Fem hørehæmmede i en almindelig klasse

På Bakkeskolen i Fredericia er et forsøg med fem hørehæmmede i en almindelig klasse gået så godt, at det nu bliver permanent. Bonus: Et stadig højt fagligt niveau og mere tolerante elever.

Publiceret Senest opdateret
Børn, der taler højt, klart og tydeligt og venter med at sige noget, til de får ordet. Lyder det for godt til at være sandt? Det er dog ikke desto mindre, hvad der bliver praktiseret i en 4. klasse på Bakkeskolen i Fredericia. Alle skal nemlig kunne følge med i undervisningen – både de normalthørende og de fem børn med en kraftig hørenedsættelse, som sidste år begyndte i klassen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ledere, lærere, forældre og elever kan næsten ikke få armene ned, og det, der skulle have været et toårigt projekt, bliver nu permanent.

Hurtig voksenhjælp. God tid til hver enkelt elev, faglig stabilitet og tolerance over for andre mennesker - også dem, der er anderledes - er udbyttet af et inklusionsprojekt med fem hørehæmmede børn fra Center for Høretab i en almindelig klasse på Bakkeskolen i Fredericia.

Psykolog og ekstern evaluator, Steen Hilling, har i halvandet år fulgt med og vurderer, at der fortsat er udfordringer i klassen, men at de er overkommelige:

»Det er helt unikt, og det er første gang, vi måler på både faglige, personlige og sociale kompetencer i en gruppeinkludering. Det betyder, at børnenes baggrund spiller en central rolle«, siger Steen Hilling, der anser projektet som banebrydende i hele Europa.

Fremhæv børnenes styrker

Eleverne oplever, at lærerne har sænket tempoet, taler mere præcist, formulerer opgaverne klarere - og så er det et plus for mange, at opgaverne bliver formuleret både mundtligt og på tegnsprog, viser Steen Hillings undersøgelser. Også elever, der hører godt, har hurtigt taget det visuelle udtryk til sig, og flere af dem har lært sig selv tegnsprog.

De fem nye elever har udløst to en halv ekstra lærere i klassen - det vil sige, at når en normalthørende elev har brug for hjælp, så træder ekstralærerne også til.

Lærernes og forældrenes største bekymring har været, om de normalthørende elevers faglige niveau ville blive ringere, men Steen Hillings undersøgelser viser, at både de hørehæmmede og de normalthørende fagligt er på niveau med en almindelig klasse. Lærerne holdopdeler dog ofte eleverne for at arbejde på netop de forskellige niveauer, der er i klassen.

Et af de svage punkter er, at de hørehæmmede elever rangerer som de kammerater, der bliver valgt til sidst til for eksempel projektarbejde.

»Derfor handler det nu om at lære børnene, hvad deres hørehæmmede kammerater kan bidrage med socialt og fagligt. Lærerne skal skabe nye samarbejdsformer i klassen, så eleverne får øjnene op for de andres styrker«, siger Steen Hilling.

En skole - ikke en læreanstalt

Det hele begyndte, da skoleleder Anders Axø på Bakkeskolen fik en henvendelse fra Center for Høretab. Bekymringerne var mange, for ville de hørehæmmede elever bare få endnu et nederlag?

»Skolen må ikke kun blive en læreanstalt. Vores mål er også at give eleverne en bred opfattelse af fællesskabet og lære dem, at alle har noget at bidrage med, selvom de måske ikke lige ligner os andre, men det har ikke været muligt uden forældrenes opbakning«, siger Anders Axø og fortæller, at eleverne i klassen er meget gode til at hjælpe og tage hensyn til hinanden.

Også lærernes velvilje har været vigtig.

»Hvis jeg havde sagt, at der kom fem elever med et høretab på skolen, som lærerne skulle takle, så var jeg ikke nået langt. Det har været et samarbejde fra begyndelsen, hvor opbakningen har været stor fra alle sider. Alle skal tro på, at ideen er rigtig. Derfor er formidling og dialog vigtigt, og resurserne skal være på plads«, påpeger Anders Axø.

Også på Center for Høretab er tilfredsheden stor.

»Det er vigtigt for os, at de hørehæmmede oplever, at hørende elever er lige så forskellige, som de selv synes, de er forskellige. Vi har ikke så gode erfaringer med enkeltintegrerede børn, fordi de føler sig meget anderledes i en almindelig klasse. En gruppe er mere robust«, fortæller leder af skoleafdelingen på Center for Høretab, Anette Thiesen.

Selvom undersøgelserne viser, at de hørehæmmede elever har haft svært ved at vinde social status i klassen hos de hørende klassekammerater, så oplever Anette Thiesen, at de er glade for at gå der.

»De føler, at de har fået nye venner og lært nye ting, samtidig med at de er sammen med andre elever, der har det på samme måde som dem«.

Center for Høretab

Center for Høretab løser en lang række opgaver vedrørende børn med høretab og børn og unge med sproglige vanskeligheder. Fredericiaskolen er skoleafdelingen på centret og retter sig mod både førskole- og skolebørn og de voksne, forældre og fagfolk, som i det daglige er omkring børnene.

Læs mere på: hilling.dk, bakkeskolen.fredericia.dk, fredericiaskolen.dk

Powered by Labrador CMS