Kære Fru Minister

Jeg ved faktisk ikke om De ønsker at blive tituleret lige så formelt, som deres kollega i uddannelsesministeriet, men for en sikkerheds skyld vil jeg holde på formen. Faktisk er jeg selv blevet glad for denne gamle borgerlige dyd, som lægger sig op ad det man jo kan kalde for en Emme Gad dannelse. Før Gad jeg ikke den dannelse, men med reformen Gad jeg godt. Alt dannelse er jo vigtigt  Nu gider jeg Gad så meget at jeg også har indført titulering i klassen. Fremover bedes eleverne tiltale mig, som Hr. Lærer. Det skaber respekt for læreren, og dermed opnår jeg allerede et mål i skolereformen.

Jeg kan også forstå at De, ligesom jeg, holder af den religiøse dannelse. Så meget endda, at jeg kan forstå, at De ønsker at skifte den nye spændende undervisning i skolen ud med den forkyndende religiøse dannelse. Det er fint at De står ved de gamle dyder.

Jeg skriver dette brev til Dem i forbindelse med en tale De for nyligt holdte. På Danmarks Lærerforenings kongres udtalte De, at lærerne skulle stoppe deres brok overfor eleverne, og i stedet følge de formelle veje for klager og lade de voksne om at diskutere skolen. Sådan noget har børnene ikke godt af.  De bad os lærere om at henvende os direkte til Dem, så den opfordring tog jeg selvfølgelig gerne op.

Jeg skal starte med at sige at jeg elsker mine elever, er vilde med mine kolleger og har en fantastisk ledelse (som jeg også betragter som mine kolleger). I min egen klasse har jeg indført et nyt mantra. Jeg starter nu dagen med at sige ”Ingen brok, her går det godt”. Ikke at jeg før brokkede mig til klassen over mine opgaver eller på anden vis talte negativt til dem om reformen, men det er nu bedre at være på den sikre side. Så ingen brok, her går det godt. Så slipper vi også alle for, at børnene siger det videre til deres forældre, som siger det videre til Dem, som skal sige det videre til en stabschef, som skal sige det videre til en borgmester, som skal sige det til sin forvaltningschef, som skal finde min chef, som så skal fortælle det hele til min afdelingsleder, så denne kan tage en alvorlig samtale med mig om min dårlige embedesopførsel. Så med mit nye mantra vil jeg faktisk mene at jeg lige har hjulpet Ministeren med at effektvisere en meget lang bureaukratisk proces, som vel næsten svarer til et par promiller på finansloven. Måske vi så kan slippe for flere besparelser? Tilgangen hænger selvfølgelig ikke så godt sammen med skolereformens ønske om en åben skole, hvor eleverne skal mere ud i virkeligheden og lære en masse om hvor mange forskellige slags arbejde man kan få, og ikke mindst hvad disse mange jobs går ud på. Men I skolen, hvor de bruger det meste af deres tid, må de så ikke høre hvad jobbet går ud på.

Men De fortjener jo ikke risen for arbejdstidsloven, da det var en tidligere regering, som indførte den. Det skal De heller ikke høre brok for. Her går det godt.  

Mens jeg har Deres opmærksomhed så kan jeg jo ligeså godt fortælle dem lidt om hverdagen i folkeskolen. Det lød på Deres tale, som om de havde brug for lidt flere historier. 

Jeg betragter mig selv som en jævnt ung mand med en rimelig forståelse for IT. Derfor ynder jeg også at bruge IT i undervisningen og dermed støtte op om skolens og reformens mål om elevernes digitale dannelse (endnu en dannelse). Mit problem er, at skolen jo selvfølgelig ikke har råd til at give eleverne computere, så min undervisning afhænger ofte af muligheden for at reservere et af skolens klassesæt. Da undervisning jo er meget dynamisk og aldrig forudsigelig, så kan jeg desværre ikke booke computerne lang tid i forvejen, det er simpelthen ikke til at vide hvilke timer vi skal bruge dem i. Det gør det meget usikkert at planlægge aktiviteter med computere. Jeg er derfor gået mere over til at eleverne kan bruge deres telefoner. Men da telefonerne er private kan jeg ikke tvinge dem til at hente de apps, som er nødvendige, eksempelvis Skoletube, så her er jeg også flere gange gået i stå.

Jeg vil derfor høre Ministeren om hjælp. Hvordan skal jeg få IT ind i min undervisning på en måde som bliver didaktisk argumenteret – ikke bare legetid med computere – når ikke skolen har råd til computere til alle og skolens elever ikke selv har mulighed for at bruge deres egne enheder til at arbejde med de nødvendige programmer vi skal bruge i undervisningen? Det er jo desværre ikke alt man kan lave ved at søge på google. Jeg håber at Ministeren kan komme med nogle konkrete forslag til hvordan jeg i praksis skal få brugt IT mere?

Nu nævnte jeg kort at undervisningsplanerne ikke altid holder og at der ofte skal skubbes en lektion eller to. Nogen gange fordi eleverne ikke når opgaverne eller fordi de er super dygtige og hurtige. Andre gange er det fordi, at der kommer enormt mange andre ting ind i skolen som ikke relaterer sig til min undervisning. Indtil videre er der de første 5 uger af skoleåret kommet 11 dage i kalenderen hvor eleverne skal noget andet end almindelig undervisning i mine timer. De fleste af disse aktiviteter skal jeg selv forberede, og forberede eleverne på. Aktiviteter jeg ikke ved noget om, og som jeg pludselig skal finde tid til  i min hverdag. Flere af dem kræver endda at jeg kommer på kursus inden, som igen tager dage ud af kalenderen med mine elever. Og jeg kan næsten love Dem, at mine kolleger fra andre fag også skal på en tur eller to, som også tager tid igen. Disse aktiviteter kan være besøg på samfundsinstitutioner som Sex og Samfund, kurser i innovation eller ekstra nationale tests, bare fordi. Mit arbejde og undervisningsplan bliver konstant afbrudt og ændret. Jeg føler at min kerne opgave er at lave god undervisning, med masser af bevægelse og undervisningsdifferentiering, så alle elever lærer en masse og får nogle gode, lange dage i skolen. Jeg håber at Ministeren måske kan svare på hvorfor at vi lærere hele tiden skal afbrydes i vores kerneopgave i stedet for selv at planlægge hvordan vi når elevernes mål?

Den sidste historie til Dem, Fru Minister. Som nævnt vil jeg gerne lave god undervisning med masser af bevægelse. Og jeg lover Dem, at jeg prøver efter bedste evner at få en masse bevægelse ind i min undervisning. Men jeg arbejder på en byskole hvor vi ikke har meget plads, så den anden dag trak jeg mine elever ned i salen for at lave en løbe-quiz om fagbegreber, men salen var optaget. Vi har kun salen og en lille skolegård som mulige steder med åben plads. Gården var også optaget så vi fik et lille hjørne hvor der ikke var plads til megen løb. Jeg forsøger også at lave bevægelse inde i klassen, men det kræver oftest at bordene skal flyttes rundt. Og når jeg så sætter musik på til bevægelsen for at skabe stemning, så kommer der altså både larm af, at flytte borde, lytte til musik og elever som hopper og løber rundt i lokalet. Så nu har jeg haft besøg af både ledelse og kollegaer, som er blevet forstyrret af mine timer. De er høflige og siger intet, fordi jeg gør som reformen foreskriver, men det er logisk og tydeligt at det er frustrerende for deres arbejde.

Pladsmanglen er faktisk ikke mit problem. Jeg forventer ikke at De kan løse de mange forskellige skolers udfordringer med at få plads til bevægelsen i skolen. Min historie er det som hænger sammen med bevægelsen; elevernes adfærd. De og andre politikere har sikkert ikke haft tid til at besøge skoler inden I besøgte reformen, så I er selvfølgelig undskyldte for at I ikke kunne regne det ud. Men I har fortalt forældre og elever at skoletiden nu bliver fyldt med spændende aktiviteter og undervisning med masser af bevægelse. I har sikkert troet at bevægelse vil hjælpe på de lange skoledage og på elevernes trivsel. Det er en fair intention og tanke. Virkeligheden er dog, at jeg har elever som ikke spiser morgenmad eller frokost. De holder aldrig til en lang skoledag, og slet ikke hvis deres energi bliver brugt på 15 minutters bevægelse. Tværtimod. Og selv dem, som har spist bliver ikke mere friske af bevægelse. Bevares, de synes det er sjovt mens det varer, men jeg oplever ofte at eleverne lægger sig hen over bordet 5-10 minutter efter en bevægelsesaktivitet. Ikke kun om eftermiddagen, men også nogle gange kl. 9 om morgenen. ”Må vi ikke få en pause nu?”, ”det her er kedeligt, jeg gider ikke”. De, Fru Minister, og Deres kollegaer har lovet eleverne bevægelse og ”sjov” skole i så stor stil, at både forældre og elever render rundt og tror at folkeskolen er blevet et underholdningsprogram, hvor de kan zappe sig igennem aktiviteter efter godt befindende. Hvis noget ikke er sjovt, så er det ikke godt. Hvis der ikke er bevægelse, så er det ikke godt og så tror de, at de ikke kan lære noget. I har skabt en løgn om folkeskolen, og I har solgt en utopisk ide. Læring og undervisning kan ikke være sjovt, spændende og bevægende hele tiden. Slet ikke for alle elever. Så selvom der sidder nogen i klassen, der faktisk nyder de varierende aktiviteter, så ødelægger de andre elever stemningen i klassen og dermed læringsmiljøet.

Jeg håber at Ministeren vil hjælpe lærerne, som De lovede på kongressen, og skabe en ny fortælling, hvor eleverne ikke er kunder, der kan shoppe rundt i folkeskolens tilbud, men at folkeskolen også skal lære dem at kede sig, at fordybe sig, at gøre ting man ikke gider og ikke altid kan se formålet med. Eleverne skal lære at begå sig i samfundet. Jeg håber at De, kære Minister, vil hjælpe mig med at skabe en reel fortælling om hvad skolen er, for så vil  det gøre det lettere for mig og mine kollegaer at gøre vores job.