil ulydighed, replicerede Stefan Møller Christiansen.

"Som skoleleder repræsenterer jeg de embedsmænd, som skal udføre de politiske beslutninger i praksis, og vi kan ikke udvise civil ulydighed. Det er noget, man gør i diktatoriske sammenhænge. Intentionen med reformen er god, og vi vil gerne en forandring af skolen. Men der skal ske en prioritering", sagde han.

Reformen er resultatet af, at skolerne har leveret et dårligt output, mente Marc Perera.

"Lovgiverne ønsker skarpere resultater, men ingen har analyseret, hvor vi svigtede i alle de år med frihed til skolerne. De faglige organisationer har ikke ønsket noget ændret, og KL har stukket hovedet i busken, mens man har ventet på at få et spark i røven af finansministeren. Men timeout er et dårligt ord, for vi kan ikke stoppe flyet i luften. Vi er nødt til at udvikle i drift".

Ifølge Marc Perera har KL givet slip på det kommunale selvstyre.

"I kommunerne er vi reduceret til at kunne sætte penge af til lidt kultur og til åben skole. KL er en døende organisation, hvis man ikke evner at sige til finansministeren, at vi vil selv i kommunerne", sagde byrådsmedlemmet.

Værktøjerne skal være timeoutens væsen

Det er ikke skolerne, men lovgiverne der skal gå i timeout, understregede Jesper Skorstengaard sin pointe.

"Det er noget mærkeligt noget, at politikerne har sendt et hyrdebrev ud. Nogle må tage ansvar, hvad enten det er forligskredsen eller KL. De, der har magten til at gøre noget, må gøre det. Vi har de rigtige mål, men vi har fået forkerte værktøjer til at få reformen til at virke. Det er værktøjerne, der skal være timeoutens væsen", sagde Aarhus-lærernes formand.

Han brugte de første internationale undersøgelser som eksempel.

"Dengang stod det klart, at vi var nødt til at gøre en indsats for begynderlæsningen. Den blev bedre på meget kort tid, fordi vi organiserede det ude på skolerne. Det er hele pointen: Lad os blive mere tydelig på målene, så skal vi nok opfylde dem".

Lærere efterlyser tid til forberedelse

En lærer blandt tilhørerne havde været til møde i sin faglige klub på skolen tidligere på dagen og kunne melde tilbage, at manglende tid til forberedelse er lærernes største problem.

"Det skaber frustrationer, at vi ikke kan nå at forberede os, rette opgaver og give eleverne respons. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ser nærmere på, hvordan det står til med forberedelsestiden i Aarhus", sagde han.

Forberedelsestiden er klart noget, der skal tages op, når lærernes arbejdstid skal genforhandles, svarede Sanne Bjørn fra Radikale Venstre.

"Jeg tror, der er vilje til at se på det. Spørgsmålet er, om der er råd til at gøre noget ved det", sagde hun.

Også i Aarhus står skolerne over for nye krav om effektiviseringer. Det gør det endnu sværere at opfylde reformens mål, mente Jesper Skorstengaard.

"Der er evidens for, at fagfolk ved, hvad der skal til, men hvis lærerne skal undervise lidt mere endnu, bliver der endnu mindre tid til forberedelse. Det betyder, at de mennesker, der skal udføre reformen, ikke får mulighed for det", sagde han.

Vi lapper, mens vi cykler

Selv om der ikke er udsigt til flere penge, udtrykte Stefan Møller Christiansen fra Århus Skolelederforening optimisme på reformens vegne. Det samme gjorde Sanne Bjørn.

"Vi står bag reformen, for vi vil noget andet med eleverne. Men det er ikke på Christiansborg eller i forvaltningen, at man skaber gode projekter. Det gør man ved, at medarbejderne på skolerne får gode ideer", sagde den radikale.

Til sidst rundede hver paneldeltager af. Faglig sekretær Lars Møller fra BUPL Århus valgte at ty til det, entertaineren Niels Hausgaard kalder en tø-hø.

"Jeg talte med en lærer, som sagde: 'Reformen - den lapper vi, mens vi cykler'. Men det er nu en god ide at hoppe af og lokalisere hullet", sagde Lars Møller og høstede et grin blandt de cirka 20 tilhørere fra primært Konservative og Radikale.

Det tredje parti bag debataftenerne om børn og unge i Aarhus, SF, var ikke til stede på grund af et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ