Debat

Kredsfusion – Ups! (2)

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen bragte i nummer 8 mit læserbrev »Kredsfusion - Ups!« med svar fra Anders Bondo. Svar er måske så meget sagt, det er vist det, der i journalistkredse kaldes uld i mund!

Der bliver nemlig ikke svaret på et eneste af mine spørgsmål.

Havde det været en eksamensbesvarelse, ville det betyde ikke bestået!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Anders Bondo mener også, at det er helt forkert, at de private gymnasieskoler er sat uden for medlemsdemokrati i DLF. Hvis det udsagn skal have nogen mening, så bør der afholdes medlemsafstemning om kredsflytningen på de private gymnasieskoler, ligesom der stemmes i Københavns Lærerforening (KLF) om, hvorvidt KLF skal være en almindelig kreds under DLF.

Svar

På grund af Københavns Kommunes indmeldelse i KL er lærerne i København blevet omfattet af den centrale overenskomst for alle lærere i Danmark. Her har DLF aftaleretten. Og hvis medlemmerne i København fremover skal kunne øve indflydelse på overenskomsten, er det nødvendigt, at de indgår i DLF med samme rettigheder som alle andre. Det er de vedtægtsmæssige konsekvenser af dette, der er til afstemning i Københavns Lærerforening.

Danmarks Lærerforenings struktur er baseret på, at medlemmerne henføres til kredsen i den kommune, hvor deres arbejdsplads er beliggende. Men da medlemmerne af Københavns Lærerforening på grund af den særlige status ikke tidligere kunne være omfattet af den statslige overenskomst, blev lærerne på de private grundskoler i København i sin tid henført til Frederiksberg Lærerforening. Det er den situation, der nu ændrer sig.

Når Anders Bondo ikke svarer mere præcist på dine spørgsmål om, hvordan medlemmerne på de private grundskoler bliver inddraget, hvordan vi sikrer et fortsat højt serviceniveau for disse medlemmer, og hvordan vi sikrer, at det fortsat kan være en fordel at være medlem i DLF, skyldes det - som det fremgår af hans svar - at vi ikke ønsker at drage de endelige konklusioner på dette, før vi har haft lejlighed til at drøfte det med medlemmerne på Frederiksberg. Det er aftalt med Frederiksberg Lærerforening, at der snarest muligt vil blive indkaldt til et medlemsmøde.

Stig Andersen, næstformand for DLF