Bachelorprojekt Kristendomskundskab
1   1777

Interkulturelle kompetencer er en del af elevernes alsidige udvikling

Alle elever skal arbejde med at udvikle interkulturelle kompetencer i alle fag, siger Charlotte Zwiebler i sit bachelorprojekt. Interkulturel kompetence lægger op til, at eleverne kan gå i dialog med og omgås og samarbejde med andre, at de kan tage ansvar for egne handlinger, kommunikere og håndtere konflikter.

Skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder i at forstå andre lande og kulturer, og vi skal som lærere forberede dem på at blive medborgere i samfundet og verdensborgere i vores globaliserede samfund, siger Charlotte Zwiebler Damsgaard i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved University College Metropol.

Klasserne i dagens folkeskole er sammensat af elever med forskellige sociale, kulturelle og etniske forudsætninger, og det er skolens ansvar at rumme alle disse forskelligheder. Men, spørger Charlotte Zwiebler, "hvordan skal eleverne lære at rumme sociale, kulturelle og etniske forskelligheder, hvis de ikke møder dem i deres hverdag?"

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvordan lærer eleverne at navigere i en verden med mange kulturer? Hvordan kan man undgå at mødet med andre kulturer er skræmmende, men i stedet givende? Kulturmødet skal gøre os bevidste om vores egen kultur og gøre det muligt at agere hensigtsmæssigt og kompetent i forskellige relationer og fællesskaber.

"Interkulturel undervisning er et bud på, hvordan man kan ruste eleverne med interkulturel viden og kompetence. Interkulturel kompetence bliver ofte nævnt i sammenhæng med sprogfagene eller tosprogede elever".

Etnisk danske elevers interkulturelle kompetencer

I projektet fokuserer Charlotte Zwiebler på den interkulturel kompetence hos etnisk danske elever. "Kulturmøder sker dagligt. Det kan ofte føre til sammenstød, og sammenstødene sker tit på grund af uvidenhed. Elever, der kommer fra skoler og lokalsamfund, hvor elevsammensætningen og lokalsamfundet er homogent, vil ofte have en begrænset indsigt i mødet med andre kulturer. Spørgsmålet er, siger hun, om det kan undgås, hvis eleverne i folkeskolen lærer om mødet med andre kulturer og forskellighed, så de på den måde få fremmet deres interkulturelle kompetence.

"Hvordan kan man bruge interkulturel undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen, med henblik på at fremme elevers interkulturelle kompetence? Hvad bidrager denne kompetence til i forhold til etnisk danske elever", spørger hun i sin problemformulering

Projektets empiri indsamlede Charlotte Zwiebler i sin syvugers praktik i efteråret 2014, hvor hun underviste en 3.- en 6.- og en 7.-klasse i kristendomskundskab. "Jeg havde primært hver klasse i en dobbeltlektion én gang om ugen. Klasserne bestod næsten udelukkende af etnisk danske elever, og min empiri omhandler kun observationer af eleverne og mine refleksioner gennem forløbet, da jeg har valgt, at min undersøgelse skal være i forhold til elevernes interkulturelle kompetence og den interkulturelle undervisning", fortæller hun.

Hvad har jeg lært?

Alle tre klasser evaluerede forløbet. I 3.klasse skulle de skrive i deres kladdehæfte tre ting, de havde lært, to ting, de ville fortælle en anden, og en ting, de ville gøre fremover.  I 6.klasse gennemgik vi hele forløbet i overskrifter, som blev skrevet på tavlen, hvor de bagefter skulle skrive om forløbet i 15 minutter ud fra spørgsmålene: 'Hvilke tanker har jeg gjort mig?', 'Er der noget, der har undret mig?' og 'Har jeg lært noget de sidste syv uger?' I 7.klasse skulle eleverne skrive et essay på 20 minutter ud fra en af de syv overskrifter, som var skrevet på tavlen: 'Hvad er en dansker?' 'Mødet med det fremmed', 'Alene i en ny verden', 'Kulturmøder', 'Så forstå os dog!', 'Religion og forskellighed', 'Dit liv, mit liv - én verden'.

"Tanken var, at vi gennem en slutevaluering kunne få indblik i elevernes tanker omkring emnet og dermed se, om der var sket en progression. Derudover kunne eleverne igennem metakognition blive bevidste om deres egen læring", siger Charlotte Zwiebler.  

Elevernes produkter giver selvfølgelig kun giver et øjebliksbillede af elevernes refleksioner og tanker, og mange ting kan spille ind på deres præstation, for eksempel humør, motivation, evalueringsformen og at eleverne måske ville skrive, hvad de troede, at Charlotte Zwiebler gerne ville læse. "De ulemper tager jeg selvfølgelig forbehold for i analysen", understreger hun.  

Klædt på til verden

"Der findes forskellige tilgange til kristendomsundervisningen, hvis man vil fokusere på det flerkulturelle samfund. Den interkulturelle undervisning indebærer flere elementer fra den multikulturelle og antiracistiske tilgang. Ifølge Mette Buchardt opdrager den multikulturalistiske tilgang til et flerkulturelt samfund, som også er det centrale i den interkulturelle undervisning. I den anti-racistiske tilgang mener man, at mennesket først er i stand til at se positivt på forskellighed, når man er i stand til at reflektere over sin egen bevidsthed. Den interkulturelle undervisning arbejder også meget med dette syn, hvor man vægter, at eleverne skal have viden om sig selv og egen kultur", skriver Charlotte Zwiebler, som ville udvikle elevernes interkulturelle kompetence ved at lade dem arbejde med forskellige kulturer og øvelser fra Ellen Farr, Lilian Rohde og Lone Smidts bog 'Klædt på til verden'.

"I 3. så vi en film med Pippi. Eleverne skulle efter filmen diskutere, hvordan Pippi levede sit liv forskelligt i forhold til Tommy og Annika, og hvorfor de var venner, når de levede så forskellige liv. Derefter lavede de en livscirkel for Pippi, hvor de skrev og tegnede de ting, de troede, der var vigtigst for Pippi. Til slut skulle de lave deres egne livscirkler og fremlægge dem for hinanden i mindre grupper. Eleverne fik her et indblik i, hvordan man kan leve vidt forskellige liv, men stadig være venner. Eleverne fik en begyndende forståelse for forskellighed, og for at værdiforskelle ikke behøver at være en hindring for at være venner. Derudover fik de sat ord og billeder på, hvad der betyder mest for dem selv, for derefter at finde ud af at ens skolekammerater havde noget helt andet i deres livscirkel".

"Efter øvelsen spurgte jeg, om der var nogen, der havde undret sig over noget i en klassekammerats livscirkel, hvortil bandt andre Søren fortalte, at han ikke forstod, at William havde tegnet sit wc i sin cirkel", fortæller hun.  Det resulterede i en samtale om at kunne lide forskellige ting, og hvordan "det er federe på den måde". For hvor ville det være kedeligt, hvis alle kunne lide det samme. "Eleverne når målet for undervisningen, idet de får indsigt i vigtige ting i deres eget liv, opnår viden om ting, der er vigtige i deres klassekammeraters liv og kan få øje på forskelle og ligheder mellem sig selv og andre", sige Charlotte Zwiebler.  

Den interkulturelle undervisning gør, at eleverne møder forskellige menneskers opfattelser af verden, hvordan netop de oplever livet, og hvordan man håndterer det. Det opfylder også folkeskolelovens paragraf 1, hvor der tår: "Folkeskolen skal (…) give eleverne kundskaber og færdigheder, der (…) gør dem fortrolige med dansk kultur (…), giver dem forståelse for andre lande og kulturer (…)". Den interkulturelle undervisning opfylder netop dette".

Men man må forholde sig til, at når man gennemgår samme emne i en klasse i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen, stiller det meget forskellige krav til niveauet, og der var selvfølgelig brug for at differentiere, understreger Charlotte Zwiebler. I 3.klasse oplevede hun for eksempel, at kultur var et meget abstrakt begreb. Men man kunne tale om forskellige verdener og om, hvordan mennesker kan leve forskelligt afhængig af, hvor de bor.  

Jørgen Podemann Sørensen mener, at det er en stor hjælp at sætte fremmed kulturers ind delinger eller klassifikationer i system, når man skal lære om dem, refererer hun. "Det oplevede jeg dog i undervisningen kunne gå hen og blive et statisk kultursyn, da man hurtigt kunne komme til at se kultur som en bestemt opskrift og noget iboende i den enkelte".

"Jeg ville gerne give eleverne en oplevelse af en anden kultur, men også en forståelse for, hvordan det kan føles at komme fra én kultur til en anden. I 3. klasse så vi en film, 'Winkys hest', som handler om en kinesisk pige, der skal flytte fra Kina til Holland med sine forældre. I filmen oplever man hendes møde med en helt anden kultur, og hvilke forhindringer det giver hende. Målet med undervisningen var, at eleverne fik en forståelse for andres følelser, situationer og kulturelle forskelle, som dermed skulle give eleverne en åbenhed over for forskelle, og de skulle lære at kunne kommunikere om egne og andres kulturelle baggrund".

I næste lektion havde Charlotte Zwiebler og hendes medstuderende forvandlet klassen og musiklokale til et indisk- og et afrikansk-inspireret rum. I det indiske rum skulle eleverne lugte til krydderier, se på billeder fra Indien og hinduismen. De blev klædt ud og dansede til indisk musik. I det afrikanske rum smagte elever på forskellig afrikansk-inspirerede retter og spillede på bongotrommer.

Under besøget i Indien udbryder Simone til sine klassekammerater; 'Ej, det jo præcis ligesom Windy! Det er nok meningen, at vi også skal opleve, hvordan det er at komme til en anden kultur'.

"Efterfølgende får vi en snak i klassen om Windy. Flere af eleverne pointerer, at det må være svært for Windy, og det er synd for hende, fordi man flere gange oplever hende komme ud for svære situationer i mødet med den fremmede kultur. Jeg spurgte eleverne, hvad de ville gøre, hvis en pige eller dreng som Windy startede i klassen. Elevernes slutevaluering giver et tydeligt billede af deres svar, og hvor meget denne film og snak har påvirket dem".

Evalueringen viser, at eleverne taget ordet kulturt il sig, hvilket jeg troede var et for abstrakt ord for dem. Men de bruger ordet rigtigt og har en god forståelse for, hvad det indebærer, dog betyder det ikke, at de kender til ordets kompleksitet. På trods af min formodning brugte jeg stadig ordet kultur som en del af mit ordforråd, hvilket har resulteret i, at det også blev en del af elevernes ordforråd. Derudover viser eleverne evne til at sætte sig ind i andres situationer og følelser, idet de har forstået kompleksiteten i at være i en fremmed kultur, og man derfor kan hjælpe andre igennem kulturmødet ved blandt andet at tage godt i mod dem. En af drengene udtrykte endda: "Hvis der starter en i vores klasse, der kommer fra et andet land, så vil jeg gå hjem og lære det sprog, han taler, så har han en at snakke med."

"Man kan arbejde med interkulturel kompetence i alle folkeskolens fag, da de alle indeholder en international vinkel", siger Charlotte Zwiebler i projektets konklusion.

Sæt tydelige og klare mål

"Kristendomskundskab er et spændende fag at arbejde med den interkulturelle kompetence i, da det lægger op til, at eleverne skal få forståelse af menneskers forskellige måder at leve livet på, og hvordan vi som mennesker vægter de vigtige ting i vores liv forskelligt. Religion er en del af kulturen, og man kunne med fordel tale om, hvordan kulturen i de forskellige religioner kommer til udtryk og omvendt", skriver hun og tilføjer, at hun har dog opdaget, at det er svært ikke at gøre arbejdet med kultur statisk. Det skal man være meget opmærksom på, da interkulturel kompetence forstås som et dynamisk kultursyn.

Interkulturel kompetence handler ikke kun om åbenhed og viden om andre kulturer, men også om indsigt i egen kultur og baggrund. Det bliver nemmere at være åben overfor andre kulturer, når man er bevidst om sin egen, siger Charlotte Zwiebler: "Jeg oplevede, at man skal være opmærksom på, at man ikke kun holder sig på et refererende niveau. Så snart eleverne kom op på et reflekterende og analyserende niveau, oplevede jeg en fremgang i deres interkulturelle dannelsesproces. Jeg er dog blevet meget opmærksom på, at for at se elevernes fremgang bedst muligt i det længere forløb, er det vigtigt at opsætte tydelige og klare mål".

Både en monokulturel og en multikulturelle tilgang har bud på en tilgang til det flerkulturelle samfund, siger Charlotte Zwiebler. "Jeg blev inspireret af den multikulturelle tilgang, som bestræber sig på en undervisning, der bekræfter alle elevers identitet ved at være opmærksom på de forskelle, der er i klasseværelset og i samfundet. Ved at vælger curriculum, der repræsenterer forskellige perspektiver på verden, får alle elever udvidet deres perspektiv og får en forståelse for, at man kan se på verden med forskellige 'briller'. Den monokulturelle tilgang tilgodeser ikke alle elever på den måde, men forbereder til gengæld eleverne på et samfund, som til stadighed vurderer nationalistisk".

"Da min opgave som lærer er at forberede eleverne på at komme ud i samfundet og deltage aktivt som medborger, må jeg konkludere, at jeg må benytte mig af den multikulturelle tilgang, men også den monokulturelle. Det konkluderer jeg, da eleverne skal være i stand til at navigere i et flerkulturelt samfund og have viden om andre kulturer, men stadig også være helt skrappe på den danske kultur og historie".

En del af den alsidige udvikling

Interkulturelle kompetencer kan ikke kun bruges i forhold til at agere og navigere i et flerkulturelt samfund, men kan også være gode til at agere og navigere i sociale arenaer generelt, siger Charlotte Zwiebler. "Interkulturel kompetence lægger op til, at eleverne kan gå i dialog med og omgås andre, kan samarbejde, tage ansvar for egne handlinger og kan kommunikere og håndtere konflikter. På arbejdspladser, studier, i skoler, hos familien og andre steder er det relevant at kunne sætte ord på egne følelser, kunne aflæse og tolke krops- og ansigtsudtryk og have indsigt i egen og andres situationer. Interkulturel kompetence er derfor også oplagt at udvikle i folkeskolens andre fag, da disse kompetencer er relevante i forhold elevens alsidige udvikling, som folkeskoleloven beskriver, at skolen skal fremme", hedder det i Charlotte Zwiebler Damsgaards konklusion.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Interkulturel undervisning kristendomskundskab


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.151 andre er allerede tilmeldt

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.211 andre er allerede tilmeldt