Skolepolitik (Christiansborg)
12   413

Antorini: Den lange skoledag er kun en lillebitte del af reformen

Det er alt for snæversynet at diskutere skoledagens længde, eller om lektiehjælpen skal være obligatorisk. Det mener Christine Antorini, der i dette interview kommenterer på debatten om den reform, hun var kvinden bag.

I mangler det forkromede overblik, lyder det fra Christine Antorini, der første gang siden valget tog ordet i debatten om reformen i en kronik i Politiken i sidste uge. Her sender hun en røffel til dem, der kritiserer folkeskolen for at have udviklet sig til en fabrik, som producerer enslignende soldater, der marcherer i takt. Folkeskolen.dk har talt med ministeren bag den reform, der sender Danmark til tops over antallet af timer i løbet af et skoleliv, om hvorfor hun melder sig på banen nu.

Hvad var det, der fik dig til at skrive kronikken i Politiken?

Artiklen fortsætter under banneret

"Det gjorde jeg, fordi jeg er lidt forundret over debatten om skolen. For den er reduceret til enkeltelementer. Man diskuterer den lange skoledag, og om lektiehjælpen skal være obligatorisk. Alt andet lige er det meget små ting i det store billede, når vi snakker om, hvad det er, at skolen skal uddanne og danne vores børn til. Derfor ville jeg gerne udfolde det dannelsessyn, der ligger nedenunder reformen, fordi der i øjeblikket kun bliver diskuteret bitte små ting fra reformen. Og det er jo noget af det, man kan, når man er trådt af som minister. Så er der lidt mere plads til, at man lige kommer op i helikopteren og siger, hvad var egentlig intentionen? Hvad var meningen med skoleformen?"

Hvad er dannelse for dig?

"En af mine centrale pointer er, at der er flere dannelser. Jeg vil sige, at der er et klassisk dannelsesbegreb, som mange har lært om - nemlig den almene dannelse. Det er, at man har et solidt fundament i forhold til den danske kultur, tradition og rødder. Men der er mange flere dannelser, man skal have med, og jeg nævner så nogle eksempler på det. En af de ting, der er defineret i folkeskolens formålsparagraf, er demokratisk dannelse. Det er fx hele tænkningen omkring den Åbne skole. Det er ikke noget nyt, at der har været mulighed for at samarbejde med den lokale omverden, men når skoledagen har været ret kort og ret boglig fokuseret, har det ikke været særlig eksplicit, at det rent faktisk giver merværdi i forhold til den demokratiske dannelse. De forskellige former for dannelse sammensætter jeg så til det at blive livsduelige borgere. Det, kan man sige, er det brede faglighedsbegreb. Når folkeskolen har været bedst, er det det, skolen bygger på, og det er det, vi har prøvet at give endnu bedre muligheder for med skolereformen".

Folkeskolen er ikke en pølsemaskine

Hvordan spiller den internationale konkurrence, som du nævner flere gange i kronikken, sammen med dit dannelsesbegreb?

"Jeg mener vitterlig, at det er noget sludder, at der er nogen, der reducerer det til kun at handle om at måle og veje og intet som helst andet. Det er virkelig en floskel, når folk ligesom bare griner og siger 'haha folkeskolen handler kun om at måle og veje. Ergo handler det om konkurrence, ergo er det en del af en international konkurrence, hvor alle skal være ens'. Og så det der med, at det er konkurrencestatens fodsoldater, der kommer ud af den danske folkeskole. Som om at det er sådan en pølsemaskine, der gør eleverne ens. Jeg vil gerne vædde en rigtig god kasse øl på, at de elever, der startede sidste år, og som er generation nul, ikke bliver fodsoldater, når de kommer ud i den anden ende. Noget af det, der er helt centralt, er jo, at fordi der er nogle få overordnede nationale mål, er der frit slag for, hvilken metode man vil anvende for at nå målene".

Er du ikke bange for, at det skaber tabere, at man hele tiden snakker om en international konkurrence, hvis eleverne ikke føler, at de kan være med i den konkurrence?

"Jeg synes, at det er noget sludder at sige, at konkurrencestat er det samme som om, at vi har 10 nationale test i løbet af 10 år. Det er jo helt ude af proportion. Prøv at kig på, hvordan det er, at test bliver brugt i England og USA. Der er virkelig mange test, man rangordner skolerne og man giver økonomiske sanktioner, hvis de ikke lever op til de mål. Det er jo et helt andet testregime. Det, at vi i Danmark har ti nationale test i løbet af 10 år, handler om, at hvis vi ikke hele tiden er oppe på dupperne i forhold til at klare os i den internationale konkurrence, så står vi en situation, hvor Danmark ikke længere kan tjene penge til, at vi fx kan prioritere og investere så massivt i uddannelse, som vi gør. Jeg synes, at det er en floskel, når der er nogen, der siger, at vi har nationale test, fordi vi vil markedsgøre skolen. Det er en argumentationskæde, der fuldstændig afsporer debatten om, hvad det er, at man skal lære, hvis vi skal klare os godt internationalt".

God undervisning kræver mange timer

Du sagde, at en af de ting, der fik dig til at skrive kronikken, var, at debatten har været alt for specifik. Hvad synes du om debatten?

"Tanken bag at eleverne skal have flere timer og understøttende undervisning er, at lærerne får bedre tid til at kunne arbejde med forskellige metoder til meget forskellige børn. Det er at give tiden til, at man kan arbejde med fagene, så man kommer hele vejen rundt. Færdigheder, kundskaber, evnen til at samarbejde, evnen til at tænke kreativt. Det kræver flere timer, og det er det, der ligger i den lange skoledag. Men det er klart, at hvis man ikke bruger den understøttende undervisning til at give mere tid til at variere undervisningsformene, så er det, at man nogen steder oplever, at det bliver mere af det samme".

På lærerkongressen var det store emne, at lærerne ikke har tid til at udnytte ideerne om varieret undervisning. Hvad kan der gøres ved det?

"Der blev jo lavet en overenskomst mellem Danmarks Lærerforening og KL, og i den ligger der en større fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge arbejdet. Jeg kan også høre, når jeg følger debatten og snakker med lærere, at man er i gang med at arbejde på, hvordan man kan få lidt mere fleksibilitet i måden at tilrettelægge arbejdet på".

Er der noget, du vil have gjort anderledes i forhold til, hvordan reformen er blevet implementeret?

"Det er første gang, at vi har lavet en så stor sammenhængende reform i forhold til, hvad det er for en pædagogisk og didaktisk udvikling, der skal ske for, at vi kan leve op til folkeskolens mål. Der er jo ingen tvivl om, at det var overenskomstforhandlingerne, der brød sammen i '13, som har givet den meget konfliktfyldte diskussion. Så skulle jeg overhovedet have ønsket mig noget, så var det jo selvfølgelig, at det ikke endte i en konflikt, fordi det har været med til at sætte processen tilbage".

Kunne du som minister eller regeringen have gjort noget anderledes?

"Nej, det er jo arbejdsmarkedets parter, der forhandler. Så det kunne vi ikke. Jeg havde da ønsket, at der er ikke lå overenskomstforhandler så tæt på, at vi kom med vores folkeskoleudspil. Men igen nu er der jo lavet en ny overenskomst. Danmarks Lærerforening og KL er blevet enig om en ny ramme. Man er i gang med at arbejde med en større fleksibilitet ude på skolerne".

Reformen bliver en succes om nogle år

Hvor lang tid tror du, at der går, før lærerne bliver glade for reformen?

"Igen, det er jo en stor reform, og der kom hele denne her arbejdskonflikt indover. Der er steder, hvor man er rigtigt godt i gang. Der er andre steder, hvor der har været ledelsesproblemer. Det kan være forskellige udfordringer. Der er nogen kommuner, der har haft en meget stram økonomi, andre har haft en bedre økonomi. Vi følger det tæt, men det skulle da meget gerne være sådan, at hvis der lige går et par år med ro, vil man begynde at se flere og flere eksempler på, at det fungerer godt".

Så du er stadig overbevist om, at reformen bliver en succes?

"Jeg vil sige, at vi lavede denne reform, fordi der simpelthen var nogle udfordringer i den danske folkeskole. Vi var ikke gode nok til at bryde den negative sociale arv. Der var for mange elever, der forlod folkeskolen uden at have de grundlæggende kompetencer på plads. Men vi følger det her tæt. Der er et stort følgeforskningsprogram, der løbende laver evaluering. Det betyder også, at man kan have en demokratisk diskussion, om reformen faktisk virker efter hensigten. Men jeg synes, at vi alle sammen gør folkeskolen den allerstørste tjeneste ved at sige 'Giv nu ro til, at man kan få lov til at udfolde de her elementer'. Det er klart, at hvis det ikke virker, og eleverne ikke bliver dygtigere, jamen så skal man jo ændre det".

Det første gang, at vi har hørt fra dig efter valget i forhold til folkeskolen. Kommer vi til at høre mere fra dig i fremtiden?

"Jeg brænder for uddannelse. Jeg synes, at det er det allervigtigste, vi kan give børn, unge og voksne. Jeg har valgt, at jeg vil ikke vil sidde på området, når jeg er gået af som minister. Men jeg er jo politiker, og jeg er optaget af, hvordan man former fremtiden, så derfor bliver det nok ikke sidste gang, at man ser, at jeg går ind i en værdidebat om, hvad er det egentligt for et samfund, vi gerne vil have. Hvad er det for nogle rammer, vi vil give for, at eleverne kan udfolde sig bedst muligt", siger Antorini, der i dag er formand for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg. 

Læs Christine Antorinis kronik ved at trykke på linket til højre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ