Så kom den igen: Nu er det ikke kun kræfter inden for gymnasiesektoren, der vil indrette særlige spor for den såkaldte elite, vor nye statsminister brugte en del af sin trontale til at slå et slag for, at skolen og hele uddannelsessystemet skulle give udvidede muligheder for de dygtigste. Helge Sander fulgte naturligvis op straks efter med en opsang til universiteterne og budskabet om særlige privilegier for de dygtigste. Den plade har han spillet, siden han, med tunge erfaringer fra eliteidræt i Herning, fik posten som videnskabsminister.

Ordet elite kommer fra fransk og var længe sjældent og eksklusivt i sproget. Ordbog over det danske Sprog karakteriserer det som et bogsprogsord. Det tør siges, at det siden hen er kommet i omløb, og fortegnet har ændret sig. I halvfjerdserne brugtes det så at sige altid negativt. At være elitær var ikke så godt, og da slet ikke i pædagogiske kredse. Men modreaktionen har været så voldsom, at selv folk, der ikke aner, hvad det indebærer at tilhøre kredsen af de dygtige, slår om sig med ordet og gør det til en del af deres branding.

De studerende på Københavns Universitet fik nok af ministerens rangordningslyst, studieforringelser og kinddans med erhvervslivet og »besatte« - mærkeligt nok ikke Videnskabsministeriet eller dets allierede i Dansk Industri, men Københavns Universitet, som har et udmærket samarbejde med de studerende.

At være elite betyder at være udvalgt. Hvem der fra naturens side har særlige muligheder og får det privilegium at kunne udnytte disse anlæg, viser sig til meget forskellig tid. Derfor er tidlig sortering farlig, også når det gælder universitetsstuderende. Udgrænser man dele af en gruppe på et tidligt tidspunkt, afskærer man mange fra en vækstmulighed, som ikke kan forudses, og man snyder dem fra de sociale færdigheder, som det kan give at møde personer med andre anlæg og muligheder.

Hverken afgørende forskningsresultater eller genier kan fremtrylles gennem tidlig sortering og elitestrategi. Det er der mange eksempler på, men lad os bare igen gøre opmærksom på, at hverken Niels Bohr eller H.C. Andersen havde haft en chance, hvis man lukkede dørene for dem, der ikke kom hurtigt fra start.

Professor Higgins