Debat

Mit DLF – »Hvi haver du forladt mig«

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min fagforening DLF har solgt mig. Nogen skal åbenbart bøde for, at flertallet kan få det bedre, og med de nye arbejdstidsaftaler kan jeg konstatere, at det denne gang gik ud over mig som it-vejleder og andre med specialfunktioner.

Næste år får jeg samme antal timer som dette skoleår afsat til it-vejledningen. Men fordi it-undervisning ikke mere anerkendes som undervisning, skal jeg næste skoleår læse fem almindelige lektioner mere om ugen, samtidig med at udfordringerne inden for it-området bestemt ikke bliver mindre.

DLF mener, at jeg skal være glad for, at aftaleresultatet betyder, at lærerne i gennemsnit kommer til at arbejde lidt mindre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er en flad fornemmelse at blive korsfæstet.

Svar

Den nye arbejdstidsaftale vil uundgåeligt medføre forskydninger i timefordelingen lærerne imellem. Men for eksempelvis it-vejledere skal der ske en konkret vurdering. Og aftalen fastslår klart, at der skal tages højde for hele opgavens omfang. Du skal være opmærksom på, at du ikke er forpligtet ud over den afsatte tid.

Stig Andersen, næstformand for DLF