Matematik
0   548

Matematikkursus falder på tørt sted

Vi har for lidt tid til opgaverne i hverdagen og for få kurser, hvor vi som matematiklærere kan udvikle vores kompetencer, fortæller tre deltagere i kurset ”Matematikundervisning med kompetencer i fokus”, som DLF og UCC holder med midler fra A.P. Møller Fonden. De tre meldte sig, straks de så kursusopslaget, fordi det virkelig er noget, de har savnet.

"Jeg har kun været på et par korte gratis eftermiddagskurser hos nogle af forlagene de seneste år, og jeg har efterspurgt noget i denne stil, så jeg meldte mig straks. Og så koster det ikke skolen noget, det er godt", siger Finn Kilbak, der er lærer på Bagsværd Skole.

kompetenceudvikling

Danmarks Lærerforening har fået 4,8 millioner kroner af A. P. Møller Fonden til at opkvalificere 1500 lærere, der underviser i matematik, sprogfag, idræt, håndværk og design.

Hvert kursus er på to dage og har 75-80 deltagere. Samarbejdspartnere er Professionshøjskolen UCC, Undervisningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen og DLF.

Underviserne fra UCC samler et review om hvert fag. Det kan findes på folkeskolen.dk, hvor man yderligere kan læse artikler og blogindlæg om fagene under de faglige netværk. Kursusdeltagerne opfordres desuden til at skrive indlæg under Lærer-til-lærer på folkeskolen.dk

 

Artiklen fortsætter under banneret

Han er uddannet meritlærer fra 2008 med linjefag i matematik, natur/teknologi og samfundsfag. Tidligere arbejdede han som marketingschef. Han blev sagt op og startede et firma for sig selv, men har altid kunne lide at undervise, så derfor faldt valget på lærerjobbet.

"Der skulle ske noget nyt, og det er rigtig godt at være lærer".

Katrine Lønberg-Jensen blev uddannet lærer i år 2000 og arbejder på Sydskolen afdeling Grevinge i Odsherred. Hun savnede også noget matematikfagligt input og meldte sig fluks på kurset. Hun har linjefag i matematik, dansk og natur/teknologi.

"Jeg er interesseret i alt det, jeg kan få for at blive styrket i kompetencerne indenfor matematik og for at blive bedre til målstyret undervisning. Selvfølgelig har man som lærer en retning og nogle mål for undervisningen, og jeg deler også dette med eleverne før et forløb, men jeg har ikke kompetencerne fuldstændig med endnu. Det kan kurset her måske hjælpe mig med", siger Katrine Lønberg-Jensen.

Modelleringsopgave i praksis

De matematiske kompetencer er klart fokus på kurset i Ringsted. Kurset er det første af fire landet over. De næste finder sted i Frederikshavn, Humlebæk og Jelling hen over efteråret. Det er undervisere fra professionshøjskolen UCC, der har tilrettelagt kurserne i samarbejde med DLF.

Kursusdeltagerne hører om matematiske kompetencer og læringsmålstyring. De kan vælge mellem workshops i matematisk modellering, ræsonnement & tankegang og repræsentation & symbolbehandling den ene dag og tal & algebra, geometri & måling eller statistik & sandsynlighed på andendagen. Oplæggene handler også om at styrke den kreative tænkning, om sproget i matematik og om at se mønstre og sammenhænge.

"På min skole har vi arbejdet målstyret i et år, og alle lærere er på kursus, så jeg har hørt teorien før, men de gode eksempler netop i matematik vil jeg gerne have med mig herfra. Og jeg har fået meget med til det møde om problembehandling, som jeg skal til mandag med kollegerne", fortæller Heidi Vadsager fra Hvalsø Skole i Lejre Kommune.

Hun blev lærer for to år siden med linjefag i matematik, idræt og specialpædagogik.

"Vi har et godt samarbejde og alle matematiklærerne på skolen er en slags fagteam. Nu bliver vi også samlet undervist på skolen og arbejder meget med hele området selv. Jeg tror, jeg har arbejdet målstyret uden at være helt bevidst om det tidligere, men nu arbejder jeg så med at blive bevidst og opstille nogle helt konkrete mål".

Heidi Vadsager har for nylig prøvet at kaste eleverne ud i modellering i matematik. De skulle undersøge, hvor stor en del af skolens parkeringsplads, der er grå. De skulle selv afgrænse opgaven og fremlægge for hinanden med tilhørende powerpoints.

"Det var en meget løs opgave, men mange af eleverne forstod fint ideen og kunne lide at arbejde på den måde. Selvfølgelig var der også elever, der syntes, det var svært. Vi talte om, hvilke resultater der var mest rigtige - nemlig ingen. Det var et forløb på et par uger, og vi arbejdede med det i 6.-klasserne og en 8.-klasse", fortæller hun.

 

Dejligt at regne selv

Heidi Vadsager siger, at hun ikke helt forstod arbejdet med de matematiske kompetencer under læreruddannelsen, og der er stadig noget, hun ikke er helt fortrolig med.

"Men det gode her er, at vi selv arbejder, regner og pusler med tingene. Det betyder meget, og det er svært at finde tid til det hjemme på skolen", siger Heidi Vadsager.

Flere lærere fremhæver netop dette ved kurset. Her prøver de selv at regne opgaver i GeoGebra, de får stillet svære opgaver om at se mønstre i en taltabel, de måler med snor, vejer på vægte og undersøger om to personer på en uges vandring i fjeldet har tandpasta nok i en lille tube med 19 milliliter. Alle workshops indeholder praktisk arbejde og noget til hjernevindingerne.

De tre undervisere Niels Johnsen, Thomas Kaas og Eva Rønn fra UCC har masser af opgaver med.

"Det er dejligt som matematiklærer at få lov til at regne selv", siger Katrine Lønberg-Jensen.

"Ja, jeg hoppede i med begge ben i en workshop, hvor jeg ikke læste opgaven ordentligt men sammen med et par andre bare kørte løs. Og så var det forkert. Det var en aha-oplevelse, for det er jo netop det eleverne jævnligt gør", siger Finn Kilbak.

Han fremhæver især emnet modellering, hvor underviseren mødte op med små tandpastatuber og nogle kursister regnede og opstillede præmisser, mens andre satte små klatter tandpasta på et stykke papir for at tælle, om der mon var nok til to personer i en uge. Også billeder af en kalkunfarm, hvor opgaven var at se om man kunne finde et metode til at regne ud, hvormange kalkuner der mon kunne være på billedet.

"Jeg har fået mange gode opgaver med herfra, som jeg kan bruge i undervisningen", siger Heidi Vadsager.

De tre pointerer, at tiden er blevet deres største udfordring, og at de derfor ofte gør det, de plejer. Det kendte. Derfor har de brug for at få noget nyt input.

Finn Kilbak fortæller, at han på grund af tidsproblemer har skåret antallet af skriftlige afleveringer ned i sin 8. klasse. Tidligere afleverede eleverne otte gange om året. Sidste år nåede han kun at rette fem afleveringer og i år satser han på at kunne nå seks.

Katrine Lønberg-Jensen er holdt op med selv at producere opgavesæt. Skolen har et materiale, hvor eleverne selv kan se facit og forklaring, så hun tager kun særlige problemfelter op med eleverne.

Læs deltagernes egne oplevelser og erfaringer fra kurset her:

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.589 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

PUBLICERET - Sinatur -konkurrence 2 D2016-010501 1.0

Så er det sommer, og folkeskolen.dk har sat biografbilletter inkl. tilbehør og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en sommerkonkurrence. Der kommer nye spørgsmål de næste 2 uger, så følg med og forøg dine vinderchancer.

 Tricks