Debat

Ja, og lige lidt hjælper det

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her i min pensionisttilværelse hænder det, at jeg tager en stak af Folkeskolen og bladrer dem igennem. Det er let gjort, for det kører stadig efter devisen: Her går det godt, fru kammerherreinde. Vi herser og regerer og eksperimenterer. Ja, og lige lidt hjælper det.

Men i nummer 8 er der sandelig nogle fornuftige ord. I en ph.d.-afhandling af Hanne Knudsen siges det med rene ord: »Der skabes en afmægtig folkeskole, som ser problemer, men ikke kan løse dem, fordi løsningen er placeret i familien. - Umiddelbart kan man undre sig over, at det ses som forældrenes opgave at løse problemerne i skolen, og det gør ikke lærernes arbejde lettere«.

Netop ikke! Hvis lærerne skal løse deres opgave i fred og frihed og med tillid til egne kompetencer og tage det fulde ansvar for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og metode, skal forældrenes indflydelse standse ved skolens port.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler