Hos familien Henriksen kommer børnene i første række. De sidste tre år har mor Jette været hjemme hos de to mindste, Lisbeth på tre et halvt og Michael på to et halvt. Dengang storesøster Gitte på ni et halvt år var lille, havde forældrene heller ikke meget andet at gøre end at tage sig af hende, fortæller far Erik. Han er uddannet værktøjsmager og maskiningeniør og har fast arbejde, mens Jette er uddannet teknisk assistent og landmålingstekniker.

Familiens hjem skaber også god plads til børnene. Det nedlagte landbrug med det rummelige stuehus ligger i udkanten af landsbyen Vrønding et par kilometer fra Lundskolen, hvor Gitte allerede går, og de to mindste formentlig også skal begynde om nogle år. Fra vinduerne er der udsigt til udstrakte marker, og i stuerne er der masser af gulvplads og minimalt med forstyrrende nips, der kan genere hulebyggeriet eller ungernes fremfærd på trehjulede cykler.

'Det, vi fik at vide på skolen, gjorde os glade og bekræftede os i, at det er den rigtige skabelon, vi bruger', siger Jette. Samtidig er hun glad for, at skolen såklart fortalte, hvad den forventer, børnene kan.

'Kigge på billeder, lægge puslespil og den slags er måske lidt gammeldags, men ganske almindelig sjov', supplerer Erik.

De fik dog en ting at vide på skolen, som de ikke vidste, og som de i hvert fald havde gjort lidt forkert, da Gitte var lille. Når hun havde en sjov fortalelse, for eksempel sagde hun 'h' i stedet for 'v', snakkede forældrene hende efter munden i stedet for at sige det på den rigtige måde. Men på Lundskolens møde fortalte tale-hørepædagogen, at forældrene skulle udtale ordene korrekt.

Både Erik og Jette er meget opmærksomme på, at børnene skal stimuleres, og at det er deres ansvar, at de får lært det, de skal.

'Det er lærerne, der skal lære børnene at læse. Men i sidste ende er det os, der har ansvaret for at gribe ind, hvis ikke tingene er i orden', siger Erik.

Jette og Erik er også overbeviste om, at børnene kan kapere meget mere lærdom, end man måske tror, allerede fra en tidlig alder.

'Se bare på børn, der er tosprogede. De kan lære to sprog på næsten samme tid som børn, der kun kan ét sprog. Så det er helt sikkert ikke kapacitet, der mangler', siger Erik.

Tabere og vindere

I dagligdagen betyder det, at de to små er med til at veje og tælle skefulde, når Jette bager. For børnenes skyld har de en urtehave, og forskellige bogstavpuslespil har familien også anskaffet.

'Michael ved for eksempel godt, at M det står for mormor og Michael. Og så kan han genkende det, når han ser det i andre sammenhænge', forklarer Jette.

Erik og Jette har ikke nogen planer om, at Lisbeth og Michael skal have lært at læse, før de kommer i skole. Sker det af sig selv, er det selvfølgelig dejligt. Men de har ikke nogen målsætning om det.

'Hvis de kan alfabetet, er det fint. Vi ved fra Gitte, at det var et handicap for de børn i børnehaveklassen, der ikke kunne alfabetet. Det sagde hun så tit, når hun kom hjem fra skole', forklarer Jette.

'Om 20 år tror jeg, at verden bliver mere med tabere og vindere. Der stilles enorme krav til børnene. Man kan ikke bare få arbejde på en fabrik og klare sig nogenlunde. Det er enten eller. Også folk, der bliver tømrere, murere eller snedkere. De skal godt nok have fat på det boglige også', siger hun.

mb

Det er lærerne, der skal lære børnene at læse. Men i sidste ende er det os, der har ansvaret for at gribe ind, hvis ikke tingene er i orden