Om nationale test kan anvendes som pædagogisk redskab, kan der ikke svares entydigt på, lyder det fra leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Sven Erik Nordenbo.

»Vi ved ikke, hvor mange af de positive indvirkninger af test der bliver opvejet af de negative indvirkninger, som også kan være knyttet til test«, siger Nordenbo, som ikke vil tage stilling til, om vi bør have nationale test eller ej.

Clearinghouse har analyseret de seneste 30 års internationale forskning af centrale test, og analysen munder ud i et review, som giver et overblik over, hvad man på internationalt plan ved om den pædagogiske anvendelse af test.

En af konklusionerne er, at test påvirker undervisningen, og at det især gælder de svagt præsterende elever. En undersøgelse fra England har vist, at elevernes præstation i nationale test hænger sammen med elevernes selvværd, så elever, der klarer sig dårligt i testene, får dårligere selvværd end de elever, som klarer sig godt.

Mere forskning ønskes

En anden konklusion er, at der ikke findes megen forskning, som viser, hvordan test kan bruges som pædagogisk redskab.

»Pædagogisk brug af testdata er forskningsmæssigt meget underbelyst, og det kan stærkt ønskes, at der kommer noget primærforskning af det forhold. Især undersøgelser af hele kæden fra testdataene ligger hos lærerne til den mulige indvirkning på elevernes læring«, siger Sven Erik Nordenbo, som peger på tre fokusområder, hvor det er relevant at vide mere.

For det første mangler der viden om, hvordan lærerne fortolker resultaterne af centralt udarbejdede test. Det andet fokusområde er, hvordan lærerne anvender testresultaterne i det videre pædagogiske arbejde. Det tredje er, om eleverne lærer mere, hvis der bruges centrale test i undervisningen.

Undersøgelsen viser desuden, at lærerne foretrækker test, de selv har udarbejdet, fordi de her er i stand til både at fortolke resultaterne og bruge dem i det videre pædagogiske arbejde.

Fejltyper bør analyseres

Hvis nationale testresultater skal kunne bruges som pædagogisk redskab, er det nødvendigt, at lærerne får mere viden og information end den, de får fra testene nu, mener Nordenbo, som foreslår, at der gennemføres fejltypeanalyser af testresultaterne. En fejltype er, hvis der er et mønster i de fejl, den enkelte elev laver.

»Det kræver ret meget pædagogisk arbejde at pille fejltyper ud af hovedet på eleverne. Det kan hjælpe lærerne med at få mere ud af de testdata, de får, hvis man begynder at udarbejde fejltypeanalyser, som lærerne får stillet til rådighed. Det er en specialistopgave og ikke almindeligt lærerarbejde at lave sådanne analyser«, mener han.

Forskellige typer test

Clearinghouse skelner mellem high- og low-stake-test. Test, hvor der enten er meget eller lidt på spil for læreren eller eleven. Clearinghouse efterlyser undersøgelser af, om de nationale test opfattes som high- eller low-stake, for det har nemlig betydning for undervisningen og elevens læring. Hvis lærerne opfatter dem som high-stake, og de forventer, at deres elever klarer sig dårligt i testen, kan der ske det, at de tilrettelægger deres undervisning efter, hvad de tror, testen skal teste. Og hvis mindre dygtige elever opfatter dem som high-stake, kan de blive så usikre på at svare, at de helt undlader.

»Hvis testene bliver opfattet som high-stake, bør man overveje, hvilke foranstaltninger man kan sætte i værk for at forhindre de negative indvirkninger. Med indførelsen af test er der en række ledsagende fænomener, som man skal være opmærksom på«.

Ud over at være et pædagogisk redskab har nationale test også et andet hovedformål i form af benchmarking og kvalitetskontrol, mener Nordenbo.

»De har til formål at finde ud af, om eleverne lærer det, lovgivningen siger, de skal lære. Den funktion mener jeg bestemt, at de nationale test kan udfylde udmærket«.